—1 gn — Claude-Lorrain—Clausen 758 Ord som ikke findes under C, maa søkes under K. materiel og blev 1750 statsleverandør. Anla 1756 sammen med Just Fabricius et krudtverk og en vaabenfabrik ved navn Frederiksverk (s. d.). For hans meget betydelige efterlatte midler stiftedes bl. a. det bekjendte Classenske fideikommis, som nu foruten et betydelig jordgods eier en kapital paa ca. 4.5 mill. kr. Renterne brukes i forskjellige velgjørende øiemed, til at opretholde en landbruksskole for og til det Classenske bibliotek som er forenet med universitetsbiblioteket i Kbh. </chapter> <chapter name="Claude-Lorrain"> Claude-Lorrain [klåd-låræǣ′], se Gellée. </chapter> <chapter name="Claudianus"> Claudiānus, Claudius (d. omkr. 410 e. Kr.), den betydeligste av de senere rom. digtere, f. i Alexandria, i» Rom fra 395. I Rom vandt han sig en beskytter i Stilicho, hvem han forherliget i temmelig svulstige digte, likesom han ogsaa berømmet Honorius; hovedverk: et ufuldendt episk digt om Proserpinas rov; desuten har vi en række naturbeskrivende digte av ham. </chapter> <chapter name="Claudius"> Claudius, gammelrom. patricisk familie (gens Claudia), som opr. skal være indvandret til Rom fra Sabinerlandet; opnaadde tilsidst gjennem sin forbindelse med den juliske slegt keiserværdigheten; mest bekjendt er: 1. Appius C., som 451 f. Kr. valgtes som en av decemvirerne (s. d.) for at skrive love; gjenvalgt for 450 viste han sig tyrannisk og gjorde sig forhatt; han fortsatte sit herredømme ind i 449, men blevstyrtet (se Virginia) og sat i fængsel, hvor han dræpte sig selv. — 2. Appius C. Cæcus («den blinde»), fremragende rom. statsmand; som censor 312 f. Kr. lot han anlægge en vandledning til Rom samt Via Appia (s. d.); han skal ogsaa ha optat sønner av frigivne i senatet (for at sikre sig indflydelse?). Som gammel mand blev han blind, men kom dog i senatet 280 for at fraraade det at slutte fred med kong Pyrrhos. Han skal ha hat betydning ogsaa som jūurist og er den ældste rom. forfatter hvis navn vi kjender. — 3. Publius C. Pulcher, søn av foreg.; konsul 249 f. Kr., kommanderte en rom. flaate i første puniske krig ved Drepana og blev fuldstændig slaat av karthagerne. Han blev anklaget i Rom for uduelighet, men undgik at bli dømt; han døde kort efter. </chapter> <chapter name="Claudius"> Claudius, romerske keisere. 1. Tiberius C. Nero, se Tiberius.— 2. Tiberius C. Nero Drusus Germanicus (10 f. Kr.—54 e. Kr.), f. i Lugdunum (Lyon), søn av Drusus; regnedes av Augustus og Tiberius ] for ubegavet og fik derfor ingen embeder før under Caligula. Efter dennes mord blev C. utropt til keiser 41 e. Kr. Skjønt han før væsentlig hadde syslet med lærde studier (historie o. 1.), viste han sig som en dygtig regent: han forbedret retspleien paa flere maater og fremmet handelen ved anlæg av en udmerket havn ved Ostia, lot anlægge den store claudiske vandledning, tok sig av provinserne, navnlig Gallien, og begyndte erobringen av Britannien. I sit privatliv viste han stor svakhet, navnlig overfor sine hustruer Messalina (s. d.) og Agrippina (s. d.),; denne sidste forgav ham for at sikre sin søn Nero regjeringen. — 3. Gaius C. Nero, se Nero. — 4. C. Il, Marcus C. Goticus, rom. keiser 268—70 e. Kr., f. i Illyrien, utropt til keiser av soldaterne, kjæmpet tappert og heldig mot alamanner og goter, men regierte for kort til varig at sikre riket. </chapter> <chapter name="Claudius"> Claudius, Matthias (1740—1815), t. folkedigter, f. i Holsten. Under navnet «Asmus» skrev han som redaktør av «Wandsbecker Bote» sine kjendte sange: Mond ist aufgegangen», «War einst ein Riese Goliath», «Wenn jemand eine Reise thut» o. fl. Han har ogsaa skrevet om religiøse emner mot rettroenheten paa den ene side og rationalismen paa den anden. Sine samlede verker utgav han under titelen:z «Asmus omnia sua secum portans» (Asmus, som bærer alt med sig). </chapter> <chapter name="Claudius Clavus"> Claudius Clavus, d. kartograf, rimeligvis født 1388, het opr. Claudius Claussøn Swart;: han forfattet en «Der ] beskrivelse over landene omkring det nordlige Atlanterhav og ledsaget den med et kart som for sin tid var meget godt. </chapter> <chapter name="Clauren"> Clauren, Heinrich, pseud. for Heun, Karl. </chapter> <chapter name="Claus"> Claus, Carl Friedrich Wilhelm (1835—99), t. zoolog. Kaldtes 1873 til professor i zoologi og sammenlignende anatomi ved universitetet i Wien samt til leder av den biologiske station i Triest. C. hører til den nyere tids betydeligere zoologer. Navnlig bør fremhæves hans undersøkelser over krebsdyrene. Av disse kan igjen nævnes: «Die frei lebenden Kopepoden» (1893), «Untersuchungen zur Erforschung der genealogischen Grundlage des Crustaceensystems» (1876), og talrike andre arbeider. </chapter> <chapter name="Claus"> Claus [klå], Emile (1849—), belg. maler. ragende som impressionistisk landskapsmaler. </chapter> <chapter name="Clausel"> Clausel [klåzǽl], Bertrand (1772—1842), fr. officer. Deltok i revolutions- og Napoleonskrigene. 1814 i Bourbonernes tjeneste, men sluttet sig 1815 til Napoleon. 1815—20 i Nordamerika. Efter Julirevolutionen 1830 kommando over Algerie; marskalk 1831. 1735—37 generalguvernør over Algerie; kjæmpet heldig mot Abd-el-Kader. </chapter> <chapter name="Clausen"> Clausen, Claus Lauritz (1820—92), d.-amer. prest, kom i sin tidlige ungdom under grundtvigiansk paavirkning. Reiste 1841 til Norge, hvor han blev kjendt med Hauges venner. Han blev opfordret til at reise til Amerika for at virke blandt de norske emigranter og utvandret 1843. C. var den første ordinerte prest blandt nordmænd i Amerika. Da disse i 1851 sluttet sig sammen til ett kirkesamfund, blev han valgt til «superintendent», men samfundet opløstes allerede det følgende aar. I 1853 deltok han i dannelsen av den Norske Synode. Han uttraadte i 1868 og var med at stifte den Norskdanske Konferens. Under borgerkrigen blev han feltprest ved det bekjendte femtende Wisconsin regiment, men maatte allerede 1862 slutte paa grund av svækket helbred. </chapter> <chapter name="Clausen"> Clausen [klåzn], George (1852—), eng. maler. Følger den franske naturalistiske og impressionistiske skole. Kraftfulde bondebilleder og engelske landskaper med fint gjengivne luftvirkninger. </chapter> <chapter name="Clausen"> Clausen, Hans Victor (1861—), d. historiker. Tok magisterkonferens i historie 1885 og virker som lærer i Kbh. Foruten flere andre historisk-topografiske arbeider bl. a. «Fra Holbæk amt» (1918), har C. levert en række bøker og avhandlinger om Sønderjylland, av hvis topografi og sprogforhold han er en fremragende kjender. 1910—18 var han utvist av Sønderjylland. Efter Tysklands sammenbrud okt. 1918 uttalte han sig i «Nationaltidende» for en dansk-tysk grænselinje som gik nordenom Flensburg og søndenfor Tønder. Denne, den «C.ske linje», som møtte voksende motstand fra flere sider, blev ved Versaillesfreden 28 juni 1919 fastslaat som grænsen mellem 1 og 2 sone; C. hadde under fredsforhandlingerne opholdt sig i Paris som den danske regjerings særlige repræsentant. </chapter> <chapter name="Clausen"> Clausen, Henrik Nikolaj (1793—1877), d. teolog og politiker, professor i teologi. C., som var sterkt paavirket av Schleiermacher, utgav 1825 sin første bok: «Katholicismens og protestantismens kirkeforfatning, lære og ritus», som fremkaldte Grundtvigs motskrift «Kirkens genmæle», og derved gav anledning til en langvarig kirkekamp. Blandt hans øvrige skrifter kan nævnes kommentarerne til de synoptiske evangelier (1847—50), Johannes-evangeliet (1855) og Romerbrevet (1863), «Det nye testaments hermeneutik» (1840), «Udvikling af de kristelige hovedlærdomme» (1843), «Kristelig troslære» (1853) og «Det evangeliske kirkelivs nutid og fremtid» (1859). Ved siden av sit videnskabelige arbeide tok C. Frem-