Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
725 Circuit—Cirsium 726
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
paa 41′ 12′ 25 n. br. og er 540 m. høit.
Skraaningerne mot havet er fulde av huler og grotter
(stalaktitgrotten Della Maga). Sydøst for C. ligger San Felice
C., 2000 indb. Til denne klippe er det gamle sagn om
trollkvinden Kirke knyttet.
Circuit [sškit] (lat. circuitus, omkreds) betegner i den
engelske retspleie 1. en reise, som assessorerne i «high
court of justice» foretar fire ganger om aaret for at
administrere civil- og straffe-jurydomstolene i
grevskapshovedstæderne; 2. de 7 store retskredser, hvori England
og Wales er delt.
Ci′rceulus (lat.), cirkel, kreds. C meridionālis,
middagscirkel; c. parallelus, breddecirkel; c. polāris,
polarcirkel (c. arcticus, den nordlige, antarcticus,
den sydlige); c. tropicus, vendecirkel. — C. vitiõôsus,
falsk cirkelslutning (hvor man forutsætter det der skal
bevises, som rigtig).
Cirencester [si′sistə], England, by i grevskapet
Gloucester, 25 km. sydøst for Gloucester, ved Churn, en
av Themsens kildeelve; 7 600 indb. Betydelig industri
i klæde, tepper, kniver. I nærheten findes Royal
Agricultural College, et berømt landbruksinstitut, oprettet 1845.
Ci′rka, se Circa.
Cirka′ssien, se Tsjerkessien.
Cirkel, en plan figur begrænset av en krum linje,
c.-linjen el. c.s periferi,med den egenskap at alle
dens punkter har samme
avstand fra et indvendig
punkt, centrum (O).
A Denne avstand kaldes
radius (OA). En korde
F », 6 ōp (BC) er en ret linje mel-
ø3 lem to av c.s punkter; en
G B t korde gjennem centrum
Cirkel kaldes en diameter
(AD); den er dobbelt saa
lang som radius. En sekant (EF) er en ret linje
som skjærer e. i. to [punkter (B og C). En tangent
berører c. i ′ett punkt (D).i En bue (BIC) er en
del av periferien. Et segment (BCI) begrænses av
en bue og en korde; sektor (BOCI) begrænses av
en bue og to radier. — C:s kvadratur er den
opgave at bestemme et kvadrat likt c.s areal; denne
opgave har beskjæftiget mange matematikere like fra
oldtiden, indtil det i det 19 aarh. blev matematisk
paavist at løsning ved passer og linjal er umulig. Denne
opgave har i oldtiden været av betydning for
matematikkens utvikling. » (pi) betegner forholdet mellem
periferiens længde og diameteren og er ens for alle c. Den
ældste bestemmelse skyldes Archimedes, som satte den
/1, som i regelen brukes. Bedre er værdien 3.1415926,
men nøiagtig kan værdien ikke findes. C.s areal er
gange radiens kvadrat (rnr′), mens c.s længde er r gange
diameteren (2 1r).
Cirkelbevis, se Bevis (log.).
Cirkelsag, en tynd cirkelrund staalskive med tænder,
som bringes til at rottere om sin akse med f. eks. 800
omdreininger pr. minut. Brukes til opsagning av
planker til bord og til kapning av tømmer. C. har den
fordel at den virker kontinuerlig, men skaarbredden maa
her bli større end ved spændt sagblad (rammesag).
Cirkulatiōn (lat.), kredsløp; cirkulere, være i
omløp, gaa fra haand til haand.
Cirkulær, kredsformig.
Cirkulærakkreditiv, se Kreditiv.
Cirkulære, rundskrivelse, omgangsbrev, skrivelse til
flere om én og samme sak.
Cirkulærnote, i diplomatisk sprogbruk en
rundskrivelse fra et utenriksministerium til dets gesandter for
gjennem disse at meddeles en række fremmede
regjeringer. Cirkulærdepeche er en rundskrivelse alene
bestemt for egne gesandter.
Cirkumfere′ns (lat.), omkreds, omfang.
Cirkumfle′ks, se Accent.
Cirkummeridiānhøide, en stjerne- el. solhøide nær
meridianen; av flere saadanne kort før og efter
kulminationen beregnes sand høide i meridianen; brukes
navnlig paa sjøen, hvor man maa undvære faststaaende
instrumenter. :
Cirkumpolār betegner hvad der ligger omkring
himmelpolerne. — C.-stjerne er en stjerne hvis avstand
fra himmelpolen er mindre end stedets polhøide, og
som derfor stadig er over horisonten; til c.-stjernerne
hører i vore egne Polarstjernen, Karlsvognen, Capella m. fl.
Ci′rkus (lat.), hos romerne plads hvor kampleke,
navnlig veddekjørsel og hesteveddeløp, avholdtes.
Oprindelig avholdtes slike fester i Rom vistnok paa
Campus Martius; men tidlig henlagdes de til dalen mellem
Palatium og Aventinerhøien, saaledes at tilskuerne sat
paa skraaningerne, og kampen foregik i dalens bund.
Her skal Tarquinius Priscus efter traditionen ha bygget
C. maximus; en virkelig bygning kom dog først paa
Cæsars tid; utvidelser omtales først under Augustus og
Trajan; i sin største skikkelse rummet c. vistnok 200 000
mennesker. Resterne av C. maximus er nu ubetydelige;
bedre bevaret er et c., som er bygget av Romulus,
Maxentius’ søn. I Bovillæ ved foten av Albanerfjeldene
er ogsaa betydelige rester av et c.; overhodet fandtes
overalt i Romerriket c. Indretning av C. maximus:
Arenaen var omtr. 590 m. lang og omtr. 80 m. bred; midt
gjennem arenaen paalangs gik en lav mur, spina, og
omkring den foregik kjørselen; paa enderne av spina
var anbragt tre kegledannede søiler, metæ. Vognene,
som deltok i veddekjørselen, stod i avlukker, carceres,
paa den ene smalside, indtil løpet begyndte.
Sittepladsene var ordnet opstigende i tre etager; i den nederste
sat senatorerne og senere keiserfamilien. — Det moderne
c., som virker ubetydelig sammenlignet med det antikke,
har overalt samme arena (manege). Præstationerne
indskrænker sig ikke til opvisning i ridning og kjøring, men
omfatter ogsaa optræden av akrobater, klovner,
danserinder, dresserte dyr etc.
Cirpan, Bulgarien, by i Østrumelien paa den
frugtbare Filippopel-slette; 12 000 indb.
Cirrhōse, kronisk betændelse i bindevævet, som
ledsages av en tilgrundegaaen av de karakteristiske
vævselementer i de angrepne organer; herved svinder disse
ind og formindskes i størrelse samt blir haarde, faste
og ujevne paa overflaten. C. optræder hyppigst i leveren
og nyrerne («skrumplever» og «skrumpnyre»), i den første
ofte paa grund av alkoholmisbruk, tildels ogsaa kræft,
i nyrerne tildels paa grund av arthritis (s. d.),
blyforgiftning og almindelig aareforkalkning. Men for begge
organers vedkommende er aarsaken ofte ukjendt.
Cirro-cu′mulus, c.-stratus, cirrus, se Skyer.
Ci′rsium, tistel, slegt av de kurvblomstrede, oftest
temmelig store og tornede urter med fjærflikede blade
og røde blomsterkurver, enlige eller flere sammen. Alle
kurvens blomster er rørformede. I Norge 6 vildtvoksende
arter, hvorav især akertistel (c. arvense) og veitistel
(ce. lanceolatum) er almindelige. Paa myrene vokser c.
palustre, en vakker, slank art, ofte noget mørk i farven,
med mange smaa kurver tæt sammen i spidsen av den
høie, udelte, vinget tornede stængel. Særlig i fjeldlierne
findes hvitbladtistel (c. heterophyllum), hvis oftest
hele blade er hvitfiltede paa undersiden. Flere arter
dyrkes i haver og parkanlæg, saaledes den
nordamerikanske indtil 21/2 m. høie c. altissimum med
purpurrosa blomster og den fra Persien stammende meterhøie
e. spectabile.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
