Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christie, Eilert Christian Brodtkorb - Christie, Hartvig Caspar - Christie, Wilhelm Frimann Koren - Christie, Werner Hosevinkel - Christie, William Henry Mahoney - Christiern I og II (danske konger) - Christiern Pedersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
705 Christie—Christiern Pedersen 706
Ord som ikke finder undes C, maa søkes under K.
blev hans store livsverk, hvori han nedla sin betydelige
arbeidskraft, sin utrættelige flid og sin varme
begeistring for opgaven. C. naadde før sin død at faa
gjenreist det hovedsageligste av anlægget. Hans arbeide ved
Domkirken bærer præget av hans fine kunstneriske evne,
hans hensynsfulde pietet
for det overleverte og hans
sjeldnekombinationsevne.
Om enkelte dele av
arbeidet, særlig
midttaarnet og hans planer til
vestfronten, har der dog
været sterk
meningsforskjel, og hans utkast og
planer for det videre
arbeide er bare delvis blit
fulgt. (Se forøvrig om
restaureringsarbeidet og
C.sindsatsherart.
Trondhjems Domkirke). C.
har ogsaa levert planer
til restaureringen av
Haakonshallen og
Mariakirken i Bergen samt til
flere landskirker, som
Værnes, Vossevangen og
Ullensvang kirker. Han
har endvidere utført flere nybygninger saasom
kirkerne i Borgund, Lærdal, Aardal, Holmedal og Sogndal.
Christie, Hartvig Caspar (1826—73), n.
naturvidenskapsmand, utdannet som mineralog, 1859 lektor,
1866 professor i fysik. C. var en mangesidig
kundskapsrik og interessert mand. Han arbeidet saaledes
ivrig for den tekniske undervisnings fremme som et led
i landets industrielle utvikling. C. var en av
grundlæggerne av den «Norske Haandverks- og
Industriforening» og var meget benyttet som medlem av
direktioner og kommissioner. j
Christie,, Wilhelm Frimann Koren (1788—1849),
av en oprindelig fra Skotland indvandret familie, født i
Kristiansund, juridisk kandidat 1799, var fra 1801 ansat
i det danske kancelli, men droges til hjemlandet og
utnævntes i 1808 til sorenskriver i Nordhordland ved
Bergen. I 1814 møtte han som første repræsentant for
denne by paa riksforsamlingen paa Eidsvold, hvis stadige
sekretær han var, og deltok derpaa sammen med Aall i
den resultatløse deputation til England. Paa det første
overordentlige Storting (1814) repræsenterte han atter
Bergen og stemte efter sine vælgeres uttrykkelige
mandat mot foreningen. Men som præsident i Stortinget,
hvortil han allerede ved dets sammentræden var valgt,
og senere som medlem av forhandlingskomitéen blev
det netop han som kom til at lede de forhandlinger
med Karl Johan og svenskerne som resulterte i
unionens oprettelse. Og dette hverv utførte han paa en
maate som med rette har skaffet ham et udødelig navn
i vort fædrelands historie. Ved sin fasthet og sin
overlegne dygtighet visste han at skaffe respekt for
grundloven av 17 mai og satte igjennem at der kun foretoges
saadanne forandringer i denne som foreningen med
Sverige antoges nødvendigvis at maatte medføre. Til alles
og ikke mindst sine landsmænds store tilfredshet utførte
han det derpaa ingenlunde lette hverv at overbringe
Karl XIII Stortingets adresse tillikemed et eksemplar av
grundloven. Hans store fortjenester anerkjendtes
beredvillig av samtiden; Stortinget skjænket ham en
guldpokal og voterte ham en takadresse, og Bergens borgere
oprettet et legat til hans ære. Karl Johan tilbød ham
plads i regjeringen; men C. avslog og utnævntes derpaa
(1815) til stiftamtmand i Bergen. Herfra møtte han paa
(Fot. av Aune, Trondhjem.)
E. C. B. Christie.
23 — Aschehougs konversationsleksikon. II.
Stortingene 1815 og 1818. Han var stortingspræsident
under hele den første samling og 1818 avvekslende med
Sibbern og Sverdrup; til enkelte tider var han ogsaa
præsident i Odelsting og Lagting. Naar det lykkedes
Stortinget forholdsvis hurtig at overvinde de første
parlamentariske
vanskeligheter, skyldtes dette først
og fremst C., som derfor
med rette kan betegnes
som grundlæggeren av
norsk konstitutionel
praksis. Sin store anseelse
tiltrods undgik C. ikke
miskjendelse. Da han nød
stor anseelse hos Karl
Johan, mistrodde
embedsmandsoppositionen ham
for at spille under dække
med regjeringen og med
bønderne, ja endog for
at ville fremme svenske
amalgamationsplaner, en
mistanke som var helt
ugrundet. Imidlertid
knækket det uhyre
arbeide C. før tiden. Efter
1818 negtet han av hensyn
til sin helbred at motta gjenvalg til Stortinget; 1825 tok
han avsked fra sit embede med fuld gage; tre aar efter
var han dog saa vidt bra at han kunde overta
stillingen som toldinspektør i Bergen (1828). Derimot avslog
han et tilbud om at bli statsminister i Stockholm. C.,
som livlig interesserte sig for arkæologi, folketraditioner
og norske dialekter, er stifteren og grundlæggeren av
Bergens Museum. Der er reist mindesmerker over ham,
i hans fødeby (byste) og paa Bergens torv (statue,
avsløret 1868). C.s dagbok fra Eidsvold er trykt i «Norske
saml.», II; hans dagbok fra 1815 i «Hist. Tidsskr.» 1901.
Christie, Werner Hosevinkel (1877—), n.
landbrukskyndig, f. i Hommelvik, blev landbrukskandidat
1901 og dr. phil. 1915. Han arbeidet først i det
Statistiske Centralbyraas avdeling for jordbruksstatistik, var
1905—19 forsøksleder paa Hedemarken og blev sidstn. aar
utnævnt til prof. i plantekultur ved Landbrukshøiskolen.
Hans videnskabelige produktion er nedlagt i fagpressen.
Christie [kri′sti], William Henry Mahoney
(1845—), eng. astronom, blev 1870 assistent ved og 1881
direktør for Greenwich-observatoriet («astronomer royal»).
C. utgir de aarblige Greenwich-observationer og har især
beskjæftiget sig med spektrallinjernes forskyvning.
Christiern I og II, danske konger, se Christian.
Christiern Pedersen (ca. 1480—1554), d.
humanistisk forfatter, vist f. i Helsingør, omtales 1505 som
kannik i Lund, opholdt sig derefter flere aar i Paris,
hvor han utfoldet en rik utgivervirksomhet:
«Vocabularium ad usum Dacorum» (1510 og senere), «Peder Laale»
(1515), «Vor frue tider» (1514), «Jærtegnspostillen» (1515),
og fremfor alt har han æren av at ha reddet Saxos
verk fra undergangen ved sin utgave 1514. Efter sin
hjemkomst blev han 1522 kansler hos erkebispen Johan
Veze; da Christian II forlot Danmark, knyttet han sig
nøie til hans sak. 1526 sendte Søren Nordby ham til
Christian Il. Han blev paavirket av reformationen,
utgav en fortræffelig oversættelse av det nye testamente og
av Davids salmer foruten en række bearbeidelser av
smaaskrifter av Luther, bl. a. «Om børn ath holde til
scole och studium», «Om ecteskaff oc børn ath opføde».
1532 fik han tilladelse til at bosætte sig som boktrykker
i Malmø, og her utsendte han Karl Magnus’ krønike og
Holger Danskes krønike. 1541 bosatte han sig i Kbh.,
W. F. K. Christie.
(Efter tegning av Gaertner.)
Trykt september 1920.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
