759 Clausen—Clāvijo y Fajardo 760 Ord som ikke findes under C, maa søkes under K. ogsaa levende del i sin tids politiske liv, som en av det nationalliberale partis ypperste førere. Efter hans død utkom hans selvbiografi: «Optegnelser om mit levneds og min tids historie» (1877). «Af min reisedagbog 1818» blev utgit 1918. </chapter> <chapter name="Clausen"> Clausen, Jenny Blicher (1865—1907), d. forfatterinde, utgav tyve aar gammel sit første bind «Digte» under merket «John Bentsen»; senere fulgte bind efter bind, som snart skaffet sin forfatter en stor popularitet. De betydeligste av disse senere arbeider er den dramatiske digtning «Violin», 2 dele (1899, 1903) og romanerne «Inga Heine» (1898) og «Farbror Frans» (1902). — C.s smak holder ikke altid maal med hendes fantasi, saa formen i hendes verker altfor ofte er dilettantisk. Hendes motiver og idéer er i høi grad paavirket av Ibsenske arbeider, navnlig «Peer Gynt» og «Brand». </chapter> <chapter name="Clausen"> Clausen, Julius Emil Ferdinand (1868—), da. forfatter, cand. mag. 1891 og s. a. ansat ved det kKgl. bibliotek, hvor han 1907 blev bibliotekar. Han har bl. a. skrevet «Kulturhistoriske studier over Heibergs vaudeviller» (1891), «Jens Baggesen» (1895), «Frederik Christian, hertug af Augustenborg» og «Chr. Winthers digte til een» (1918), «Skandinavismen» (1900), har utfoldet en betydelig utgivervirksomhet, bl. a. «Memoirer og breve» sammen med P. F. Rist, og har siden 1901 været teater- og litteraturanmelder ved «Berlingske Tidende». </chapter> <chapter name="Clausewitz"> Clausewitz, Karl von (1780—1831), preus. general, kjæmpet 1812« i russ. tjeneste, traadte atter efter freden 1814 i preus. tjeneste og blev 1818 direktør for krigsskolen i Berlin, i hvilken stilling han utfoldet en stor og for de. tyske officerer betydningsfuld virksomhet som militærforfatter. Han hadde en glimrende fremstillingsevne og utmerket sig ved sin kritiske behandling av krigshistorien. C. skylder sine skrifter en stor del av sin berømmelse. </chapter> <chapter name="Claushavn"> Claushavn (grønl. Ilimanak), handelssted i Vestgrønland, 69° 5′ n. br., tæt syd for Jacobshavns Isfjord; det hører under kolonien Christianshaab. </chapter> <chapter name="Clausholm"> Clausholm, d. hovedgaard i Randers amt, bygget av grev Conrad Reventlow, hvis datter Anna Sophie 1712 bortførtes av kong Fredrik IV, som egtet hende. 1718 kjøpte kongen gaarden. Efter kongens død blev dronning Anna Sophie forvist til C., hvor hun døde. Fra dronning Anna Sophies tid har C. et pragtfuldt utstyr med stuklofter, gobeliner og vægmalerier. Clausīlia, en artrik slegt av smaa landsnegler. </chapter> <chapter name="Clausius"> Clausius, Rudolph Julius Emanuel (1822—88), t. fysiker, 1857 professor ved universitetet i Zūrich, 1867 i Würzburg og 1869 i Bonn. C. viste (1850), at Carnots princip lot sig forene med Mayers og Helmholtz’s opdagelse av ækvivalens mellem varme og arbeide, en bedrift som blev banebrytende i termodynamikken (s. d.). Hans andet hovedverk er grundlæggelsen av den mekaniske gasteori(1857). </chapter> <chapter name="Claussen"> Claussen, Sophus Niels Christen (1865 —), d. forfatter, f. paa Langeland. Debuterte 1887 med en digtsamling «Naturbørn», som med længere mellemrum er fulgt av digtsamlingerne «Pilefløjter» (1899), «Djævlerier» (1904), «Eroter og fauner» (1910), «Danske vers» (1912 og Sophus Claussen. I | I I «Fabler» (1917). Imellem disse er kommet adskillige novellistiske og journalistiske arbeider av forskjellig værdi, saaledes «Unge bander» (1894), «Kitty» (1895), «Antonius i Paris» (1896), «Junker Firkløver» (1900), «Løvetandsfnug» (1918); endvidere skuespillet «Arbejdersken» (1898). — C. har især betydning som lyriker; hans opfatning av dansk natur er indtrængende og fin, han eier et rikt forraad av humor, og hans digtnings form er i høi grad særpræget. </chapter> <chapter name="Claussøn"> Claussøn (Friis), Peder (1545—1614), n. geistlig, f. i Egersund, blev 1566 prest i Undal efter faren, Claus Friis, og kort tid efter provst i Lister provsti, senere tillike kannik i Stavanger og kapitlets viceformand. C. arbeidet ivrig for utbredelsen og befæstelsen av den lutherske lære og var herunder den dygtige biskop i Stavanger, Jørgen Erikssøn (s. d.), en god medhjælper. Han forstod at skaffe sig indflydelse over almuen, som han bevæget til at opgi sin motstand mot den nye forordning om tienden, som var vedtat paa herredagen i Skien 1576, hvor C. selv hadde været med blandt deltagerne. Mest bekjendt er C. dog som topografisk-historisk forfatter og sagaoversætter. Han har forfattet historiske og topografiske optegnelser om Island, Færøerne og Grønland, en Norges naturhistorie og en beskrivelse av Stavanger stift foruten den bekjendte «Norriges og omliggende øers beskrivelse», som har bidraget til at utbrede kundskapen om vort land og vort folk ogsaa utenfor Norge. Av den største betydning blev endelig C.s store overs. av Snorre Sturlasons kongesagaer, som paany utbredte kjendskapet til Norges oldtids og middelalders historie og mægtig har bidraget til at vække den norske nationalfølelse. Intet av C.s skrifter blev trykt i hans egen levetid; men i 1632 utgav Ole Worm hans Norgesbeskrivelse i latinsk og tysk oversættelse og aaret efter. tillike sagaoversættelsen. Hans «Norges naturhistorie» antoges længe at være bort-Peder Claussøn (Friis). kommet ved en brand hos Thomas Bartholin, men en avskrift derav blev fundet av G. Storm i 1876. [Se «Saml. skrifter av PederClaussøn Friis», utg. av G. Storm, Kra. 1881.] </chapter> <chapter name="Clavaria"> Clavāria, fingersop (s. d.). </chapter> <chapter name="Clavecin"> Clavecin [klavsæ′] (fr.), musikinstrument, klavér. Clāves Sancti Petri (lat.), «den hellige Peters nøkler», binde- og løsenøklen. Uttryk for kirkelig iurisdiktionsmyndighet, kirkevælde. </chapter> <chapter name="Clavicembalo"> Clavicembalo [klavitše′mbalå], forløper for klaveret. </chapter> <chapter name="Claviceps"> Clāviceps, se Meldrøie. </chapter> <chapter name="Clavichord"> Clavichord, musikinstrument, forløper for klaveret. </chapter> <chapter name="Clavicornia"> Clavico′rnia, køllehornede, en avdeling av billerne, hos hvem følehornene ender i en kølle- eller knapformig fortykkelse. Hertil hører bl. a. aatselbillerne. </chapter> <chapter name="Clavicula"> Clavi′cula, nøklebenet (s. d.). </chapter> <chapter name="Clavijo y Fajardo"> Clavijo y Fajardo [klavi′å i faka′rdå], J os é (omkr. 1730—1806), sp. forfatter, kgl. arkivar i Madrid. Mest kjendt er han ved sit forhold til den franske digter Beaumarchais, hvis søster han bortførte. Beaumarchais tvang ham til at gjøre en skriftlig avbigt og fik ham avsat og forvist fra Madrid. Beaumarchais har