Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
627
Chambord Chamonix
628
Ord som ikke finces under C, maa søkes under K.
legitimister ham slottet og godset Chambord. Efter
Julirevolutionen forsøkte Karl X forgjæves at redde
Bourbonernes trone ved at abdicere til fordel for C. og
proklamere ham som konge under navnet Henrik V
(2 aug. 1830); men Ludvig Filips valg til konge
tilintetgjorde hans utsigter. Misstemning baade mot Ludvig
Filip personlig og slegten Orléans i det hele og mot
dette dynastis liberale politik fjernet den i ultrakatolske
og legitimistiske grundsætninger opdragne greve av C.
fra Orléanserne. Forsøk paa at forsone de to beslegtede
huse mislykkedes 1848 efter revolutionen. 1871 og
følgende aar arbeidet baade orléanistiske og legitimistiske
deputerte atter paa en utsoning, og de orléanske
prinser anerkjendte greven av C. som den hele kongelige
families overhoved og eneste prætendent til kronen.
Men alle forsøk strandet paa grevens vægring ved at
anerkjende tricoloren og ved paa forhaand at avgi
bindende forfatningstilsagn.
Chambord [šãbå′r], berømt fr. slot, beliggende i en
stor park ved en bielv til Loire. Anlagt av Frans I i
begyndelsen av det 16 aarh. og utvidet av Ludvig XIV.
Bygget i en rik renæssansestili med 4 mægtige runde
hjørnetaarne og talrike mindre taarne, karnapper og
gavler. Ogsaa indvendig rikt
utstyrt, bl. a. kan nævnes en
kunstfærdig dobbelt
vindeltrappe. Blev 1792 plyndret
og solgtes som
nationaleiendom, men blev senere
indkjøpt og foræret til greven
av C.
Chambre [šāãbr] (fr.),
kammer, værelse; dernæst
domstol, embedslokale,
avdeling av en
folkerepræsentation. C. ardente
[šâbrardã′t] («Branddomstolen»),
en ekstraordinær fransk
domstol som i 16 aarh. især
anvendtes mot hugenotter, og
«hvis domme var meget haarde
(ofte baal). 1679—82
oprettedes en domstol av samme
navn til undersøkelse av de
mange rygter om forgivelse
som var i omløp efter
markien av Brinvilliers proces
(s. d.). — C. des députés [-dedepyté], det franske
andet-kammer, nu valgt ved almindelig stemmeret og
ved direkte valg. — C. garnie [-garni′], møblert
værelse til utleie.
Chambrière [šãbriǽr], en med lang snert forsynt
pisk som anvendes i cirkus og ved longering (s. d.) ,
under hestens første utdannelse til ridebruk.
Chamfort [šāãfå′r], Sébastien Roch (Nicolas)
(1741—94), fr. forfatter, sluttet sig til den franske
revolution, var en ven av Sieyès og Mirabeau og
bibliotekar under Roland. Men han blev snart mistænk,
fængslet og døde som følge av et selvmordsforsøk. C.
var en aandfuld og vittig mand, men en kynisk
libertiner. 1781 blev han medlem av det franske akademi.
Han har skrevet en tragedie:z «Mustapha et Zéangir»,
samt en række «Pensées», «Maximes» o. 1., som utkom
efter hans død. [Et utvalg av hans maksimer er
oversat i Reidar Øksnevads antologi «Fransk livsvisdom»,
Kra. 19181]
Chaminade [šamina′d], Cécile (1861—), fr.
komponist, har foruten mindre klaverstykker komponert
korverket «Amazonerne» og baletten «Kallirhoe». Ogsaa
orkestermusik.
Chambord slot.
Chamisso [šami′så],
Adalbert, eg. Louis
Charles Adelaide de
C. de Boncourt (1781
—1888), t. digter og
naturforsker, f. i Champagne,
d. i Berlin. Han
utvandret fra Frankrike med
sine forældre i 1790, blev
page ved det preussiske
hof og derpaa officer, men
vilde ikketjene mot
Frankrike. Han forblev dog i
Berlin, viet sig til poesien,
samtidig som han studerte
græsk og naturkundskap.
I 1806 traadte han ut av
militærtjenesten og drog
til Frankrike. Herfra drog
han til Genf, hvor han gjorde bekjendtskap med fru
v. Staël, men ′vendte atter 1812 tilbake til Berlin. I
1815 fulgte han med russeren Kotzebue, digterens søn,
paa en verdensomseiling. Hans beretning om denne
utkom i 1836 i første og
andet bind av hans samlede
verker. Efter sin
tilbakekomst blev han ansat ved
den kongelige botaniske have
og blev medlem av
videnskapernes akademi. Foruten
naturvidenskabelige arbeider
har C. skrevet lyriske digte
av stor inderlighet. Mest
berømt er han blit ved
romanen «Peter Schlemihl»,
manden som hadde tapt sin
skygge; romanen er skrevet
1813 i den oprevne
sindstilstand i hvilken han blev
hensat ved krigen mellem
hans gamle og nye
fædreland.
Adalbert Chamisso.
Chamois [šamwa′].1.
Rødgult semsgarvet gjete-,
faare- eller gemseskind. —
2. Rødgul farve.
Chamonix eller
Chamouny [šamåni′], Frankrike, en romantisk landsby
og meget besøkt alpedal (Val de C.) i Savoyen
(Faucigny), gjennemstrømmet av Arve, langs nordvestfoten
av Mont Blanc. Har et gammelt slot, fabrik for papir
Chamonix: Jernbanestation og Montblaac.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
