Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
731
Cittavecchia—Civilproces
732
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Cittavecchia [tši′tavæ′kkja] (slav. Starigrad), by paa
nordkysten av den dalmatiske ø Lesina; 3 000 indb.
God havn; skibsbyggeri.
Città Vecchia [tši′tá-væ′kkja] nota′bile, av de
indfødte paa arabisk kaldt Medina, gammel hovedstad
paa Malta; 4 000 indb. I nærheten store katakomber
og Verdala, den engelske guvernørs sommerresidens.
City [si′ti] (eng.), by i alm. I England betegnes
dermed byer som er eller har været bispesæter; den ældste
del av London fører navnet C. I Nordamerika betegnes
ved C. enhver by som styres av en mayor og aldermen.
Jfr. Cité, Città, Ciudad og Civita.
Ciudād (sp., av lat. civitas), by, benævnelse paa større
byer med egen jurisdiktion, i motsætning til Villas,
mindre kjøpstæder uten egen jurisdiktion, og Aldeas,
handelspladser eller store landsbyer.
Ciudād Bolīvar, Sydamerika, by i
forbundsrepublikken Venezuela, hovedstad i staten Bolivar, ved
Orinoco’s nedre løp, ca. 400 km. fra dens munding, med
20 000 indb. (1917). C. ligger ved en indsnævring av
Orinoco og kaldtes derfor før Angostura. Byen er
hovedhavn for det store Orinoco-distrikt, da elven til alle
aarstider er seilbar hit for middelsstore skibe. Her
oprettedes 15 febr. 1819 forbundsrepublikken Colombia efter ]
initiativ av Simon Bolivar, og til hans ære har byen
siden baaret hans navn.
Ciudadēla, Spanien, havneby paa øen Menorca
(Balearerne); 8 600 indb. Bispesæte og mange gamle
adelspaladser. I nærheten den berømte drypstensgrotte
Cava Perella.
Ciudād Real, Spanien. 1. Den sydligste og største
av Ny-Kastiliens fem provinser, er 19208 km.²Ģ med
400 000 indb., 20 pr. km.:2» Den er saaledes en av
Spaniens daarligst befolkede provinser. Hovedelv
Guadiana med dens bielver. De vigtigste næringsveier er
akerbruk og kvægavl; av husdyrene har mulæslerne ry
som de bedste i Spanien. Av mineraler maa merkes
kviksølv og zinnober fra Almaden. Industrien er ringe.
— 2. Hovedstad i samme provins, ligger 632 m. o. h.,
ca. 10 km. syd for Guadiana; 15 000 indb.
Ciudād Rodrigo, Spanien, by i prov. Salamanca,
ved Aguedas høire bredd, 27 km. fra den portugisiske
grænse; 9 000 indb. Bispesæte; uld-, lerret- og lær-,
men især saapeindustri. C. anlagdes i det 13 aarh.;
indtoges 30 mai 1706 av englænderne, men erobredes
tilbake av franskmændene 4 okt. 1707. 9 juli 1810
erobredes det atter av franskmændene, men blev 19 jan.
1812 tat av Wellington, som av de spanske cortes fik
titel av hertug av C.
1iva (kaldes ogsaa Mahādeva, «den store gud»), ved
sidēn av Vishnu hinduismens største gud, er en arvtager
efter den gamle vediske gud
Rudra; dog har efterhaanden
forskjellige kultuser forenet sig om
at forme hans mangesidige
skikkelse. Han er «fjeldenes herre»
som sammen med sin hustru
Parvati troner paa fjeldet Kailāsa i
Himalaja. Han er den
grusomme, tilintetgjørende og
frygtede gud; med et tredje,
flammespyende øie midt i panden,
slanger og hjerneskaller om halsen;
2 han hengir sig til den
forfærdeligste askese o. s. v. Paa den
anden side er han den naadige
gud (dette er betydningen av
hans navn), den fornyende og
befrugtende (han dyrkes ofte med
fallus som symbol).
Civetta [tšivétta], se Bles, Hendrik met de.
Civiale [sivial], Jean (1792—1867), fr. kirurg, den
første som fjernet blæresten ad ublodig vei (1824) ved
at knuse stenen ved hjælp av et i blæren indført
instrument (lithotrypsi).
Cividāle [tši-] del Friūli, Italien, by i prov. Udine,
ved elven Natizone; 4 000 indb. Adskillig handel; en
prægtig domkirke, i hvis arkiv der findes mange
merkelige haandskrifter.
Civīl betegner det almindelig borgerlige i motsætning
til 1. militær og 2. geistlig. I retssproget brukes det
desuten som motsætning til 3. kriminal (civilret—
kriminalret og civilproces—straffeproces). Civilist
betegner borgeren i motsætning til militære.
Civīlingeniør var tidligere betegnelsen for ingeniører
i motsætnıng til officerer, nu tildels anvendt feilagtig
om bygningsingeniører i motsætning til maskiningeniører.
Civīlis, Julius el. Claudius, batavernes fører i
en opstand mot romerne 69—70 e. Kr. Han indledet
opstanden ved at ta parti for Vespasian mot Vitellius,
men dannet dernæst et stort rike av hele Gallien,
uavhængig av Rom. Det lykkedes dog Vespasian som keiser
at slaa opstanden ned. C.s videre skjæbne er ukjendt.
Civilisatiōn (av lat. civis, borger), dannelse, forædling,
utvikling av tænkesæt og seder, som betinger et ordnet
samfund. Civilisere, danne, forædle, oplyse.
Civili′st, se Civil.
Civilliste, apanage (s. d.).
Civīlproces betegner i motsætning til straffeproces
de rettergangsskridt hvorved et civilt retskrav
gjennemføres ved domstolene. I de fleste tilfælde er c.s
gjenstand et privat retsforhold som parterne har fuld
raadighet over: den berettigede kan opgi eller undlate at
gjøre gjældende et krav som med rette tilkommer ham;
statens retshaandhævende organer skrider aldrig ind
ukaldet, og dommeren gir aldrig en saksøker mere end
han paastaar. Og den saksøkte kan paa sin side
(uttrykkelig eller stiltiende) vedkjende sig en forpligtelse
som i virkeligheten ikke tidligere har eksistert.
Anderledes derimot i straffeprocessen. Anklagede kan aldrig
med retsvirkning overta en straffeskyld som dommeren
ikke finder begrundet, likesaalitt som
paatalemyndigheten vilkaarlig kan frafalde en straf som av
samfundshensyn findes paakrævet. Denne principielle
motsætning er begrundet i processens helt forskjellige
gjenstand. Og den gjælder derfor i alle moderne
processystemer. I nøie sammenhæng hermed staar ogsaa en
anden forskjel mellem civil- og straffeproces, nemlig den
forskjellige stilling, loven har anvist dommeren med
hensyn til fremskaffelsen og vurderingen av det materiale,
hvorpaa dommen skal bygges. I straffesaker paala
allerede forordningen av 21 mai 1751 § 8 dommeren at
sørge for sakens fuldstændige oplysning, det samme
princip altsaa som nu er uttalt i vor straffeproceslov av
1 juli 1887 § 331. I vor hittil gjældende c. derimot
har dommeren regelmæssig ingensomhelst hverken pligt
eller ret til at fremskaffe eller fuldstændiggjøre
domsmaterialet; han har kun at dømme paa grundlag av
det materiale parterne har fremlagt, og at gi den ret
som ifølge dette materiale har retten. Parterne kan
forme det faktiske grundlag for dommen efter eget
godtykke (forhandlingsprincip i motsætning til
undersøkelsesprincippet). Det gjælder ikke alene i den betydning at
saksøkte kan indrømme en retsbegrundende
kjendsgjerning (f. eks. at en vare er mottat), og at saksøkeren
paa sin side kan indrømme en retsophævende
kjendsgjerning (f. eks. betaling); dommeren har isaafald ikke
at kræve noget bevis; ja, han maa lægge indrømmelserne
til grund, selv om han av sakens dokumenter kan se
at de er urigtige. Forhandlingsprincippet gjælder ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
