Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
755
Clarendon—Classen
756
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Clarendon [klæ′rəndn]. 1. Edward Hyde, jarl
av C. (1609—74), eng. statsmand og historiker; medlem
av det korte parlament (1640); i det lange parlament
(1640—53) først motstander av Karl I, men sluttet sig
senere til ham. Virket for Karl II’s tilbakekomst, blev
1661 greve av C. og var Karls ledende minister, indtil
han 1667 anklagedes for høiforræderi og flygtet til
Frankrike, hvor han skrev «History of the rebellion»
(1702—04), en hovedkilde til tidens historie. — 2.
George William Frederick Villiers, fjerde jarl
av C. (1800—70), eng. statsmand, 1833 gesandt i Madrid,
1838 jarl av C. og medlem av overhuset; hjalp Peel med
at faa ophævet kornloven 1846. Blev 1847 vicekonge i
Irland, hvor han underkuet O’′Briens oprørsforsøk.
1852—58 utenriksminister og spillet som saadan en
ledende rolle paa Pariserkongressen 1856. Deltok 1864
i Londonkonferansen (s. d.). Utenriksminister paany
1864—66 og 1868—70.
Clarendon Press [klæ′rəndn pre′s] el. Oxford
University Press, gammel engelsk trykkeri- og
forlagsanstalt, tilhørende Oxford universitet. Forlaget omfatter
særlig videnskabelig litteratur og undervisningsbøker og
har sammen med Cambridge universitets Pitt Press
privilegium paa fremstilling av bibler og gudstjenstlige
bøker for England. C. P., som er verdens største
bibeltrykkeri, omfatter flere filialer, eget skriftstøperi,
papirfabrik o. s. v.
Clarens [klarã′], Schweiz, landsby i kanton Waadt,
ved Genfersjøen, nær Montreux. Flere scener av
Rousseaus «Heloïse» er henlagt til C.
Claretie[klarti′], Jules, eg. Arsène Armand (1840—
1913), en av det moderne Frankrikes aandfuldeste og
mangesidigste forfattere, dramatiker, romanforf., kritiker,
journalist, medl. av det fr. akademi, fortræffelig chef for
Théâtre françgais. Av hans romaner nævnes: «Madeleine
Bertin», «Monsieur le ministre», «Candidat» og
«l’Accusateur». Efter krigen skrev han sit store verk «Histoire
de la révolution de 1870—71» samt de patriotiske
skrifter «Cinq ans après l’Alsace et Lorraine après l’annexion».
Av hans teaterstykker behandler flere den store
revolution, som «Les Muscadins» og «Les Mirabeau». I sit
verk «Vie à Paris», som utkom fra 1896—1905, har han
samlet sine interessante ukekroniker, som han særlig
skrev i bladet «Figaro».
Clarīno, en ældre trompet med knap mensur, senere
d. s. s. tromba.
Clarisserinder, se Clara, den hellige.
Clark [klāək]. 1. Alvan C. (1804—87), amer. optiker,
først gravør og portrætmaler, begyndte senere at bygge
teleskoper og foretok med mesterhaand slibningen av
vor tids største akromatiske linser; fra hans verksted i
Boston er utgaat kikkerter til alle verdens egne. — 2.
Alvan Graham C. (1832—97), foreg.s søn, arvet farens
talent. 1862 opdaget han Sirius’s ledsager i den til
Chicago bestemte kikkert og har slepet den 1020 mm.
kjæmpelinse i Yerkesobservatoriets kikkert ved Chicago.
Clark [klāək], Josiah Latimer (1822—98), eng.
elektroingeniør, chef for ingeniørfirmaet C., Forde &
Comp., forestod som saadan nedlægningen af ca. 50 000
eng. mil undervandskabler i alle verdens egne og skrev
bøker om elektriske maalinger, som vandt megen
anseelse. Efter C.s forslag blev «ohm», «farad» og «volt»
antat som benævnelser for elektriske enheter. Se
Clarks element.
Clarke [klāək], Henri Jacques Guillaume,
hertug av Feltre (1765—1818), fr. marskalk. Utmerket
sig i revolutionshæren 1792 og 93, men blev dog som
adelig mistænkt, avsat og en tid fængslet. Deltok paany
i krigen efter 1795. 1796 sendte regjeringen ham til
Italien for at holde øie med Bonaparte, men de to
generaler sluttet sig nær sammen, og C. benyttedes
senere meget av Napoleon baade som minister, som
gesandt og paa anden maate (var saaledes 1805 guvernør
over Wien, 1806 over Erfurt, senere Berlin). Blev 1809
hertug av Feltre. Stemte dog 1814 for Napoleons
avsættelse. Under Ludvig XVIII pair og krigsminister.
Clarke [klāđək], Jacob Augustus Lockhart(1817
—80), eng. læge, bekjendt for sine fysiologisk-histologiske
arbeider, særlig om nervesystemet. En streng av graa
substans i rygmarven, strækkende sig fra 7de hals- til
3dje lændenerve, heter de «C.ske søiler».
Clarke [klāək], Samuel (1675—1729), eng. filosof og
prest. I en strid med Leibniz forsvarte C. viljens
frihet, i sin naturfilosofi sluttet han sig til Newton,
og som moralfilosof var han intellektualist, d. e. han
hævder at moralsk vurdering er rent logisk virksomhet.
At handle umoralsk er at behandle ting og forhold i
motstrid med deres natur og bevislige egenskaper.
Moralen behøver derfor ikke religiøs begrundelse. Den
aabenbarte religion styrker vor etiske stræben ved at
gi os visshet for et evig liv med belønning og straf,
men den er ikke grundlag for den etiske vurdering.
Clarke’ske søiler, se Clarke, J. A. L.
Clark’s [klāək] element, et av J. L. Clark
konstruert, meget konstant galvanisk element, som er almindelig
antat som «normalelement» ved maaling av
elektromotorisk kraft. Den positive pol bestaar av kviksølv,
det er omgit av en tyk masse av kviksølvoksydulsulfat
og sinksulfat. Derpaa kommer en koncentrert
opløsning av sinksulfat og som negativ pol amalgamert sink.
Den elektromotoriske kraft er ved 18° 1.4292 volt, og
den avtar med 0.00123 volt, naar temperaturen
stiger t° C€.
Clarté, en international organisation av
aandsarbeidere, grundlagt sommeren 1919 av Henri Barbusse
(s. d.) og ledet av ham, opkaldt efter hans roman «Clarté»
«Klarhet»). C.-bevægelsen har et
revolutionært-socialistisk præg og bæres av en sterk sympati for de russiske
bolsjeviker; den har faat tilslutning fra fremtrædende
navne i fransk aandsliv, og organisationer er dannet i
de fleste lande i Vesteuropa. Noget stort medlemstal
har de dog ikke faat, men gjennem sine organer,
navnlig «Clarté» i Frankrike og «Die Weissen Blåätter» i
Tyskland, øver bevægelsen dog en betydelig aandelig
indflydelse.
Clason, Isak Gustaf (1856—), sv. arkitekt, medlem
av akademiet (1889), professor i arkitektur ved høiskolen
1890—1904. C. staar som en av førerne for den yngre
arkitekturskole, særlig for den retning som vil bygge
videre paa det historiske grundlag, likesom han ivrig
har kjæmpet for benyttelsen av gode og egte materialer
istedenfor pudsarkitektur. Han har opført en række
private og offentlige bygverk, fremragende saavel i
stilistisk som konstruktiv henseende. Hans hovedverk
er Nordiska Museet i Stockholm.
Clason, Samuel (1867—), sv. historiker.
Avhandlingen «Till reduktionens förhistoria» skaffet ham 1895
doktorgraden, den Geijer′ske pris og en docentpost i
historie i Upsala. 1895—1904 amanuensis i riksarkivet,
professor i historie i Lund 1904—16, fra sidstnævnte aar
riksarkivar. Av hans historiske arbeider maa nævnes
«Sveriges historia 1809—44» (i «Sveriges historia intill
20 seklet»), «För hundra år sen» (3 bd. 1909—11) og
«Gustaf IV Adolf och den europeiska krisen under
Napoleon» (1913). C. var sekretær i unionskomitéen
1895—98 og skrev herunder «Historisk redogörelse för
unionsfrågans tidigare skeden» (1898).
Classen, Johan Frederik (1725—92), d. fabrikant
og legatstifter, f. i Kra. Kom under Fredrik V’s
Norgesreise i forbindelse med norske fabrikanter av krigs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
