Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
749
Civilret—Civil service reform
750
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
fuldbyrdelsen, avgjøres den ved kjendelse av namsretten.
Denne kan ogsaa beslutte at tvisten skal behandles i
de almindelige former for søksmaal ved herreds- og
byret, dog uten at mæaægling i forliksraadet eller
saksforberedelse tiltrænges. Namsrettens kjendelse kan
paakjæres og i visse tilfælde paaankes til lagmandsret.
Ogsaa skifte og arvebehandling, konkurs behandling
og akkord forhandling samt avgjørelse av de
retstvister som opstaar herunder, hører under herreds- eller
byretten som skifteret (lov av 21 juli 1916). Naar der
er tvist, træffer skifteretten sin avgjørelse ved kjendelse.
Saafremt det paa grund av retsspørsmaalets art eller de
oplysninger som kræves, ansees hensigtsmæssig at tvisten
behandles i et søksmaals former, kan dette med rettens
samtykke ske, og skifteretten bestemmer da hvem som
skal reise søksmaalet, og fristen herfor. Om skjøn og
takst bestemmer lov av 1 juni 1917 at dette kan
forlanges, naar det er hjemlet ved lov eller overenskomst.
Skjønnet holdes, naar ikke andet er bestemt ved lov,
av herreds- eller byretten, som herunder tiltrædes av
skjønsmænd som opnævnes av retten og tages av det
utvalg som omhandles i domstollovens § 79.
Bestemmelserne i lov om rettergangsmaaten for tvistemaal faar
tilsvarende anvendelse paa disse skjønssaker. For de
under ekspropriationssaker og odelssaker forekommende
skjøn gir loven særskilte regler. Loven gir ogsaa
særskilte regler om overskjøn. — Det er en opgave av
stor social og økonomisk betydning som Stortinget har
løst ved at reformere vor civile rettergang. En rask og
tidsmæssig retspleie er av stor betydning for alle landets
borgere, ikke mindst for det praktiske forretningsliv.
Der har hersket adskillig meningsforskjel specielt inden
dommerstanden om det nye system. Det har store
ogpaatagelige fordele, men det stiller, som denne oversigt
viser, store krav til domstolens medlemmer. Systemets
heldige gjennemførelse i det hele vil i betydelig grad
avhænge av en tidsmæssig og praktisk organisation av de
nye domstoler. Dernæst er det av betydning at der
utvises omhyggelighet ved kommunernes valg av
domsmænd. De nyere europæiske civilproceslove har ikke
noget sidestykke til den ordning med domsmænds
deltagelse i civile saker som vor nye lov har indført. I
andre europæiske lande har man i større eller mindre
utstrækning indskrænket sig til at tilkalde l]egmænd i
]
saadanne saker, hvortil de fra sin praktiske virksomhet ]
medbringer særlig indsigt, fornemmelig sjøfarts- og
handelssaker. I den retning har som bekjendt ogsaa
retsutviklingen gaat i vort land, hvor ogsaa domsmænds
deltagelse i tvistigheter om fast eiendom fra gammel tid
har hævd i loven. Naar nu den nye lov har tat skridtet
fuldt ut og aapnet adgang til domsmænds deltagelse ved
hovedforhandling i alle saker, blir det en opgave av stor
betydning, at det almindelige utvalg av domsmænd søkes
sammensat saa godt og betryggende som mulig.
Avsigelse av dom, hvorved træffes en rigtig bedømmelse
baade av saksforholdet og av retsreglerne, umiddelbart
efter en mundtlig forhandling i større civile saker som
frembyder tvilsomme faktiske og juridiske spørsməal, er ]
i og for sig ikke nogen let opgave. De nye domstoler
utenfor Høiesteret vil regelmæssig ikke ha noget andet
skriftlig eller under saken fastslaat bevisreferat at bygge
paa end det som maatte fremgaa av saksforberedelsen.
De i andre lande i de senere aar vedtagne
civilproceslove har ikke indført denne ordning, som vistnok
overhodet er uprøvet i civile saker. I straffesaker er der
neppe følt ulemper ved manglende nedtegning av
vidneførslen ved hovedforhandling. Men domstolens opgave
er her ganske anderledes let og enkel end i civile saker,
hvor domstolen skal skifte ret efter gjældende
retsopfatning mellem to likestillede parter, av hvilke som
regel enten den ene eller den anden ved dommen vil
frakjendes sit krav. Naar parterne her skal koncentrere
alle sine bevisligheter og sine kommentarer hertil under
en helt mundtlig forhandling, vil den rigtige vurdering
og prøvelse av bevisligheterne for og imot maaske frembyde
den største vanskelighet og stille store krav til rettens
medlemmer. At der nu i lovs form er git en samlet
og grei fremstilling av alle de procesregler som skal
befølges i civil rettergang, vil avhjælpe et stort og følelig
savn i det praktiske liv. Alle er enige i høit at vurdere
det store forberedende arbeide som ligger bak denne
lov, det største lovverk som vort Storting har vedtat, og
i ønsket om at loven maa naa sit maal: en tidsmæssig,
rask og betryggende retspleie.
Civīlret brukes hos os ′almindelig om privatretten,
hvortil blir at henføre reglerne for borgernes private
retsforhold, i motsætning til den offentlige ret,
forfatningsret, administrativret, strafferet ete. C. brukes
imidlertid ogsaa om den almindelige obligationsret i
motsætning enten til handelsretten i sin helhet eller i
motsætning til vekselsretten. C. omfatter formueret, arveret,
familieret, personret og rettigheter man i den senere tid
pleier sammenfatte under navnet autorrettigheter
(forfatterret, panteret o. s. v.). Under benævnelsen
privatrettens almindelige del pleier man at fremstille
endel regler som er fælles for alle eller ialfald for en
stor del privatretslige forhold. C. (i videre betydning)
er i flere lande samlet (kodificeret) i en enkelt lov. Hos
os har vi siden Kristian V’s norske lov (1687) ingen
samlet civillovbok. Riksforsamlingen paa Eidsvold
bestemte i grundlovens § 94, at «en ny civil og kriminel
lovbok skal foranstaltes utgit paa første eller, om dette
ikke er mulig, paa andet ordentlige Storting». Der blev
ogsaa nedsat en lovkomité; men det viste sig umulig at
opfylde grundlovens bud paa en tilfredsstillende maate,
og fra 1845 opgav man foreløbig tanken paa at faa
istand en ny civilkodifikation. Man har istedet
efterhvert revidert c. ved speciallove (saaledes odelsloven,
arveloven, panteloven, vekselloven, sjøfartsloven, loven
om kjøp og salg, egteskapsloven og lov om avslutning
av avtaler, om fuldmagt og ugyldige viljeserklæringer).
Flere av disse love er istandbragt ved samarbeide mellem
Norge, Sverige og Danmark og er omtrent enslydende i
de tre lande. Lovboken av 1687 gjælder endnu
(likesom den danske lovbok av 1683) i vigtige punkter. En
ikke ringe del av den norske (og danske) c. hviler paa
sedvane.
Civil service [si′wÃil svis], i England og de Forenede
Stater betegnelse for det civile embedsvæsen, for de
lønnede embeder som er underlagt statsforvaltningen,
og gjælder saaledes ikke ansættelser i hær og flaate.
Besættelsen av embeder i c. s. foregik længe helt
vilkaarlig, idet posternes ledighet ikke blev
bekjendtgjort og der ikke blev tat hensyn til om den ansatte
kunde fylde sin stilling. Stillingen var avhængig av
høierestaaende enkeltmænd, av protektion o. s. v. Heri
er der delvis indtraadt en forandring; i England er der
bl. a. gjennemført en deling av c. s. i to klasser med
forskjellige lønssatser (særskilt for Indien), med bestemte
regler for bekjendtgjørelser og ansøkninger. Jfr. ogsaa
følgende artikel. ;
Civil service reform [si′wil sšvis rifå′sm] kaldes i
de Forenede Stater en bevægelse, hvis program er at
ophæve eller i stor utstrækning begrænse den
fremgangsmaate at embederne efter hævdvunden skik derover
besættes med det ved valgene seirende partis
meningsfæller (the spoils system, d. e. byttet tilhører de
sterkeste), for istedet at indføre systemet med faste,
fagdannede embedsmænd. Bevægelsen kom op i
1850-aarene, men fik først rot 1883 ved den saakaldte Pendle-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
