Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Citadel - Citant - Citat - Cité - Citeaux - Citere - Cither - Citum - Cito - Citoyen - Citral - Citrat - Citron - Citronelleolje - Citronolje - Citronsaft - Citronsommerfugl - Citronsyre - Citrontræ - Citrontrær - Citrullus - Citrum - Citrus - Città - Cittadella - Cittanova
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
729
Citant—Cittanova
730
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Lagdes før i tiden ofte isolert inde i fæstningen for
tillike at tjene til at holde en oprørsk befolkning i
tømme.
Cita′nt, den som anlægger en civil sak (av lat. citare,
stevne); ordet benyttes almindelig i teori og praksis.
Citāt (lat.), ordret anført sted av et skrift; særlig
kjendte og brukte c. kaldes bevingede ord. Samlinger
av slike er utkommet paa forskjellige sprog; paa dansk
foreligger: O. Arlaud, «Bevingede ord», 2 utg. 1906.
Citere, ordret anføre, henvise til.
Cité (fr.) betyder by og brukes gjerne om den ældre
del av byen, i motsætning til de senere tilkomne dele
(forstæder). Jfr. Città, City, Ciudad og Civithaà.
Citeaux [sitå′], Frankrike, landsby i departementet
Côte-d’Or, 300 indb. Ved C. laa et abbedi, oprettet 1098,
hvorefter Cistercienserordenen har faat sit navn.
Citēre (lat.), indstevne for retten (se Citant);
anføre el. henvise til et citat (s. d.).
Cither, et strengeinstrument som rimeligvis skriver
sig fra den graa oldtid, forecommer nu især i de tyske
fjeldegne og i Spanien. Navnet hit- :
rører fra det græ. kithara. C. er i l
vore dage formet som en flat
resonanskasse med et stort antal, indtil 42, ]
strenger, som spilles med begge hænder, |
idet høire haands tommelfinger ved |
hjælp av en metalstift fører melodien, 6 È
akkompagnert av de andre fire fingrer, ]
mens venstre haand paa gripebrettet [ |
gir tonehøiden.
Cit′um, by paa Cypern, se Kition. |
Ci′to (lat.), hurtig; citissime,
meget hurtig. Bruktes tidligere som
paaskrift i betydningen «haster» paa
breve, recepter o. l.
Citoyen [sitwajæ′] (fr.), borger,
oprindelig navnet paa fuldborgeren i en
cité (by). 1792 fastsatte en lov at c. (i hunkjøn
citoyenne) skulde brukes i til- og omtale istedenfor
monsieur, madame. Avskaffet med keiserdømmet. 1848
atter i bruk. I vore dage brukes c. officielt i
socialdemokratiske kredser.
Citrāl (C10H160O) er en ved 228° C. kokende olje, av
lugt som citroner. C. findes i naturen som bestanddel
av citronolje og især av lemongræsolje. I kemisk
henseende er det et aldehyd. Benyttes til fremstilling av
det som violer lugtende stof ionon.
Citrāt, citronsurt salt.
Citrōn, frugt av citrontræ (s. d.).
Citrone′lleolje, en slags andropogonolje, er den sterkt
lugtende æteriske olje av den indiske græsart andropogon
nardus; den gaar ogsaa under navn av indisk
melisseolje, har en noget skarp, om citroner mindende lugt
og brukes til parfymer.
Citrōnolje er den æteriske olje av frugtskallerne av
citrus limonum (rutaceæ), et træ som stammer fra
Centralasien og nu dyrkes specielt i Sydeuropa og forøvrig
i næsten alle lande med temperert og varmt klima.
Fremstillingen av c. foretages ved utpresning av
frugtskallet, hvor c. findes i cellerne i dets ytterste lag. C.s
mest karakteristiske bestanddele er citral og citronellal.
C. er svakt gulfarvet, i frisk tilstand noget uklar, senere
næsten klar, smaken først aromatisk, derefter noget bitter.
Citrōnsaft faaes ved utpresning av umodne,
uskrællede citroner. Den kan koncentreres ved inddampning
i vakuum. Kunstig c. bestaar av citronsyre, spiritus,
citronolje, farvet med safran. Anvendes til limonader
og i medicinen mot reumatisme, skjørbuk o. s. v.
Citrōnsommerfugl (rhodocera rhamni), en i det
sydlige Norge alm. dagsommerfugl med citrongule eller
Cither.
I
|
grønlighvite vinger, hvis rand springer frem i en vinkel.
Flyver om høsten og tidlig om vaaren. Larven lever paa
rhamnus-arter.
Citrōnsyre, en i mange frugter hyppig forekommende
organisk syre av formel C6HgO,5, H2O. Den findes ogsaa
i almindelige engplanter og i komelk. Den kan
fremstilles kunstig, men vindes altid av citronsaft, hvori
findes 5—6 pect. av syren, idet saften efter en kort
gjæring kokes, filtreres og nøitraliseres med kridt.
Herved utskilles citronsur kalk, som ved tilsætning av
svovelsyre gir gips, som utskilles, og c., som frafiltreres
i opløsningen og faaes ved inddampningen herav som
store, farveløse krystaller med behagelig, sur smak.
Opløses let i vand og alkohol. Anvendes i husholdningen,
til fremstilling av limonader o. 1. samt i farveriet. C.s
salter kaldes citrater. Magnesiumcitrat (citronsur
magnesia) anvendes i medicinen som erstatning for andre,
mere bittertsmakende magnesiumsalter.
Citrōntræ, den hvite og tætte ved av forskjellige
citrus-arter. Det c. som gaar i handelen, har dog intet
med citrus at gjøre, men stammer fra en helt anden,
vestindisk træart.
Citrōntrær er fællesnavn for et større antal former
av citrus medica (se Citrus). C. har rødlige blomster,
og de lysegule, tyndskallede og syrlige frugter, «citroner»,
er gjerne eggformede med en vortelignende utvekst i
spidsen. C. stammer fra sydligere egne i Asien og kom
allerede paa Alexander den stores tid til Europa, hvor
de nu dyrkes i alle Middelhavslande. — Av formerne
kan merkes: 1. Det almindelige c. (c. m. limonum)
med varieteterne bignetter, peretter, rosaliner og de
ostindiske limetter. Dettes dyrkning er overmaade utbredt
i Sydeuropa; Italien alene producerer aarlig 2 000 mill.
citroner. Trærne blomstrer omtrent hele aaret, og
frugten kan høstes i alle aarets maaneder undtagen jan. og
febr. Citronerne indeholder i frugtkjøttet 7—8 pct.
citronsyre. 2. Cedrattræ (c. m. bajoura), hvis
kuleformede frugter især benyttes til sukat. 3. C. m. acida
med mange, mest amerikanske varieteter;, herhen de
smaa, kulerunde lemoner som dyrkes i Vestindien.
Citru′llus, se Græskarfamilien.
Ci′trum (lat.), hos de gamle romere benævnelse paa
den vellugtende, holdbare ved av thuja occidentalis, som
anvendes til fine træarbeider.
Ci′trus, orangetrærne, slegt av familien rutaceæ,
indbefattende mindre trær med oftest tornede skud og med
læragtige, egg- eller lancetformede blade paa vinget stilk.
De temmelig store blomster er hvite eller rødlige og
vellugtende. Frugten, som har forskjellig navn efter
arterne og varieteterne (appelsin, citron etc.), er et
flerrummet, stort bær, hvis usedvanlige saftrigdom skyldes
saftfyldte celler som utgaar fra frugtvæggen. Skallet
løsner mere eller mindre let fra frugtkjøttet; det bestaar
av et ytre farvet, med talrike aromatiske oljekjertler
forsynt lag og et indre hvitt og noget svampet lag.
Frøene er store med lyst, bløtt skal. — Til c.-slegten
hører et stort antal kulturformer, som imidlertid
grupperer sig om tre hovedarter: appelsintræet (c.
aurantium), citrontræet (c. medica) og mandarintræet (c.
nobilis), s. d.
Cittaà [tšitá] (ital.), i sammensætninger hyppig Civitaà
[tšivitá] (av lat. civitas), by, begyndelsen av mange ital.
bynavne.
Cittadella [tšitadæ′lla], Italien, by i prov. Padua; 4 000
indb. Silke-, klæde- og papirfabrikker. Byen blev anlagt
1220 som grænsefæstning og er endnu omgit av mure.
Cittanōva [tši′ta-], Italien, by i prov. Reggio di
Calabria; 15 000 indb. C. ligger paa ruinerne av det av
jordskjælv i 1783 ødelagte Casalnuovo og fik sit
nuværende navn 1852.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
