— 9 Civilproces 738 Ord som ikke findes under C, maa søkes under K. ling ved lagmandsret, har parterne møtepligt naar avstanden fra bopæl til retsstedet ikke utgjør mere end 600 km. med jernbane eller 300 km. med dampskib eller 100 km. paa anden maate eller en tilsvarende veilængde enten paa den ene eller anden maate. Indkaldes der til hoveforhandling ved herreds- eller byret, er parten møtepligtig indenfor den halve av disse veilængder. Til retsmøte utenfor hovedforhandling er han bare møtepligtig, hvis møtet holdes indenfor den retskreds eller tinglag hvor han bor, eller avstanden fra bosted til retssted ikke overstiger 1/s av veilængden ved hovedforhandling for lagmandsret. Bor parten saa langt borte at han ikke har møtepligt for den ret som har saken, eller retten finder at hans møte her vilde være forbundet med uforholdsmæssig besvær eller omkostning, kan parten indkaldes til avhørelse ved en anden ret, hvor han pligter at møte. lovlig indkaldt til retsmøte uten lovlig forfald, kan han vistnok ikke avhentes ved tvang, saaledes som loven under særlige omstændigheter hjemler adgang til likeoverfor vidner. Derimot kan uteblivelsen straffes med bøter, hvis den ikke leder til avsigelse av uteblivelsesdom. Nogen retspligt til at forklare sig, saaledes at negtelse herav medfører bøtestraf, har en møtende part ikke. Men undlater en part at følge en opfordring fra retten til at forklare sig om motpartens anførsler, avgjør retten efter en prøvelse av samtlige omstændigheter hvilken betydning det skal tillægges. Parternes sandhetspligt er klart uttalt i loven. Enhver av parterne skal gi en fuldstændig og utvetydig fremstilling av saken overensstemmende med sit kjendskap til den. Den møtende part skal selv svare paa de spørsmaal som retten stiller til ham om saksforholdet, uten at han under sin forklaring har adgang til at raadføre sig med nogen. Under saksforberedelsen kan retten dog gi henstand med besvarelsen, naar parten begjærer dette for at indhente nødvendige oplysninger. Selvfølgelig kan baade hans procesfuldmægtig og motparten begjære yderligere spørsmaal forelagt ham. Før en part avgir forklaring om saksforholdet, skal retten foreholde ham det ansvar som følger av urigtig forklaring og av at bekræfte den med forsikring paa ære og samvittighet. Saadan forsikring skal som regel avkræves parten under hovedforhandling eller efter forklaring som det er meningen at oplæse under hovedforhandlingen. Den blir ikke at avkræve naar partens forklaring paa grund av dens indhold eller av andre grunde maa ansees for særlig upaalidelig, og rettens beslutning herom kan ikke angripes ved kjæremaal eller anke. Negter en part, efter at være paalagt forsikring paa ære og samvittighet, at avlægge denne, kan fuldbyrdelse av rettens paalæg ikke fremtvinges under strafansvar. Retten vil da her, likesom hvor en møtende part negter at forklare sig, ha at avgjøre hvilken betydning det skal tillægges at parten ikke efterkommer dens paalæg. — Den mundtlige saksforberedelse. Beslutter dommeren at indkalde parterne til personlig møte, fastsætter han tid og sted for dette og lar indkaldelse hertil forkynde for parterne, samtidig med at han lar stevningen forkynde for saksøkte. Det skal i indkaldelsen til ham uttrykkelig sies, at hvis han uteblir, vil dom kunne avsies paa grundlag av saksøkerens fremstilling. Parterne kan ogsaa møte personlig for dommeren uten indkaldelse. De har ret til at ha med sig procesfuldmægtig. Som saadan kan ved søksmaal for herreds- og byret samt lagmandsret foruten sakførere bare benyttes myndige personer som er fast ansat i partens tjeneste, eller som styrer eller tar del i styret av partens anliggender, samt egtefælle eller visse andre paarørende. Retten kan dog for den enkelte sak av særlige grunde tillate at en anden fuldmyndig person brukes 24 — Aschehougs konversationsleksikon. II. Uteblir en part som er ] Trykt som procesfuldmægtig. Møter begge parter personlig, avgir de sine forklaringer i nærvær av hinanden. Naar begge er færdige, fører dommeren ind i retsboken en kort gjengivelse av hvad hver part har forklart, og den læses op til vedtagelse og forelægges parten til underskrift. Hvis saksøkte godkjender saksøkerens paastand, kan saken straks uten hovedforhandling optages til dom. Er der uoverensstemmelser, men begge parter er enige om at overlate disse til dommerens avgjørelse uten bevisførsel, eller efter en bevisførsel som foregaar straks, kan hovedforhandling fremmes i samme retsmøte uten tilkaldelse av domsmænd, hvis saken ikke er av den art at domsmænd altid skal delta ved hovedforhandling. Uteblir en part fra mundtlig saksforberedelse, og det er oplyst eller sandsynlig at han har lovlig forfald, utsættes som regel saken til yderligere forberedelse, eller hovedforhandling berammes. Dog kan saksforberedelsen fremmes, hvis en saadan utebleven part møter ved procesfuldmægtig, som da kan avgi fremstilling og stille spørsmaal paa sin parts vegne. Begjæres det av motparten, eller retten finder det magtpaaliggende at faa høre partens personlige fremstilling, kan retten utsætte saken i dette øiemed. Den møtende part kan altid straks avgi sin fremstilling, av hvilken da utskrift skal meddeles den uteblevne. Uteblir en part uten at der er grund til at anta at han har lovlig forfald, kan den møtende part forlange at saken fremmes til avsigelse av uteblivelsesdom, om hvilken da gjælder de samme regler om opfriskning som ved uteblivelse i forliksraadet. Er det saksøkeren som uteblir uten lovlig forfald, kan saksøkte ogsaa forlange saken avvist eller stanset. Den møtende part kan dog ogsaa begjære saken utsat til yderligere forberedelse eller hovedforhandling berammet. — Bevistilbud. Skal saken overgaa til ordinær hovedforhandling, opfordrer dommeren dernæst parterne til at tilbyde sine beviser og til at uttale sig om hinandens bevistilbud. Møter en part ved sakfører, skal bevistilbudet altid fremsættes i processkrift. Ellers kan parten fremsætte det mundtlig for retten, som derefter opsætter det som processkrift. Er parten ikke i det forberedende møte færdig med sin bevisopgave, kan han fuldstændiggjøre denne ved et processkrift, som retten derefter meddeler motparten. Efter loven skal bevistilbudet avfattes saaledes at det tydelig fremgaar hvilke omstændigheter parten agter at godtgjøre ved de enkelte bevismidler, og det bør ogsaa oplyse om noget bevis eller granskning bør optages forut for hovedforhandling. Dommeren bør allerede under saksforberedelsen saavidt mulig bl. a. ha sin opmerksomhet henvendt paa at avskjære beviser som ikke kommer saken ved, eller angaar omstændigheter som aabenbart ikke har nogen beviskraft. — Skriftlig saksforberedelse. Beslutter dommeren saadan, gir han i forbindelse med forkyndelse av stevningen saksøkte en frist av som regel høist 3 uker til at gi tilsvar i et forberedende indlæg (processkrift), og tilkjendegir ham at der ellers kan avsies dom paa grundlag av saksøkerens fremstilling. Dette forberedende indlæg skal efter loven indeholde: 1. de paastande som parten under hovedforhandlingen agter at fremsætte, og de omstændigheter hvorpaa de støttes, 2. erklæring om motpartens paastande, søksmaalsgrunde og bevistilbud, og 3. bevisopgave til støtte for egne anførsler eller mot de av ham bestridte anførsler. Indlægget maa ikke indeholde retsutviklinger og utredning av bevisspørsmaal i større utstrækning end det trænges for at forstaa sammenhængen. Ved stevyningens forkyndelse skal saksøkte gjøres opmerksom paa at han ogsaa har anledning til at avgi sit tilsvar mundtlig for dommeren, der da paa stedet opsætter det som processkrift og undertegner det sammen med parten. Avgir saksøkte inden fristen tilaugust 1920.