Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
743
Civilproces
744
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Naar der er fare ved ophold, og i visse andre tilfælde,
hjemler loven adgang til at la granskning til bruk for
hovedforhandlingen foreta allerede under
saksforberedelsen. Kræver granskningen særlig sakkyndighet,
opnævner retten eller vedkommende utvalg sakkyndige
til hjælp. Gjør gjenstandens art det hensigtsmæssig,
kan retten ogsaa ved kjendelse beslutte at overlate
granskningen helt eller delvis til de sakkyndige alene,
og kan da indkalde dem til senere avhørelse, hvis det
er nødvendig. Utføres granskningen utenfor
hovedforhandling eller ikke av den dømmende ret selv, skal der
optages bok over den med fuldstændig redegjørelse for
granskningen og de paa grundlag av den gjorte
slutninger. Ved granskning under hovedforhandling
anvendes derimot ikke protokollation uten i lovbestemte
tilfælde, saaledes bl. a. naar hovedforhandlingen maa
utsættes saa længe at ellers ny granskning blir
nødvendig. Hvad bevisførselen forøvrig angaar, saa avhører
parten eller hans sakfører selv de vidner eller
sakkyndige som er indkaldt efter hans begjæring. Naar han
er færdig, kan motparten avhøre dem videre. Rettens
formand kan ogsaa selv rette spørsmaal eller overlate
dette til et andet medlem av retten. Formanden kan
altid selv overta avhørelsen, naar han finder at den ikke
foregaar paa en tilfredsstillende maate, og hans
beslutning herom kan ikke angripes ved kjæremaal eller anke.
Saavel spørsmaal som svar gives mundtlig. De indføres
ikke i retsboken uten i lovbestemte tilfælde efter rettens
beslutning, nemlig: 1. naar det viser sig at
hovedforhandlingen maa utsættes saa længe at ellers ny avhøring
blir nødvendig, 2. naar retten antar at ny forklaring i
tilfælde av anke ikke mere vilde kunne erholdes eller
maatte foregaa utenfor hovedforhandling, 3. naar den
antar at ny avhøring i tilfælde av anke derved kan
undgaaes og indførelse kan ske uten væsentlig at forstyrre
forhandlingens gang, 4. naar det ellers av særlige grunde
findes ønskelig, særlig naar det kommer an paa ordlyden.
Med hensyn til vidnernes edfæstelse og adgangtil at avlægge
forsikring istedenfor ed, er de nugjældende regler i det
væsentlige bibeholdt. Frafalder begge parter edfæstelse,
kræves som regel ikke ed. Er vidneforklaringen avgit ved
bevisoptagelse utenfor hovedforhandling, skal den der
bekræftes med ed, naar det er meningen at bruke den
under hovedforhandlingen. De av retten opnævnte
sakkyndige kan i almindelighet være tilstede saavel under
hinandens som under andres forklaringer. De kan
ogsaa tillates at raadføre sig med hverandre og selv at
rette spørsmaal til parter eller vidner. Under
hovedforhandling skal de med ed eller forsikring bekræfte
sin der avgivne forklaring, hvis dette ikke frafaldes av
parterne. Tar de del i en retslig granskning som senere
skal brukes under hovedforhandling, avlægger de eden
ved granskningen. Vil parterne fremstille personer til
avhørelse som sakkyndige uten opnævnelse, avgir de
sin forklaring efter samme regler som vidner. Saadanne
sakkyndige har intet krav paa godtgjørelse efter loven
eller forskudsvis av statskassen, men er henvist til
overenskomst med parten. Utenretslige erklæringer, som er
avgit i anledning av saken av andre personer end av
retten opnævnte sakkyndige, kan bare brukes som
bevis naar retslig avhørelse ikke kan foretages eller
motparten samtykker. Naar loven kræver at noget skal
gjøres sandsynlig, staar dog retten frit og kan ta imot
ogsaa utenretslige erklæringer. Skriftlige bevis som
paaberopes, skal læses op, eller deres væsentlige indhold
gjengives. Oplæsningen foretages av retsskriveren eller
en dommer eller med rettens tilladelse av den
bevisførende selv. Naar bevisførselen er slut, har enhver av
parterne ret til at faa ordet to ganger. Finder retten
under hovedforhandlingen det nødvendig at saken maa ]
utsættes, træffer den avgjørelse herom ved kjendelse
og saavidt mulig til en bestemt tid. Er en part uteblit
med lovlig forfald, skal saken altid utsættes, medmindre
den uteblevne har samtykket i at der avsies
uteblivelsesdom. Negter retten en begjæring om utsættelse, kan
kjendelsen ikke angripes av parten ved kjæremaal.
Utsættes saken, skal rettens formand paase at parterne i
mellemtiden træffer de forføininger som er nødvendige
for at forhandlingen kan føres tilende i det nye
retsmøte, og gir i den anledning den fornødne frist. Ved
den nye forhandling skal det som er foretat i det
tidligere retsmøte, gjentages i saa stor utstrækning som
nogen av dommerne finder nødvendig. Maa en ny
dommer indtræde, gjentages altid den hele forhandling.
Dog kan det som er tilført retsboken, som regel brukes.
Saavel parten som hans procesfuldmægtig kan, før saken
optages til dom, forlange at retten i dommen i
forbindelse med avgjørelse av saksomkostninger ogsaa ansætter
størrelsen av procesfuldmægtigens godtgjørelse, naar intet
andet er avtalt mellem denne og parten. Begjæring
herom kan ogsaa fremsættes inden en maaned efter
paadømmelsen, og avgjøres da ved særskilt kjendelse av
retten. — Dommen. Naar retten finder at saken er
moden til paadømmelse, erklærer formanden
retsforhandlingen sluttet. Dommen bør avsies straks og
ialfald inden 1 uke. Iforveien gaar raadslagning og
mundtlig stemmegivning, hvorover føres bok, for lukkede dører.
Formanden stemmer sidst, ellers bestemmes rækkefølgen
ved lodtrækning. Ved dommen er retten bunden til
parternes paastande. Dommen skal bestemt og
uttømmende angi det saksforhold som retten bygger sin
avgjørelse paa. Bevisbedømmelsen er fri, idet loven
foreskriver at retten efter en samvittighetsfuld prøvelse av
hele forhandlingen og bevisførselen avgjør hvilket
saksforhold skal lægges til grund. Dommen skal nævne
hvad retten anser for indrømmet, bevist eller ikke
bevist, men behøver ikke at redegjøre for de forklaringer
eller andre omstændigheter hvorpaa retten grunder sin
overbevisning. Er der uenighet mellem dommerne,
skal dommen redegjøre for de punkter hvorom der
er uenighet, og hvem der er uenig i domsslutningen.
Dommen skal avgjøre hele det omtvistede retsforhold.
Efterfølgende skjøn og partsed er avskaffet. Hvis der
spørges eller tvistes om størrelsen av en skade eller
forøvrig om en værdsættelse, og bevis for beløpet enten
ikke lar sig føre eller vilde være forbundet med
uforholdsmæssig vanskelighet, træffer retten avgjørelsen efter
eget skjøn. Dette er ikke gjenstand for anke til
særskilt overskjøn. Anke til lagmandsret blir det eneste
ordinære retsmiddel overfor herredse og byretternes
skjønsmæssige avgjørelse. Er flere krav reist i en sak,
og et av dem er modnet til paadømmelse tidligere end
de andre, kan det paadøgmmes særskilt. Paalægger
dommen nogen en handling eller en ydelse, skal dommen
fastsætte en frist for opfyldelsen. For pengebetalinger
skal fristen som regel være 2 uker, men i enkelte saker,
saaledes bl. a. sjøfarts- og handelssaker, 3 dage. — 3.
Lagmandsretten. Anken. En ved herreds- eller
[byretten avsagt dom kan inden 2 maaneder paaankes til
lagmandsretten, naar saken angaar en formuesværdi av
over 250 kroner. Denne værdigrænse gjælder dog ikke,
naar saken angaar fast eiendom eller servitut. Ved
ansøkning til lagmanden kan man ogsaa faa dispensation
fra værdigrænsen, men bare i visse av loven særlig
nævnte tilfælde. Det ordinære forhold blir saaledes, at
saker av mindre værdi end 250 kroner bare behandles
ved forliksraadet og herreds- og byretten, mens saker
over denne værdigrænse behandles ved herreds- eller
byretten og lagmandsretten. Ankeerklæringen indgives
til herreds- eller byretten og maa bl. a. indeholde be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
