Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cinders - Cineller - Cineraria - Cinerarium - Cingulum - Cinna, Lucius Cornelius - Cinnamomum - Cinnober - Cino da Pistoja - Cinq-Mars, Henri Coiffier de Ruzé - Cinquecento - Cinque Ports - Cintra - Cione, Andrea di - Ciotat, La - Cippus - Cirage - Circa (ca.) - Circars - Circassienne - Circe - Circenses el. ludi circenses - Circeo, Monte el. Monte Circello, Promontorio Circeo el. Monte San Felice
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cinders—Circeo
724
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Cinders, som tjener som brændsel i metallurgiske
øiemed, fremstilles i likhet med koks ved delvis
brænding av stenkul. Til c. brukes stenkul fra de dypere
liggende lag.
Cine′ller, smaa bækkener, de store i janitsjarmusik
kaldes piatti.
Cinerarīa, slegt av de kurvblomstrede. C. hybrida,
hvis blade er hjerteformede og grovt tandede, er paa
grund av kurvenes straalende farver (purpur, blaa,
fiolette, hvite el. blandede farver) en yndet stueplante. C.
maritima fra Middelhavslandene anvendes for de
fjærsnitdelte, graalig hvitfiltede blades skyld til teppebed.
Cinerārium (lat.),
askekrukke. Hos oldtidens romere
urne med den avdødes aske,
hos de rom.-kat. gjemme for
en helgens aske.
Ci′ngulum (lat., belte), en
bandage til at fastholde
forbindinger eller omslag eller til at
indskrænke ribbenenes
bevægelighet ved brud av disse. C.
dannes av et dobbelt
sammenlagt lerretsstykke, omkr. 20 cm.
bredt og saa langt at det kan
føres halvanden gang rundt
omkring bryst eller underliv.
Ci′nna, Lucius
Cornelius (d. 84 f. Kr.), fornem
romer, som hørte til
folkepartiet, valgt til konsul 87 med
C. Octavius efter at ha lovet
Sulla, at han intet skulde
forandre i hans foranstaltninger.
Da Sulla var reist til Asien,
brøt han sit løfte, kaldte
Marius tilbake og styrte staten
ney, Hythe, Dover, Sandwich, hvortil senere kom
Winchelsea og Rye. C. P. var i middelalderen sterkt
befæstet, og borgerne hadde mot at stille skibe til
kystforsvar visse privilegier: egen jurisdiktion og overdommer
(the lord warden of the C. P.), fra hvis domstol (court
of shipway) der var appel til kongens ret. Indtil 1832
besatte hver havn to pladser i underhuset; nu er C. P.
uten betydning.
Ci′ntra, Portugal, by i prov. Estremadura, ligger T
km. nordvest for Lissabon, 329 m. o. h. paa
nordskraaningen av Sierra de C.; 6000 indb. I nærheten av
byen ligger «korkklosteret», Santa Cruz, hvis celler er
indhugget i klippen og beklædt
med kork for fugtighetens skyld.
Ved C. ligger det kgl. lystslot
Palacio da Pena.
Cione [tšå′ne],
di, se Orcagna.
Ciotat [siåtá] el. La C.,
Frankrike, by i depart.
Bouchesdu-Rhône, 10 000 indb. Har
en prægtig havn og
skibsverfter (messagéries maritimes).
Betydelig koralfiskeri og handel
med frugt og vin.
Ci′ppus (lat.), en for det
meste firkantet søile, som ender
i en spids oventil, benyttet av
romerne som grænsesten,
gravsten og veisten.
Cirage [siŕž], fr.
betegnelse for maleri utført brunt
i brunt og for glasmaleri for
toner utført i sølvgult.
Ci′rca, forkortet ca. (lat.),
omkring, henved, omtrent.
Circars, før navnet paa den
Andrea
høieste regjeringsmyndighet i
med stor grusomhet; konsul
ogsaa 86, 85 og 84; myrdet av
sine egne soldater, da han vilde
Indien, nu navnet paa en del
av præsidentskapet Madras
gaa mot den hjemvendende
Sulla.
Cinnamōmum, se
Kaneltr æ.
Cinnober, se Zinnober.
Cino [tšínå] da Pistoja
(1270—1340), ital. digter,
studerte retsvidenskap i Bologna,
blev dommer i Pistoja, men
førte siden et urolig vandreliv.
Han sluttet sig til ghibellinernes parti og fulgte den
tyske keiser Henrik VII paa hans romertog. Han har
kommentert «Codex Justianianus», men blev mest
berømt som forfatter av elskovsdigte, i hvilke han
besynger den skjønne ghibellinerdame Selvaggia.
Cinq-Mars [sǣmā′r(s)], Henri Coiffier de Ruzé,
marki av (1620—42), fr. adelsmand. Blev som ung mand
av Richelieu utnævnt til Ludvig XIII’s overstaldmester
og blev kongens yndling. For at styrte Richelieu
indgik han en sammensvergelse med kongens bror, Gaston
o. fl. Det gik galt, og C.-M. blev henrettet. [Sml. Alfred
de Vigny, «C.-M.», hist. roman, og «Der neue Pitaval», IV.]
Cinquecento [tšiņkwetšæ′ntå] (ital.), 500, forkortelse
for 1 500, betegner i den ital. litteratur- og kunsthistorie
renæssansen i det 16 aarh. Cinquecentisterne er
det nævnte aarh.s store kunstnere og digtere (f. eks.
Leonardo da Vinci, Michelangelo, Rafael, Tizian,
Correggio, Ariost, Tasso, Machiavelli).
Cinque Ports [síᶇkpå′ts], England, 5 havner paa
kysten av grevskaperne Kent og Sussex: Hastings,
Rom-Cippus.
langs den Bengalske Bugt.
Circassienne [-siǽn], et
diagonalvævet, uldent
ellerhalvuldent stof, som brukes til
sommerdragter.
Ci′rce, se Kirke.
Circe′nses el. ludi c.,
cirkusleke, ældgamle romerske
kampleke, bestaaende av
hesteveddeløp og veddekjørsel i
cirkus (s. d.). Oprindelig feiredes de som dele av en
fest til gudernes ære, men mistet senere det meste av
sin religiøse betydning. Staten bekostet oprindelig festene,
som foranstaltedes av embedsmænd, mest ædilerne; men
det blev almindelig at embedsmændene la betydelige
summer til for saaledes at vinde det menige folks gunst.
Navnlig i keisertiden var det et yndet middel at
tilfredsstille folket ved at gi det c. (se Panem et
circenses). Først længe efter kristendommens seier forsvandt
c. Allerede under republikkens tid kom der til
veddekjørslerne andre former for kampe, bl.a. veddeløp,
nævekamp og brytning; derimot fandt gladiator- og
dyrekampe sjelden sted i cirkus. Kuskene ved
veddekjørslerne var i regelen slaver; i keisertiden optraadte ofte
fornemme mænd, selv keisere (f. eks. Nero og Domitian)
som vognstyrere. Prisen var i den ældre tid palmegrener
eller palmekranser, senere betydelige pengesummer.
Circeo [tširtšæ′å], Monte, el. Monte Circello,
Promontorio C. el. Monte San Felice, Italien,
forbjerg paa vestkysten, 18 km. vest for Terracina, ligger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
