Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
745
Civilproces
746
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
stemt oplysning om hvad der ankes over i dommen,
og en kort redegjørelse for de feil ved saksbehandlingen
eller avgjørelsen som anken grundes paa. Anken kan
omfatte hele saken, altsaa baade saksbehandlingen, det
faktiske saksindhold og lovanvendelsen eller bare en
eller flere av disse dele av saken. Anken indgives enten
ved processkrift, som da maa være underskrevet av eller
medundertegnet av en sakfører, eller mundtlig for
herreds- eller bydommeren, som da opsætter den skriftlig.
Han gir dernæst den ankende attest for at anke er
erklært, samt sørger for at erklæringen forkyndes for
motparten. Denne gives samtidig en frist til tilsvar.
Dette meddeles den ankende part, hvorefter alle sakens
akter oversendes lagmandsretten. En sak kan imidlertid
ogsaa indbringes direkte til lagmandsretten, med
forbigaaelse av herreds- eller byretten, naar begge parter
forlanger det og saken angaar en formuesværdi av over
250 kroner. Herfra undtar dog loven saker som skal
anlægges ved fast eiendoms verneting. Disse maa altid
først behandles ved herreds- eller byretten. Skal en sak
behandles ved lagmandsretten som første instans, maa
der forut for hovedforhandlingen foregaa saksforberedelse
for lagmanden eller en lagdommer, overensstemmende
med hvad der gjælder ved paastevning til herreds- og
byretten. Rettens organisation og
sammensætning. Rikets inddeling i lagdømmer
(lagmandsretter) bestemmes av Kongen. Forutsætningen er 5
lagmandsretter, nemlig Oslo, Agder, Gulating, Frostating og
Tromsø. Oslo lagmandsret med sæte i Kruistiania
forutsættes at faa 4 avdelinger — hvorav 1 bare for
straffesaker i Oslo lagsogn— med 1 lagmand for hver avdeling,
mens de øvrige lagmandsretter hver faar 1 lagmand,
Agders med sæte i Kristiansand, Gulatings i Bergen,
Frostatings i Trondhjem og Tromsø lagmandsret i Tromsø
by. Ved hver lagmandsret skal der foruten lagmanden
være meddommere, som regel 2 fast utnævnte
lagdommere. Forutsætningen er, at der desuten beskikkes
saamange for 1 aar ad gangen opnævnte meddommere
som er nødvendig, forat altid et fast medlem av
lagmandsretten kan være tilstede ved rettens sæte til
forberedelse av nye saker, naar lagmandsting holdes paa
andre steder. Lagmandsretten sættes i den enkelte sak
med lagmanden og 2 meddommere, enten opnævnte
eller faste lagdommere. Ved hovedforhandling i civile
saker skal desuten delta 4 domsmænd i de samme
tilfælde, hvor domsmænd tilkaldes ved herreds- og byretten,
og efter samme regler. Ethvert lagdømme inddeles igjen
i lagsogn efter nærmere bestemmelse av Kongen. For
ethvert lagsogn fastsætter Kongen et eller flere faste
retssteder. Paa disse steder behandles i almindelighet
de saker som hører hjemme i den del av lagsognet.
Lagmandsretten holder ting til faste av lagmanden
bestemte og offentlig kundgjorte tider. Naar det vilde
være særlig kostbart eller besværlig at en sak
behandles ved tinget, kan den efter begjæring av en part
behandles utenfor tinget paa et for parter og vidner
bekvemt sted, naar dette er mulig. Forutsætningen er
at saa bør forholdes i alle tilfælde hvor det vil være
rimeligere at retten reiser til stedet, fremfor at parter
og vidner reiser til retten. Det blev under lovens
behandling i Stortinget av Justisdepartementets chef sterkt
fremholdt at lagmandsretten saavidt mulig burde være
«ambulerende», altsaa reise om fra sted til sted for
derved at spare parter og vidner for uleilighet og
omkostninger. — Ankeforhandlingen. Naar
ankeerklæringen og sakens akter er indkommet til lagmandsretten,
gjennemgaaes de først av et fast medlem av denne.
Lider anken av formelle feil eller den paaankede
avgjørelse av ugyldighetsgrunde som retten ex officio maa
tillægge virkning, kan anken efter indstilling fra
vedkommende dommer avgjøres uten ankeforhandling. Er
anken formelt lovlig, berammer lagmanden tid og sted
for ankeforhandling med en frist av mindst 3 uker. Ved
indkaldelsen gjøres parterne opmerksom paa følgerne av
uteblivelse. Lagmanden sørger ogsaa for at forberede
bevisførslen under hovedforhandlingen ved at indkalde
vidner eller opnævne sakkyndige efter de før omtalte
regler, likesom han indkalder parterne til personlig
avhørelse, hvis han anser det paakrævet. Lovens tanke
er i det hele at lagmandsretten med hensyn til
bevisbedømmelsen skal om mulig stilles likesaa gunstig eller
frit som herreds- eller byretten til betryggelse for at
saksforholdet i den høiere instans gjøres til gjenstand
for selvstændig overprøvelse. Hvor de av loven
foreskrevne betingelser for bevisoptagelse utenfor
hovedforhandling ikke er tilstede, kan derfor hver av parterne
forlange at vidnerne avhøres paany eller personlig for
lagmandsretten, naar dertil er anledning. Dette gjælder
selv om vidneprovet undtagelsesvis er protokollert under
tidligere hovedforhandling ved herreds- og byretten. Paa
selve ankeforhandlingen finder de om hovedforhandling
ved herreds- og byretten gjældende regler tilsvarende
anvendelse. Anke over saksbehandlingen foretages som
regel først og avgjøres særskilt. Ankes der bare
herover eller over retsanvendelsen, hjemler loven adgang
til skriftlig ankebehandling ved lagmandsretten,
naar begge parter begjærer dette. Den ledes da av den
dommer som først har gjennemgaat sakens dokumenter.
Hver av parterne kan for ham avgi 2 indlæg inden de
av ham fastsatte frister. Domsmænd tilkaldes ikke ved
skriftlig ankebehandling. Efterat skriftvekslingen er
avsluttet, sender rettens formand saken om til de 3
dommere som skal ta del i domsavsigelsen. Kræver
ankeforhandlingen granskning, og lagmandsretten ikke selv
foretar den, kan den overlate granskningen til 2 eller
flere av sine medlemmer, f. eks. til en lagdommer og
domsmændene. Ved overprøvelse av herreds- eller
byrettens efter granskning der avgivne domme med
skjønsmæssige avgjørelser vil det være en praktisk forenkling
at den nye granskning, som i den anledning maatte
paakræves ved lagmandsretten, henlægges til et saadant
utvalg. Den dommer der forretter som formand ved
granskningen, fastsætter da tid og sted, indkalder vidner
og sakkyndige og varsler parterne. Opstaar der under
forretningen spørsmaal som den engere ret ikke selv
har myndighet til at avgjøre, henvender den sig til
lagmandsretten. Over forretningen føres bok med
redegjørelse for granskningen og sakkyndiges svar eller
uttalelser, og den oversendes til lagmandsretten, naar
forretningen er færdig. Finder denne ret det paakrævet,
kan den avkræve nærmere oplysninger eller selv foreta
granskning. — Do mmen. Lagmandsrettens avgjørelse av
anken sker ved dom eller kjendelse. Lider den
paankede avgjørelse av feil som efter loven skal tillægges
virkning, skal den — og i tilfælde saksbehandlingen —
ophæves ved kjendelse og saken som regel, naar det
begjæres av nogen av parterne, hjemvises til ny
paadømmelse ved herreds- eller byretten. Loven hjemler
dog lagmandsretten adgang til i saadanne tilfælde under
visse betingelser selv at avgjøre saken i realiteten uten
avvisning eller hjemvisning. Gjælder anken
saksbehandlingen, men denne forkastes, sker det ogsaa ved
kjendelse. Gjælder anken derimot avgjørelsens indhold,
avsies dom, hvorved avgjørelsen enten stadfæstes eller
helt eller delvis forandres. Retten kan i sine
domsgrunde henvise til den paaankede dom. Forøvrig gjælder
med hensyn til domsavsigelse efter mundtlig
ankeforhandling ved lagmandsret i det væsentlige samme regler
som ved hovedforhandling med flere dommere ved
herreds- og byret. Der er ogsaa adgang til at kræve ute-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
