Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cholagoga ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—
9
Civilproces
738
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
ling ved lagmandsret, har parterne møtepligt naar
avstanden fra bopæl til retsstedet ikke utgjør mere end
600 km. med jernbane eller 300 km. med dampskib
eller 100 km. paa anden maate eller en tilsvarende
veilængde enten paa den ene eller anden maate. Indkaldes
der til hoveforhandling ved herreds- eller byret, er
parten møtepligtig indenfor den halve av disse veilængder.
Til retsmøte utenfor hovedforhandling er han bare
møtepligtig, hvis møtet holdes indenfor den retskreds eller
tinglag hvor han bor, eller avstanden fra bosted til
retssted ikke overstiger 1/s av veilængden ved
hovedforhandling for lagmandsret. Bor parten saa langt
borte at han ikke har møtepligt for den ret som har
saken, eller retten finder at hans møte her vilde være
forbundet med uforholdsmæssig besvær eller
omkostning, kan parten indkaldes til avhørelse ved en anden
ret, hvor han pligter at møte.
lovlig indkaldt til retsmøte uten lovlig forfald, kan han
vistnok ikke avhentes ved tvang, saaledes som loven
under særlige omstændigheter hjemler adgang til
likeoverfor vidner. Derimot kan uteblivelsen straffes med
bøter, hvis den ikke leder til avsigelse av uteblivelsesdom.
Nogen retspligt til at forklare sig, saaledes at negtelse
herav medfører bøtestraf, har en møtende part ikke.
Men undlater en part at følge en opfordring fra retten
til at forklare sig om motpartens anførsler, avgjør retten
efter en prøvelse av samtlige omstændigheter hvilken
betydning det skal tillægges. Parternes sandhetspligt er klart
uttalt i loven. Enhver av parterne skal gi en
fuldstændig og utvetydig fremstilling av saken overensstemmende
med sit kjendskap til den. Den møtende part skal selv
svare paa de spørsmaal som retten stiller til ham om
saksforholdet, uten at han under sin forklaring har
adgang til at raadføre sig med nogen. Under
saksforberedelsen kan retten dog gi henstand med besvarelsen,
naar parten begjærer dette for at indhente nødvendige
oplysninger. Selvfølgelig kan baade hans procesfuldmægtig
og motparten begjære yderligere spørsmaal forelagt ham.
Før en part avgir forklaring om saksforholdet, skal
retten foreholde ham det ansvar som følger av urigtig
forklaring og av at bekræfte den med forsikring paa ære
og samvittighet. Saadan forsikring skal som regel
avkræves parten under hovedforhandling eller efter
forklaring som det er meningen at oplæse under
hovedforhandlingen. Den blir ikke at avkræve naar partens
forklaring paa grund av dens indhold eller av andre
grunde maa ansees for særlig upaalidelig, og rettens
beslutning herom kan ikke angripes ved kjæremaal eller
anke. Negter en part, efter at være paalagt forsikring
paa ære og samvittighet, at avlægge denne, kan
fuldbyrdelse av rettens paalæg ikke fremtvinges under
strafansvar. Retten vil da her, likesom hvor en møtende
part negter at forklare sig, ha at avgjøre hvilken
betydning det skal tillægges at parten ikke efterkommer dens
paalæg. — Den mundtlige saksforberedelse.
Beslutter dommeren at indkalde parterne til personlig
møte, fastsætter han tid og sted for dette og lar
indkaldelse hertil forkynde for parterne, samtidig med at
han lar stevningen forkynde for saksøkte. Det skal i
indkaldelsen til ham uttrykkelig sies, at hvis han
uteblir, vil dom kunne avsies paa grundlag av saksøkerens
fremstilling. Parterne kan ogsaa møte personlig for
dommeren uten indkaldelse. De har ret til at ha med
sig procesfuldmægtig. Som saadan kan ved søksmaal
for herreds- og byret samt lagmandsret foruten
sakførere bare benyttes myndige personer som er fast ansat
i partens tjeneste, eller som styrer eller tar del i styret
av partens anliggender, samt egtefælle eller visse andre
paarørende. Retten kan dog for den enkelte sak av
særlige grunde tillate at en anden fuldmyndig person brukes
24 — Aschehougs konversationsleksikon. II.
Uteblir en part som er ]
Trykt
som procesfuldmægtig. Møter begge parter personlig,
avgir de sine forklaringer i nærvær av hinanden. Naar
begge er færdige, fører dommeren ind i retsboken en
kort gjengivelse av hvad hver part har forklart, og den
læses op til vedtagelse og forelægges parten til
underskrift. Hvis saksøkte godkjender saksøkerens paastand,
kan saken straks uten hovedforhandling optages til dom.
Er der uoverensstemmelser, men begge parter er enige
om at overlate disse til dommerens avgjørelse uten
bevisførsel, eller efter en bevisførsel som foregaar straks,
kan hovedforhandling fremmes i samme retsmøte uten
tilkaldelse av domsmænd, hvis saken ikke er av den art
at domsmænd altid skal delta ved hovedforhandling.
Uteblir en part fra mundtlig saksforberedelse, og det er
oplyst eller sandsynlig at han har lovlig forfald, utsættes
som regel saken til yderligere forberedelse, eller
hovedforhandling berammes. Dog kan saksforberedelsen
fremmes, hvis en saadan utebleven part møter ved
procesfuldmægtig, som da kan avgi fremstilling og stille
spørsmaal paa sin parts vegne. Begjæres det av motparten,
eller retten finder det magtpaaliggende at faa høre
partens personlige fremstilling, kan retten utsætte saken i
dette øiemed. Den møtende part kan altid straks avgi
sin fremstilling, av hvilken da utskrift skal meddeles
den uteblevne. Uteblir en part uten at der er grund
til at anta at han har lovlig forfald, kan den møtende
part forlange at saken fremmes til avsigelse av
uteblivelsesdom, om hvilken da gjælder de samme regler om
opfriskning som ved uteblivelse i forliksraadet. Er det
saksøkeren som uteblir uten lovlig forfald, kan saksøkte
ogsaa forlange saken avvist eller stanset. Den møtende
part kan dog ogsaa begjære saken utsat til yderligere
forberedelse eller hovedforhandling berammet. —
Bevistilbud. Skal saken overgaa til ordinær
hovedforhandling, opfordrer dommeren dernæst parterne til at tilbyde
sine beviser og til at uttale sig om hinandens bevistilbud.
Møter en part ved sakfører, skal bevistilbudet altid
fremsættes i processkrift. Ellers kan parten fremsætte
det mundtlig for retten, som derefter opsætter det som
processkrift. Er parten ikke i det forberedende møte
færdig med sin bevisopgave, kan han fuldstændiggjøre
denne ved et processkrift, som retten derefter meddeler
motparten. Efter loven skal bevistilbudet avfattes
saaledes at det tydelig fremgaar hvilke omstændigheter
parten agter at godtgjøre ved de enkelte bevismidler, og
det bør ogsaa oplyse om noget bevis eller granskning
bør optages forut for hovedforhandling. Dommeren bør
allerede under saksforberedelsen saavidt mulig bl. a. ha
sin opmerksomhet henvendt paa at avskjære beviser som
ikke kommer saken ved, eller angaar omstændigheter
som aabenbart ikke har nogen beviskraft. — Skriftlig
saksforberedelse. Beslutter dommeren saadan, gir
han i forbindelse med forkyndelse av stevningen
saksøkte en frist av som regel høist 3 uker til at gi tilsvar
i et forberedende indlæg (processkrift), og tilkjendegir
ham at der ellers kan avsies dom paa grundlag av
saksøkerens fremstilling. Dette forberedende indlæg
skal efter loven indeholde: 1. de paastande som parten
under hovedforhandlingen agter at fremsætte, og de
omstændigheter hvorpaa de støttes, 2. erklæring om
motpartens paastande, søksmaalsgrunde og bevistilbud, og
3. bevisopgave til støtte for egne anførsler eller mot de
av ham bestridte anførsler. Indlægget maa ikke
indeholde retsutviklinger og utredning av bevisspørsmaal i
større utstrækning end det trænges for at forstaa
sammenhængen. Ved stevyningens forkyndelse skal saksøkte
gjøres opmerksom paa at han ogsaa har anledning til
at avgi sit tilsvar mundtlig for dommeren, der da paa
stedet opsætter det som processkrift og undertegner det
sammen med parten. Avgir saksøkte inden fristen
tilaugust 1920.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
