Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cladosporium, sotdug, sværtesop - Cladothrix - Claesz, Pieter - Claim - Clairault, Alexis Claude - Clair-obscur - Clairon - Clairvaux - Clairvoyance - Clamamus - Clamart - Clam-Gallas, Edouard von - Clam-Martinic, Heinrich Karl Maria - Clan - Clan-na-Gael - Clapham - Clapperton, Hugh - Claque - Clara, den hellige - Clara Raphael - Clare - Clarence - Clarencestrædet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
—
Cladosporium—Clarencestrædet
754
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Cladospōrium, sotdug, sværtesop, en slegt av
de ufuldstændig kjendte sopper, med mange arter, som i
almindelighet lever paa døde plantedele, hvorpaa de
danner sorte, støvformige overtræk. En av de almindeligste
er c. herbarum, som især i vaate aar ogsaa indfinder sig
paa kornakrene, og vistnok med urette er blit tildelt
skylden for at rug og hvete under saadanne
omstændigheter undertiden faar giftige egenskaper (se Ørskerug).
Cladōthrix, slegt av traadformede bakterier, hvorav
c. dichotoma og c. natans forekommer almindelig i
stillestaaende eller langsomt rindende vand (vandledningsrør)
og danner slimede hoper.
Claesz, Pieter (ca. 1590—1660), holl. maler. Av
hans stillebensbilleder findes det tidligste og bedste i
Dresden.
Claim [kleim] (eng.), fordring, reklamation; i Amerika
og Australien specielt andel i guldgraveri. C. of
rights [- əv raits], skotsk statsakt fra april 1689;
indeholder de vilkaar paa hvilke kronen blev tilbudt
Vilhelm av Oranien. Den uttaler at Jakob VII har
forspildt retten til kronen, og fastsætter at ingen papist
fremtidig maa herske over Skotland.
Clairault [klærå′], Alexis Claude (1713—65), fr.
matematiker, grundla den analytiske stereometri allerede
i sit 17 aar og blev 18 aar gammel medlem av
akademiet. Han deltok i Maupertuis gradmaaling i Lappland
1736, og paa grundlag herav utarbeidet han sin teori om
jordens form 1743; ogsaa vigtige astronomiske teorier
har han fremsat, saaledes maaneteorien 1752.
Clair-obscur [klæråpsk§]′r] (ital. chiaroscuro) kaldes
paa fransk i malerkunsten en blanding av lys og skygge
i de dele av et maleri som hverken har fuldt lys eller
hel skygge. Enkelte dele eller det hele billede kan være
malt i c De største mestere i c.-maleri er Correggio
og Rembrandt.
Clairon [klærõ′], se Clarino.
Clairvaux [klærvå′] (Clara vallis), tidligere fr.
cistercienserkloster, grundet av den hellige Bernhard 1115.
Efter Cistercienserordenens ophævelse solgtes C. 1792.
Kirken blev nogen tid efter nedbrutt, og klosteret er nu
omdannet til et av Frankrikes største fængsler.
Clairvoyance [klærvwajã′s] (eg. «klarsyn») kaldes
evnen til at se enten ind i fremtiden (fremsyn) eller
hvad der samtidig foregaar paa steder som er skjult
for den naturlige synssans (fjernsyn). Om saadanne
tilfælde findes der mange beretninger baade i ældre tid
og nutildags. At der under visse abnorme sjælstilstande,
f. eks. hypnose, forekommer visioner som ikke beror
paa bedrag og dog viser overensstemmelse med de
virkelige tildragelser, er vistnok utvilsomt. Men hvor stor
overensstemmelsen med virkeligheten er, og hvorvidt
der maa antages en særlig evne til forklaring av
fænomenet, er der strid om. Spiritisterne tar tilfældene som
beviser paa aanders indgripen. Videnskapsmænd mener
at resultaterne (spaadommene) bygges op av
vedkommende individs egen sjælelige erfaring, av erindringer
og indtryk, som ikke under sedvanlige forhold staar til
bevissthetens raadighet, men som under den
eiendommelige tilstand av ekstase eller hypnose gjør sig
gjældende og sætter individet istand til at «ane» eller drage
uvilkaarlige slutninger med større held end ellers, jfr.
Telepati.
Clamāmus (lat.), «vi skriker», nedsættende uttryk
om en længere, i regelen kjedelig uttalelse eller
besværing, skriftlig irettesættelse, anmerkning.
Clamart [klamār], Frankrike, landsby i depart. Seine,
nær ved parken Meudon paa det 180 m. høie plataa C.,
9 km. sydvest f. Paris; 11 400 indb. Under Paris’
beleiring besatte fienden C., hvorfra han kunde beskyte
de indre forter og byen.
Clam-Gallas, Edouard von, greve (1805—91), østerr.
kavalerigeneral, kjæmpet 1848 med utmerkelse i
Italien, 1849 i Ungarn, hvor han adsplittet fienden i
flere træfninger, og 1859 som fører for 1ste armékorps
ved Magenta og Solferino. C. var derimot uheldig i
1866 med samme korps ved Podol, Münchengrätz og
Gitschin. Blev stillet for en krigsret, men blev
frikjendt.
Clam-Martinic, Heinrich Karl Maria, greve
(1863—), østerr. politiker, arvelig medlem av riksraadet,
generalmajor. Var 1916 landbruksminister under Stürgh
og Körber og dannet dec. 1916 efter keiser Karls
tronbestigelse et ministerium, hvis opgave det skulde være
at skape lovlige tilstande i rikets indre styre. Det
lykkedes ham imidlertid ikke at bringe enighet til veie
mellem partierne, og juni 1917 traadte han tilkake og
utnævntes til militærguvernør i Montenegro.
Clan, se Klan.
Clan-na-Gael [klænəgeil] (irsk), gælernes sønner,
hemmelig selskap av irsk-amer. feniere, stiftet i Amerika
omkr. 1877 (se Feniere).
Clapham [klǽpəm], England, syd f. Themsen og
Battersea, forstad til London, 5 km. fra Westminster bro.
Clapperton [klǽpətn], Hugh (1788—1827), brit.
sjøofficer og Afrika-reisende. Foretok 1822—25 sammen
med Denham og Oudney en reise fra Tripolis gjennem
ørkenen til Bornu, opdaget Tsad-sjøn og trængte mot
vest frem til Sokoto. Paa en ny reise 1825—27 lykkedes
det C. fra Guineabugten at trænge frem til det indre
Sudan, hvor han sammen med Lander undersøkte dele
av Niger’s løp og for anden gang naadde Sokoto. C.s
reiser gav de første sikre, gjennem iagttagelser erhvervede
efterretninger om det sydlige Sahara og midtre Sudan.
Claque [klak] (fr.), eg. slag med den flate haand.
Benævnelse for folk som i teatrene er leiet til ved
klappen og bravorop, paa forut angivne steder, at lede
publikums stemning i en bestemt retning. Opstod i
Paris (1820) og har derfra breat sig til alle større
teaterbyer. Claqueur [klakø′r], medlem av «klakken».
Clara, den hellige (1194—1253), datter av
adelsmanden Favorino Sciffi i Assisi, blev som ganske ung
pike grepet av Frans av Assisi’s forkyndelse og skal
18 mars 1212 til ham ha avlagt de tre løfter om
lydighet, fattigdom og kyskhet. Denne dag betragtes som
Clarisserindernes stiftelsesdag. Omkr. aar 1214
tok hun sammen med sin yngre søster Agnes og nogen
faa andre bolig i et hus ved St. Damianokirken for at
leve i den absolutte fattigdom som Frans forkyndte.
Denne tanke holdt hun urokkelig fast ved trods alle
forsøk fra den kirkelige øvrighets side paa at mildne
fordringen. To aar efter sin død blev hun kanonisert.
I Danmark fik C. et kloster i Roskilde i 13 aarh. og
senere klostre i Kbh. og Odense. I Sverige hadde hun
et kloster i Stockholm.
Clara Raphael, se Fibiger, Mathilde.
Clare [klǣsə], Irland, grevskap i prov. Munster, kysten
mellem Galway Bay og mundingen av Shannon., 3 480 km.3
med 104 200 indb.; er i det hele bergfuldt, men med
brede daler og smaa, men gode græsmarker. Skog mangler
ganske. Fiskeriet er betydelig, og stenkul, jern, bly og
mangan findes: der brytes ogsaa skifer, marmor og
bygningssten. Hovedstad Ennis.
Clarence [klǣ′rəns], Australien, elv i Ny Syd-Wales,
kommer fra Macphersonfjeldene og falder efter et omtr.
4A00 km. langt løp ut i Stillehavet ved ca. 29° s. br.
Seilbar for 3—4 m. dypgaaende skibe til Grafton, 80 km.
fra mundingen.
Clarencestrædet [klǣ′rəns-], mellem Australiens
fastland og Melvilleøen (nordvestlige Australien), forbinder
Timorhavet med Van Diemensbugten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
