Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
703
Christiansborg—Christie
704
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
lingen blev reddet saavel som slotskirken og Thorvaldsens
museum samt bygningerne om ridebanen. — Paa grund
av de politiske forhold vilde riksdagen ikke bevilge penger
til slottets gjenopbyggelse. Først ved Christian IX’s
4A0-aars jubilæum reistes saken paa ny, og paa
jubilæumsdagen 1903 utstedtes loven om opførelsen; slottet
skulde rumme lokaler til konge, riksdag og høiesteret.
Resultatet av en konkurranse blev at det 1906
overdroges arkitekt Thorvald Jørgensen at opføre det nye slot.
For en del benyttedes de staaende yttermure, som
beklædtes med granit, hvortil alle landets kommuner
indsendte bidrag; bygningen er i renæssansestil med
barokke og senere motiver. Vinduerne har svære
stenindfatninger.
Christiansborg, fort i provinsen Akkra paa
Guldkysten (s. d.), anlagt 1659 av en ekspedition utsendt av
Fredrik III. C. var hovedfortet og guvernørens sæte;
besætningen i 18 aarh. ca 30 mand med 80 kanoner.
1850 solgt til englænderne.
Christian Science [kri′stjən sai′əns], en
religiøsterapeutisk bevægelse som skyldes fru Mary Baker Eddy
(1821—1910). Hun mente at være blit befriet fra svære
lidelser og sygdomme ved udelukkende at stole paa Guds
godhet. 1875 utgav hun en bok herom: «Science and
health, with key to the scriptures» (252de oplag, Boston
1903). 1876 dannet hun «Foreningen for C. S.», og 1879
fik denne sin første kirke i Boston. Grundtanken er at
alle moralske og fysiske onder kun er indbildning. Dette
følger nødvendig av at Gud som den absolut gode er
alt i alle. Naar mennesket blir sig dette bevisst, vil
alle formentlige lidelser av sig selv forsvinde. Saaledes
er den kristelige indsigt i menneskets sande aandelige
natur midlet til at overvinde al sygdom og nød. Denne
bevægelse, ogsaa kaldt «the mindcure», har vundet stor
utbredelse ikke blot i Amerika, men ogsaa i Europa.
Christiansen, Arne Einar (1861—), a. forfatter,
f. i Kbh. C. begyndte som skildrer av
Kjøbenhavnerbourgeoisiets liv i skuespil som «En egoist» (1882) og
«Modne mænd» (1897) og i romanerne «Joppe» (1889)
og «Hjarl» (1894). Av en helt anden art er de
romantiske skuespil «Broder Ru»s» (1888) og «Peter Plus» (1890)
samt det filosofiske læsedrama «Cosmus» (1897). Stort
sceneheld hadde han med det patriotiske skuespil
«Fædreland» (1916). I sine seneste skuespil «Onkel Stefan» og
«Kvartet» er han vendt tilbake til bourgeoisiet. C. var
1899—1909 direktør for Det Kgl. Teater og er siden 1912
meddirektør for Folketeateret i Kbh.
Christiansen, Christian (1843—1917), d. fysiker,
prof. i fysik 1886—1912, har som lærer hat
vidtrækkende betydning, likesom ogsaa hans eget videnskabelige
arbeide paa mange punkter har været banebrytende.
Hans teoretiske og eksperimentelle undersøkelser
bevæger sig over omraader som: Lysbrytning i væsker,
anomal dispersion, væskers og luftarters
varmeledningsevne («edningssøilen»), gnidningselektricitet,
elektroteorien m. fl. Av større arbeider utenom de
videnskabelige avhandlinger kan nævnes: «Lærebog i fysik»,
«Elemente der theoretischen Physik» (1894; overs. til
flere sprog).
Christiansen, Jørgen Ernst (1877—), redaktør av
«Flensborg Avis», f. i Vejbæk, Bov sogn, Flensborg amt.
1893 kom han til «Flensborg Avis» og kom trods sin
ungdom til at indta en meget fremskutt stilling ved
bladet, hvis redaktionssekretær han blev. «Flensborg
Avis» hjemsøktes i hin periode av retssaker som
medførte langvarige fængselsstraffe for redaktør og
medarbeidere. 1906 blev han avisens redaktør og har som
saadan ubestridt hævdet den førende stilling indenfor
den sønderjyske presse. Han fortsætter i Jessens
kraftige aand med ubøielig hævdelse av Sønderjyllands
tredobbelte ret, historisk, folkelig, traktatlig. Ved
Verdenskrigens utbrud holdtes han som redaktionens øvrige
medlemmer arrestert i 5 uker. Under krigen hadde
bladet de trangeste kaar med censur og stadige forhør.
1916—18 maatte C. som armeringssoldat delta i krigen
paa begge fronter. — Da han i decbr. 1918 vendte
tilbake, var den sønderjyske gjenforenings-politik ledet
ind i et spor som han skarpt maatte misbillige, og hvis
følger han med al kraft søkte at avbøte, idet han med
ukuelig mod og brændende glød kjæmpet for den
flensborgske og mellemslesvigske danskhets ret til
gjenforening med moderlandet.
Christiansen, Poul Simon (1855—), d. maler, f. i
Hudevad ved Odense. Utdannet paa «Kunstnernes
Studieskole» blev han elev av Zahrtmann, hvis kunst han
senere har fortsat. Fra 1895 har han hørt til den frie
utstillings mænd. Tungt arbeidende, har han dog
forstaat at skape lødig og særpræget kunst. Han er vel
det nuværende Danmarks mest monumentale maler.
Han har malt landskaper (især italienske), store
figurbilleder («Prometheus raner ilden») og portrætter
(«Selvportræt»).
Christiansen, Rasmus (1863—), d. maler, f. i
Bjertrup ved Aarhus, besøkte akademiet og «Kunstnernes
Studieskole» under Krøyer og Tuxen. Hans arbeider er
hovedsagelig scener fra landet; hans viden om fortidens
kulturforhold har avfødt en række kulturhistorisk
gjennemførte arbeider; ogsaa en del kraftig virkende
landskaper har C. malt. Mest kjendt og yndet er C. dog
som illustrations- og karikaturtegner.
Christiansen, Sigurd Wesley (1891—), n.
forfatter, f. i Drammen, hvor han siden 1915 har været
postekspeditør. Han vakte opmerksomhet med sin
debutbok «Seireren» (1915), som blev efterfulgt av «Thomas
Hergel» (1917), og slog avgjørende igjennem med «Vort
eget liv» (1918), en med stor energi gjennemført
psykologisk studie. C. er i de nævnte romaner først og fremst
psykolog, i denne henseende vistnok den sterkeste evne
i det yngste kuld av norske forfattere. Ogsaa hans
skuespil «Offerdøden» (1919) er et meget interessant
arbeide.
Christiansfeld, by i Sønderjylland, nær Haderslev,
anlagt 1773 av Brødremenigheten. I slutningen av 18
og begyndelsen av 19 aarh. øvet denne menighet en
ikke ringe indflydelse paa den danske kirke, hvor
rationalismen da for en stor del hersket. Den til
menigheten knyttede opdragelsesanstalt blev i første halvdel
av 19 aarh. søkt av mange unge norske piker.
Christiansfjeld, nu nedlagt fæstning ved Elverum
(Elverums leir). Se Elverum herred.
Christianshaab (grønl. Kasigianguit), Grønland,
koloni paa vestkysten ved Diskobugten, anlagt 1734.
Distriktet C. har 520 indb. (1913).
Christianshavn, se Kjøbenhavn.
Christianssted, by paa St. Croix, 4 592 indb. (1911).
Den er sæte for øens styrelse og har flere store og vakre
offentlige bygninger. God havn.
Christie, Edvard (1849—1920), n. embedsmand, gik
efter jur. embedseksamen 1871 og en stipendiereise ind
i Indredepartementet, hvis ekspeditionssekretær han blev
1883. I 1890 blev han utnævnt til borgermester (1894
første-borgermester) for Kra., en stilling som fuldt ut la
beslag paa hans administrative og repræsentative evner,
og fra hvilken han 1907 trak sig tilbake for at bli
byfoged i Kra.
Christie, Eilert Christian Brodtkorb (1832
—1906), n. arkitekt, f. i Bergen. Han studerte
arkitektur i Hannover og Karlsruhe, samt paa flere reiser i
England, og overtok straks efter sin hjemkomst ledelsen
av Trondhjems Domkirkes restaurering. Dette arbeide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
