Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cis (latin) - Cis (musik) - Cisalpinske Gallien - Cisalpinske Republik - Cis-dur - Ciselering - Cisiojanus - Ciskaukasien - Cisleithanien - Cis-moll - Cispadanske Gallien - Cispadanske Republik - Cissus - Cista - Cistercienserordenen - Cisterne - Cistophorus - Cistus, cistrose - Citadel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
727
Cis—Citadel 728
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Cis (lat.), «paa denne side av», ofte anvendt i
sammensætninger: c.-alpinsk, paa denne side (den nærmest
Rom liggende) av (syd for) Alperne; c.-padansk, paa
denne side av Po; c.-rhenansk, paa denne side av
Rhinen; motsat trans.
Cis (mus.) er det med g forhøiede c.
art har 7, c.:-moll 4 § som fortegn.
Cisalpīnske Gallien, hos romerne navnet for
Norditalien (Posletten) mot syd indtil Rubicon, bebodd avgallere.
Cisalpīnske Republik (cisalpinsk, se Cis), oprettet
juni 1797 av Bonaparte, anerkjendt i Campo Formio
okt. 1797. Den bestod av de Cis- og Transpadanske
Republikker, omfattende Lombardiet og Mantua, som før
var Østerrikes, de venetianske besiddelser Bergamo,
Brescia og Cremona, fyrstendømmerne Modena, Massa og
Carrara samt de pavelige Bologna, Ferrara, Mesola og
Romagna. Hertil kom enkelte dele som
hørte under Graubünden. I alt 42 500
km.2 med ca. 3.5 mill. indb.
Direktorialforfatningen indførtes og nær
tilknytning til Frankrike. Omstyrtet 1799, men
gjenreist med ny forfatning 1800,
omdøpt 1802 til den Italienske Republik,
Bonaparte præsident, og 1805 kongerike
med Napoleon som konge. Med hans
vælde faldt denne statsdannelse 1814.
Cis-dur, se Cis og Toneart.
Ciselēring, bearbeidelse av en
metalgjenstands overflate med meisel, fil,
gravstik, punsel o. s. v. Brukes saavel til
at fjerne støperand og andre ujevnheter
efter støpning som til utarbeidelse av
finere detaljer paa støpt eller drevet
(hamret) arbeide.
Cisiojānus (lat.), verssamling, som
bruktes som kalender helt ind i 18 aarh.,
da den fortrængtes av vore
almanakker. Versene, et slags lat. heksametre,
angav rækkefølgen av fest- og
helgendage, idet der var likesaa mange
stavelser i verset som dage i maaneden.
Navnet kommer av begyndelsesordene, en
forkortelse av circumcisio, Kristi Voj
relsesfest, 1 januar.
Ciskaukāsien, den del av Kaukasien,
som ligger nord for Kaukasus’ hovedkjede.
Jfr. Transkaukasien, landet syd for Kaukasus.
Cisleithānien, en alm. brukt, men ikke officiel
betegnelse paa den del av det tidligere østerr.-ung. monarki,
som ligger paa «denne side» (cis) av elven Leitha (regnet
fra Wien).
Cis-moll, se Cis og Toneart.
Cispadānske Gallien (se Cis), hos romerne den
sydlige del av det cisalpinske Gallien, landet syd for Po.
Cispadānske Republik (jfr. Cis), oprettet 1796 av
Bonaparte (i likhet med den Transpadanske nord for
Po), omfattende hertugdømmet Modena, samt Reggio,
Ferrara og Bologna, pavelige legationer.
Direktorialregjering indførtes, men allerede 1797 sluktes republikken
av den Cisalpinske Republik (s. d.).
Ci′ssus, klatrende slyngplanter, nær beslegtet med
vinranken. C. discolor, som hører hjemme paa Java,
dyrkes som prydplante paa grund av sine fløielsagtige,
mørkerøde, med sølvgraa tegninger prydede blade. En
anden dyrket art er den australske c. antarctica, hvis
blade er eggrunde og blankgrønne.
Ci′sta (lat., kiste), det arkæologiske navn paa mindre
skrin av forskjellig art. Smaa cylindriske c. av
bronseblik, gjerne med rik figurornamentik, bruktes i
Etrurien som toiletskrin. I etruskiske graver findes askeurner
Cis-dur
tone-Cista: Den ficoroniske cista.
av andre former, som likeledes benævnes c., saaledes
forsirede lerskrin med figurfremstillinger, som staar i
forbindelse med dødskultusen.
Cistercie′nserordenen, rom.-kat. munkeorden,
opkaldt efter det av den hellige Robert fra Champagne
1098 grundede kloster i Citeaux (Cistercium). Større
betydning fik ordenen først, da den hellige Bernhard (s.
d.) blev abbed i datterklosteret Clairvaux. Streng
overholdelse av Benedikts regel, stor tarvelighet og
nøisomhet i alle livets forhold var i denne tid ordenens
kjendemerker. Munkene gik klædt i grove, hvite kutter («de
hvite munker»); de maatte ernære sig ved jordbruk og
kvægavl og fik derved ofte betydning som
foregangsmænd paa landbrukets omraade. Foruten munker
optoges lægbrødre, som bestyrte landgaardene utenfor
klostrene. Ordenens øverste styrelse blev tillagt
generalkapitlet, som hvert aar samledes i
Citeaux. I religiøs henseende la man
særlig vegt paa ærefrygten for jomfru
Maria, ordenens beskytterinde.
Cistercienserne («bernhardinerne») hadde sin
blomstringstid indtil anden halvdel av
13 aarh. Efter denne tid gik det
tilbake med ordenen. Forgjæves forsøkte
man at stanse tilbakegangen ved
forskjellige reformforsøk. Disse fik kun varige
følger for enkelte grener: feuillanterne
og trappisterne (s. d.). I 18 og 19 aarh.
blev ordenen helt eller delvis ophævet
i de fleste rom.-kat. lande. Nu findes
der fire kongregationer (en
østerrikskungarsk, en belgisk, en italiensk og en
schweizisk-tysk), som siden 1891 har en
fælles ordensgeneral. Ved siden av de
mandlige cisterciensere fandtes ogsaa
c.-nonner (bernhardinerinder), som var
organisert paa lignende maate. De
omtales første gang 1120. — Til Norge kom
C. fra England omkring 1146 og stiftet
Lyse kloster ved Bergen, St. Mariæ kloster
B paa Hovedøen ved Oslo og nonneklo-
steret Nunnusetr (Nonnesæter) ved
Bergen. Ca. et halvt aarh. senere (1207)
grundedes klosteret paa Tauterøen i
Trondhjemsfjorden av munker fra
Lysekloster.
Ciste′rne, et underjordisk, overhvælvet og tætmuret
reservoir, som i vandfattige egne tjener til opsamling av
regnvand, som ved avledning fra jordoverflaten og fra
hustake føres ind i c. gjennem sandfiltre og derved blir
skikket til drikkevand.
Cistophōrus, kurvbærer, betegnelse for nogen
sølvmynter av omtr. 3 drachmers (francs’) sølvværdi, præget
i Pergamon i den alexandrinske tid. Navnet hitrører
fra at de paa forsiden viser et billede av en rund
cylindrisk kurv eller kasse, cista, et gjemme for
tempelredskaper, som navnlig i dyrkelsen av Demeter og
Dionysos hadde særlig betydning og antoges at gjemme
selve guddommens symbol, paa mynterne en slange
som viser sig under det aapnede lok.
Cistus, cistrose, slegt av cistaceæ, væsentlig
hjemmehørende i egnene om Middelhavet. Av de stedsegrønne,
buskagtige vekster dyrkes et par arter, saaledes c. pur-
pureus med purpurfarvede, store blomster og c.
ladaniferus med smukke, hvite blomster. Av den sidste og
nogen andre arter faaes ladanumgummi, en vellugtende
harpiks som tidligere var et berømt lægemiddel, men
som nu væsentlig brukes til røkelse.
Citade′l, del av en større fæstning, bestemt til at
danne besetningens sidste tilflugtssted eller reduit.
»
765-ØAA56A
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
