Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
721
Cikori—Cincinnatus-orden
722
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
kaldte «trollkjærringspyt» som den frembringer paa
græs og andre planter.
Cikōri, se Cichorium.
Cīlia, øienhaar.
Ciliārlegemet (corpus ciliare) den del av øiets
mellemste hinde (choroidea, s. d.) som ligger mellem
regnbuehinden og den egentlige aarehinde og indeholder
ciliarmuskelen, øiets akkommodationsmuskel (se
Øiet).
Cilicien, se Kilikien.
Cilicium, se Haarskjorte.
Cilli (slovensk Celje), by i Steiermark ved Sann, bielv
til Save; 7000 indb. ?/10 av befolkningen er her tysk
midt i et forøvrig slovensk
folkeomraade. I nærheten
findes sinkhytter, bly- og
sinkgruber og stenkulsleier.
Her findes ogsaa flere
badesteder, Neuhaus (836.5° C.),
Tüffer, Römerbad.
Cima [tšī′ma], Giovanni
Battista da Conegliano,
kaldt (omtr. 1460—1518), ital.
maler av den venetianske
skole. Fra 1490 paavirket
av Giovanni Bellini. Hans
religiøse billeder har det
venetianske maleris bedste
egenskaper: stilfærdig alvor, dyp,
lysende kolorit, hvori
lokalfarverne av lyset harmonisk
sammensmeltes i bløte
overganger. Et av hans
hovedverker er en tronende
madonna med helgener i Parma.
Cima [tšíma] (ital.), tinde,
betegnelse for talrike fjelde i
Alperne og Apenninerne, f.
eks. C. Dodici (s. d.).
Cimabue[tšimabīe],
Giovanni, eg. Cenno diPepo
(ca. 1240—1302), ital. maler
av den florentinske skole.
Har siden Vasaris dage gjældt
for grundlæggeren av det
moderne maleri, som brøt med
de byzantinske formler og
Hans venner paastod ved hans død at han var forgit,
men lægen konstaterte mavekræft.
Cimbrer, Cimbrisk, se Kimbrer, Kimbrisk.
Cimbrishamn, se Simrishamn.
Cimone [tšimå′ne], Monte, Italien, fjeldtop i
Apenninerne, prov. Modena, 2 167 m. h.
Cinca, Spanien, elv, utspringer paa Mont Perdu,
Segre, bielv
Pyrenæerne, er 180 km. lang og falder i
til Ebro.
Cinchōna, se Kinabarktrær.
Cincinnati [sinsinăti], by i de Forenede stater, Ohio,
ved elven Ohio, 414 250 indb. (1917). C.
by.
er en vakker
Den er i motsætning til de fleste andre amerikanske
byer uregelmæssig i sit
anlæg. Den deles ved
Miamikanalen, som utgaar fra C.
og ender ved Toledo ved
Eriesjøen, i to dele, av hvilke
den østlige kaldes «Little
Germany», da den for en stor
del beboes av tyskere. Byen
har mange vakre parker,
hvorav de største er Eden og
Burnt Park.
Forretningskvarteret ligger lavt og flatt,
mens forstæderne ligger i et
litt kupert land. Den mest
storartede bygning er en
unionel regjeringsbygning,
videre raadhuset,
bybiblioteket, domkirken etc. » Byen
har et universitet med ca.
2 600 studenter, flere colleges
og en skole til utdannelse
av jødiske rabbinere, den
eneste i Staterne. Der er
flere videnskabelige
selskaper, kunstskole, museum o.
s. v.; det nævnte bibliotek
har 300 000 bind. Byen er
sæte for en katolsk
erkebiskop. C. er en vældig
fabrikby. Der findes
skofabrikker, vognfabrikker,
fabrikker for færdige klær,
jernstøperier og mekaniske
verksteder, bryggerier og
brængav maleriet fornyet liv. derier, garverier og slagterier,
Nyere forskninger har fra- Giovanni Cimabue: Madonna. særlig svineslagterier, men
kjendt ham det ene billede i denne henseende kan C.
efter det andet, saaledes hovedverket, madonna i S.
Maria Novella i Firenze, som nu tillægges sieneseren
Duccio. En anden madonna, i akademiet i Firenze,
gaar for et verk av C. Om de fresker i S. Francesco
i Assisi, som tilskrives ham, hersker delte meninger.
Johannes-figuren paa apsismosaikken i domen i Pisa er
det eneste som sikkert er av ham. Spørsmaalet om
hvilke verker der skal tillægges C., hører til de
vanskeligste i kunsthistorien. Til dets løsning er der ogsaa
fra norsk side levert et indlæg av A. Aubert,
«Cimabue-Frage» (1907).
Cimarōsa [tši-], Domenico (1749—1801), ital.
operakomponist, av fattige forældre, arbeidet sig frem som
jevnbyrdig med sin berømte samtidige Paisiello. Han
reiste allerede i tidlig alder i triumf gjennem Italien og
over Wien til Petrograd. Av hans operaer, som baade
var av historisk og bibelsk indhold, har det av
italiensk humor sprudlende «Il matrimonio segreto» holdt
sig til vore dage. Ved uforsigtighet blev han inddraget
i politiske forviklinger og fængslet som revolutionsmand.
maale sig med Chicago og
andre byer i vesten. I C. møtes en mængde
jernbanelinjer, og her er endestationen for de store
Mississippi-dampere fra New Orleans; Ohio er her endnu
600 m. bred, men dens vandstand er meget foranderlig,
saa at blot mindre skibe gaar længer op. Over elven
fører flere broer og talrike færger til byerne Newport og
Corington i Kentucky. — C. stammer fra 1788 og er en
av de ældste byer vest for Alleghanyfjeldene.
Cincinnātus, Lucius Quinctius, konsul i Rom
460 f. Kr., motstander av plebeierne; reddet 458 som
diktator konsulen Minucius, som var indesluttet av
ækverne; han mottok meddelelsen om at han var blit
valgt til diktator, mens han gik og pløiet, og efter seiren
vendte han tilbake til plogen.
Cincinnātus-orden, nordamer. orden, stiftet efter
frihetskrigen 1783 av arméens officerer til opretholdelse
av de erhvervede rettigheter og friheter. Der reiste sig
snart skarp kritik mot ordenen som stridende mot de
republikanske grundsætninger, og den forsvandt derfor snart.
dog ikke paa langt nær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
