Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
615
Cervelatpølse—Cetonia
616
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
saa han ikke kan skjelne digt fra virkelighet, og han
beslutter at drage ut som de vandrende riddere i
romanerne for at øve store og gode gjerninger. Paa
denne sin omvankende ridderfærd blir han fulgt av
den praktiske, beregnende, snusfornuftige bonde Sancho
Panza som væbner. Don Quijotes fantasiopfyldte hjerne
og mangel paa sans for livets realiteter (han tar
veirmøller for kjæmper, saueflokker for hedningehære,
bondejenter for prinsesser) leder dem ind i en række av
forviklinger som virker med stor komik ved motsætningen
mellem den ædle ridders høitsvævende syner og de
virkelige forholds plumpe hverdagslighet, som fremtræder
i en række ypperlige tids- og folkelivsbilleder. Satiren
paa den forskruede ridderromantik og de fortræffelige
humoristiske skildringer er imidlertid kun romanens
overflate; i virkeligheten blir verket den store
menneskelige tragikomedie. Ti Don Quijote og Sancho Panza,
den upraktiske, selvopofrende idealist og den praktiske,
beregnende materialist, som dog haabet om at vinde
gods og guld kan gjøre til fantast, har altid vandret
omkring side om side paa menneskenes grønne jord.
Og fordi romanen saaledes griper dypt ind i det evig
menneskelige, har den fængslet sindene hele verden over.
Ogsaa i sine «Novelas ejemplares» (1613) viste C. sig
som den store forfatter; av novellerne kan særlig nævnes
«Rinconete y Cortadillo», «Coloquio de los perros», «El
casamiento engañoso», «Licenciado Vidriera». I det
satiriske digt «Viaje del Parnaso» angrep han samtidige
digtere. I sine senere aar skrev han ogsaa komedier i
Lope de Vegas stil og endel mellemspil, hvoriblandt
«Pedro de Urdemalas» og «El retablo de los maravillas».
Hans sidste arbeide var ridderromanen «Los trabajos
de Persiles y Sigismunda». [«Don Quijote» er oversat
til dansk av Charlotte D. Biehl, til svensk av E. Lidforss,
til norsk av Nils Kjær og M. Grønvold, 2 bd. 1916—18.
— J. Fitzmaurice-Kelly, «Miguel de C. S.», Oxford 1913.]
Cervelātpølse (av lat. cerebellum, den lille hjerne), -
pølser, hvis indmat oprindelig var hjernemasse, nu altid
finhakket svinekjøt, røkte.
Cervin, Mont [mõ-servæ′], se Matterhorn.
Ce′rvus, se Hjorter.
Ces er det med Þ fordypede c.
7 D til fortegn.
Cesēna [tšes-], Italien, by i prov. Forli, 8 000 indb.
C., som er bispesæte, har en domkirke og et stort
bibliotek med værdifulde haandskrifter. Forøvrig
svovelgruber, vin- og silkeavl.
Ce′ssio bonōrum (lat.), en skyldners opbud efter
romersk ret eller frivillig overdragelse av sin formue til
sine kreditorer. C. b. medførte enkelte fordele, særlig
befrielse for gjældsfængsel og undgaaelse av infami. Det
var derfor et beneficium som bare tilstodes debitorer
som uten egen skyld var kommet i
betalingsvanskeligheter.
Ce′ssio 1ēgis (romerret), overdragelse ifølge loven,
anvendes nu ofte i retssproget om den overdragelse av
en fordring som finder sted ifølge lovens bestemmelse
uten at nogen egentlig overdragelse fra den tidligere
kreditors side til den nye finder sted, f. eks. en forlover
som indfrier sit forløfte, indtræder i kravet paa
hovedskyldneren, en forsikrer som betaler skaden, indtræder
derved i den forsikredes erstatningskrav.
Cession (transport), overdragelse av en fordring fra
en kreditor til en anden. Mens regelen utenfor
universalsukcession (arv o. 1.) er at forpligtelser ikke kan
overføres paa en ny person uten kreditors samtykke,
kan kreditor i almindelighet uten debitors samtykke
overdrage sin ret, medmindre forholdet er av en saa
strengt personlig karakter at forpligtelsen vilde
undergaa en væsentlig forandring, hvis den skulde opfyldes
Ces-dur toneart har
likeoverfor en anden end den med hvem forholdet er
indgaat. Adgangen til at overdrage obligatoriske krav
har ikke altid været anerkjendt, idet den oprindelige
opfatning baade i den romerske og germanske ret har
været at fordringer aldrig kunde skilles fra den
berettigedes person. Overdrageren av en fordring kaldes
cedent, den til hvem fordringen overdrages, cessionar
og skyldneren paa hvem en fordring overdrages,
debitor cessus. Med hensyn til virkningerne av c. er
hovedprincippet at man ikke kan overdrage større ret end man
selv har, og at derfor alle de indsigelser som debitor
kunde gjøre gjældende mot cedenten, ogsaa kan
fremsættes mot cessionaren. For gjældsbreve (2: en
skriftlig erklæring om at der paahviler utstederen en
ubetinget forpligtelse til at betale en viss sum penger) har
imidlertid lovgivningen (forordn. 9 febr. 1798) brutt
med dette princip, forsaavidt som betalingsindsigelsen
ikke kan gjøres gjældende mot en godtroende cessionar,
hvis ikke kvittering er paategnet gjældsbrevet. Denne
regel utvides ogsaa analogisk til at omfatte andre
beslegtede indsigelser og er tillike gjort anvendelig paa en
række andre saakaldte negotiable dokumenter:
ihændehaver- og ordrepapirer. C. kan ske baade ved en
mundtlig og skriftlig overdragelseserklæring fra cedenten til
cessionaren, dog vil skriftlig transport ofte være
nødvendig til legitimation, hvis fordringen støtter sig paa
haandskrift. Ved veksler og konnossementer sker
overdragelse til ihændehaveren bare ved at dokumentets eier
tegner sit navn paa dettes bakside.
Cest′us’ pyramīde, et pyramideformet, 37 m. høit
gravminde i Rom over en prætor Cestius (Augustus’
tid); den ligger tæt ved Porta S. Paolo i Aurelians mur;
utført av mursten med marmorbelæg; gravkammeret er
dækket av et tøndehvælv. Like i nærheten Roms
protestantiske kirkegaard.
C’est la guerre [se-la-gǣr′] (fr.), «det er krigen»,
saadan er nu krigens gang, det hører med til krigen.
C’est le premier pas qui coute
[se-l-prømje-paki-kút] (fr.), «det er det første skridt som koster»,
begyndelsen volder mest besvær.
Cestōdes, se Bændelormer.
Ce′stus (lat., græ. kestos), belte, brystbaand, især
Afrodites belte, som hadde en hemmelighetsfuld magt
til at bedaare mænd (hos Homer laaner Afrodite det til
Hera). — C. kaldes ogsaa de haandviklinger som
oldtidens nævekjæmpere brukte.
Cetāceæ, se Hvaler.
Cēteris pāribus (lat.), under forøvrig like forhold.
Ce′terum ce′nseo (el. præterea censeo) Cartha′-
ginem esse dele′ndam (lat.), «forøvrig mener jeg at
Karthago bør ødelægges», den stadige slutning paa den
ældre Catos senatstaler i hans alderdom (se Cato 17).
C. & f. (cost and freight) [kåst-ən-freit], fragtfrit.
Ceteway′o (omtr. 1836—84), zulukonge, avsatte sin
far Panda 1856 og blev 1873 ved Englands hjælp konge
over alle zulustammer. Slog 1879 englænderne ved
Isandhlwana, men blev selv slaat og fanget ved Ulundi
s. a. Gjenindsat 1883, men under forsøk paa at hævde
sin magt blev han overvundet av en av zulustammerne.
Cetinje [tšeti′ñe], Montenegro, hovedstad, ligger 638
m. o. h. i en 6 km. lang og 930 m. bred fjelddal og er
ved en landevei forbundet med havnen Cattaro; 5 500
indb. C. har et sterkt befæstet kloster, et nyt
tarvelig palads, et teater som tillike indeholder statens
bibliotek samt et museum. C. er ogsaa sæte for
archimandriten og høiesteret («veliki sud»). 13 jan. 1916 besat
av østerriksk-ungarske tropper, efterat disse hadde erobret
de beherskende høider og efterat kong Nikita allerede
en uke tidligere hadde rømmet sin residens.
Cetonīa, se Guldtorbist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
