Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
751
Civilstand Cladonia
752
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
ton-lov, som bl. a. fastsætter at de vordende
embedsmænd har at underkaste sig en eksamen, anordnet av
en,civil servicecommission. KDLoven ledet til at
reformen er gjennemført i stor utstrækning. I 1883 gik
14 000 embeder ind under den nye ordning med
saakaldte «klassificerte» embedsmænd; i 1903 omfattet den
allerede 121 000 embeder eller det langt overveiende antal.
Mange stater og kommuner har fulgt Unionens eksempel.
Civīlstand er et tysk ord for optegnelser om
forskjellige personlige forhold som det er av almindelig
interesse at kunne faa fastslaat med sikkerhet, særlig
navn, fødsel, egteskap og død. I flere lande gives
oplysning herom gjennem offentlige, i dette øiemed utarbeidede
registre. I Norge findes endnu ikke saadanne, hvorfor
de nævnte oplysninger her væsentlig maa søkes i
kirkebøkerne.
Civil vernepligt. Efterhaanden som Verdenskrigen
trak ut, blev det klart at dens utfald ikke bare avhang
av de rent militære faktorer, men at landenes
økonomiske liv maatte omformes under hensyn til
krigsførelsen. Ved siden av levnetsmiddelproduktionen var
det især krigsindustrien som det gjaldt om at holde
paa høide med det uhyre forbruk; fremstillingen av
krigsmateriel blev industriens vigtigste opgave. Allerede
tidlig begyndte man derfor i de forskjellige krigførende
lande ad frivillighetens vei at forsøke paa at drage
arbeidere fra de unødvendige eller mindre nødvendige
industrifag over i krigsindustrien. Da imidlertid den
frivillige hvervning ikke viste sig tilstrækkelig, fremkom
i Tyskland tanken om tvungen c. v., og en slik blev
her efter en hurtig forberedelse indført ved den
midlertidige lov av 6 dec. 1916. Efter denne lov var
enhver tysker fra det fyldte 17 til det fyldte 60 aar
pligtig til at delta i den «fædrelandske hjælpetjeneste»,
forsaavidt han ikke allerede var indkaldt til militærtjeneste.
Forpligtelsen gjaldt ogsaa indbyggerne av de besatte
fremmede omraader, saavelsom tyskere i utlandet.
Nødvendige institutioner og bedrifter utenfor krigsindustrien
fik beholde det strengt nødvendige personale, og
fastsættelsen av dette var underlagt bestemte utvalg. Disse
skulde altid først tilstille vedkommende en opfordring
til at melde sig frivillig; hvis denne ikke blev
efterkommet, fik han ordre til inden 14 dage at finde en
plads i «hjælpetjenesten», og hvis saa ikke skedde, blev
pladsen anvist ham. Ombytning av arbeide eller
arbeidssted var tillatt efter visse regler. Ved alle
bedrifter hvor der arbeidet mere end 50 civile vernepligtige,
skulde der være faste arbeidsutvalg valgt av arbeiderne.
Disse utvalg hadde til opgave at sikre et godt forhold
mellem arbeiderne og arbeidsledelsen. Den tyske lov
bestemte til sidst at den skulde træde ut av kraft en
maaned efter at freden med de fiendtlige stormagter var
sluttet. — I andre krigførende lande blev ogsaa en
lignende «hjælpetjeneste» gjennemført ved større eller
mindre frivillighet, dog ingensteds i saa faste former
som i Tyskland. Under de vanskelige produktions- og
indførselsfornold som Verdenskrigen medførte, blev
tanken om c. v. ogsaa diskuttert i de nøitrale lande.
Cīvis (lat.), borger.
Cività [Išivitá], se Citta.
Cività [tšivitá] Castellāna, Italien, by i prov. Roma,
ved Treja, bielv til Tiber; 5 406 indb. (1911). Bispesæte,
et citadel bygget under pave Alexander VI. Ved C. blev
neapolitanerne beseiret av franskmændene 1798.
Civitale [tši-], Matteo (1436—1501), ital.
billedhugger av den florentinske skole. Uten stor
eiendommelighet og friskhet utmerker hans marmorarbeider sig
ved skjønhetssans, følelsens inderlighet og smak. Hans
fleste arbeider findes i hans fødeby Lucca, deriblandt
flere store gravmonumenter i domen.
1
Civitanōva Marche [(tšivitanå′wa márke], Italien, by
i prov. Macerata, 3 km. fra Adriaterhavet; 7 000 indb.
Tilvirkning av olje, træ- og lervarer. Dens havneby er
Porto di C., nord for Chientis munding; 3 000 indb.
Verfter og skibsfart.
Cīvitas (lat.). 1. Borgersamfund. — 2. Borgerret; c.
cum suffrāgio, borgerret med stemmeret; c. sine
suffrāgio, borgerret uten stemmeret.
Civitavecchia [tšivitavæ′kkja], Italien, by i prov.
Roma, i en usund egn ved det Toskanske Hav, 71 km.
nordvest for Rom, er denne bys havneplads. 19 000 indb.
C.s havn, som i hovedsaken allêrede blev anlagt av
Irajan, er 87 ha. stor, har 13 stor bassiner, er 6 m.
dyp og har to havnearmer paa 170 m. og 250 m.s længde;
den er indesluttet av to mægtige moloer og beskyttet av
en bølgebryter. Havnen indeholder betydelige
skibsverfter, magasiner og et av Bernini bygget arsenal. Den
har regelmæssig dampskibsforbindelse med Marseille,
Genua, Livorno, Neapel og Cagliari. Norsk vicekonsulat.
I 1913 ankom av norske dampskibe 17 paa tilsammen
18 700 ton, og 4 seilskibe paa tilsammen 424 ton. I
′nærheten meget besøkte svovelbad og sjøbad. 1849—70
var C. besat av franske tropper.
C. 1., forkortelse for citato loco (se Loco).
Cl., fork. for Claudiusog Clodius; kem. tegn
(Cl) for klor.
Clackmannan [klækmǽnən], Skotland, grevskap
(shire) i sydøst, nord for det inderste av Forthbugten,
det mindste i landet, 141 km.′ med 31 000 indb. Der
utvindes jern og kul, industrien leverer whisky,
støpegods, papir. Hovedstad og største by (15 000 indb.) er
. Alloa, tidligere C., 1 500 indb., med kun én brolagt gate.
Clacton [klæktn], England, by i grevskapet Essex,
24 km. sydøst for Colchester; ca. 10 000 indb.; vigtig
badested.
Clade′l, Léon (1835—92), fr. romanforfatter, studerte
retsvidenskap i Toulouse, men flyttet derpaa til Paris
for at dyrke litteraturen. I sin roman «Les martyrs
ridicules» gir han en satirisk skildring av Paris’ lavere
litterære liv. Han har ogsaa skrevet fortræffelige
bondenoveller.
Cladonīa, en over hele jorden utbredt lav-slegt. Hos
c. bestaar thallus av 2 dele: en nedliggende del,
tiltrykt underlaget og en frit opragende, hvilken sidste er
mest iøinefaldende, idet den bærer formeringsorganerne.
Herhen hører ca. 50 arter, de fleste voksende selskabelig
paa jord. Flere arter har bægerformig thallus med
«frugterne» utgaaende fra bægerets rand. Frugterne
kan være mørkebrune, som hos c. pyæxidata, eller
røde, som hos c. digitata. Hos ec. rangiferina, den
velkjendte rensdyrlav, er det oprette thallus
buskformig grenet. Denne
art danner flere
steder i kolde egne ho
vedmassen av vegeta- S
tionen og er
rensdyrenes fornemste føde:
Den er ogsaa i vore
fjelddaler anvendt
som kreaturfôr og har
endog været forsøkt
som rmenneskeføde,
iblandet brødet.
Næringsgehalten skal
være betydelig, det
opgives saaledes, at én
vegtdel lav skal ha
samme næringsværdi
som tre vegtdele
poteter.
Rensdyrlav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
