Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
759
Clausen—Clāvijo y Fajardo
760
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
ogsaa levende del i sin tids politiske liv, som en av det
nationalliberale partis ypperste førere. Efter hans død
utkom hans selvbiografi: «Optegnelser om mit levneds
og min tids historie» (1877). «Af min reisedagbog 1818»
blev utgit 1918.
Clausen, Jenny Blicher (1865—1907), d.
forfatterinde, utgav tyve aar gammel sit første bind «Digte»
under merket «John Bentsen»; senere fulgte bind efter
bind, som snart skaffet sin forfatter en stor popularitet.
De betydeligste av disse senere arbeider er den
dramatiske digtning «Violin», 2 dele (1899, 1903) og romanerne
«Inga Heine» (1898) og «Farbror Frans» (1902). — C.s
smak holder ikke altid maal med hendes fantasi, saa
formen i hendes verker altfor ofte er dilettantisk. Hendes
motiver og idéer er i høi grad paavirket av Ibsenske
arbeider, navnlig «Peer Gynt» og «Brand».
Clausen, Julius Emil Ferdinand (1868—), da.
forfatter, cand. mag. 1891 og s. a. ansat ved det kKgl.
bibliotek, hvor han 1907 blev bibliotekar. Han har bl.
a. skrevet «Kulturhistoriske studier over Heibergs
vaudeviller» (1891), «Jens Baggesen» (1895), «Frederik
Christian, hertug af Augustenborg» og «Chr. Winthers digte
til een» (1918), «Skandinavismen» (1900), har utfoldet en
betydelig utgivervirksomhet, bl. a. «Memoirer og breve»
sammen med P. F. Rist, og har siden 1901 været teater-
og litteraturanmelder ved «Berlingske Tidende».
Clausewitz, Karl von (1780—1831), preus. general,
kjæmpet 1812« i russ. tjeneste, traadte atter efter freden
1814 i preus. tjeneste og blev 1818 direktør for
krigsskolen i Berlin, i hvilken stilling han utfoldet en stor
og for de. tyske officerer betydningsfuld virksomhet som
militærforfatter. Han hadde en glimrende
fremstillingsevne og utmerket sig ved sin kritiske behandling av
krigshistorien. C. skylder sine skrifter en stor del av
sin berømmelse.
Claushavn (grønl. Ilimanak), handelssted i
Vestgrønland, 69° 5′ n. br., tæt syd for Jacobshavns Isfjord;
det hører under kolonien Christianshaab.
Clausholm, d. hovedgaard i Randers amt, bygget av
grev Conrad Reventlow, hvis datter Anna Sophie 1712
bortførtes av kong Fredrik IV, som egtet hende. 1718
kjøpte kongen gaarden. Efter kongens død blev
dronning Anna Sophie forvist til C., hvor hun døde. Fra
dronning Anna Sophies tid har C. et pragtfuldt utstyr
med stuklofter, gobeliner og vægmalerier.
Clausīlia, en artrik slegt av smaa landsnegler.
Clausius, Rudolph Julius Emanuel (1822—88),
t. fysiker, 1857 professor ved universitetet i Zūrich,
1867 i Würzburg og 1869 i Bonn. C. viste (1850), at
Carnots princip lot sig forene med Mayers og
Helmholtz’s opdagelse av
ækvivalens mellem varme og
arbeide, en bedrift som
blev banebrytende i
termodynamikken (s. d.).
Hans andet hovedverk er
grundlæggelsen av den
mekaniske gasteori(1857).
Claussen, Sophus
Niels Christen (1865
—), d. forfatter, f. paa
Langeland. Debuterte
1887 med en digtsamling
«Naturbørn», som med
længere mellemrum er
fulgt av
digtsamlingerne «Pilefløjter» (1899),
«Djævlerier» (1904),
«Eroter og fauner» (1910),
«Danske vers» (1912
og
Sophus Claussen.
I
|
I
I
«Fabler» (1917). Imellem disse er kommet
adskillige novellistiske og journalistiske arbeider av forskjellig
værdi, saaledes «Unge bander» (1894), «Kitty» (1895),
«Antonius i Paris» (1896), «Junker Firkløver» (1900),
«Løvetandsfnug» (1918); endvidere skuespillet
«Arbejdersken» (1898). — C. har især betydning som lyriker;
hans opfatning av dansk natur er indtrængende og fin,
han eier et rikt forraad av humor, og hans digtnings
form er i høi grad særpræget.
Claussøn (Friis), Peder (1545—1614), n. geistlig,
f. i Egersund, blev 1566 prest i Undal efter faren, Claus
Friis, og kort tid efter provst i Lister provsti, senere
tillike kannik i Stavanger og kapitlets viceformand. C.
arbeidet ivrig for utbredelsen og befæstelsen av den
lutherske lære og var herunder den dygtige biskop i
Stavanger, Jørgen Erikssøn (s. d.), en god medhjælper.
Han forstod at skaffe sig indflydelse over almuen, som
han bevæget til at opgi sin motstand mot den nye
forordning om tienden, som var vedtat paa herredagen i
Skien 1576, hvor C. selv
hadde været med blandt
deltagerne. Mest
bekjendt er C. dog som
topografisk-historisk
forfatter og sagaoversætter.
Han har forfattet
historiske og topografiske
optegnelser om Island,
Færøerne og Grønland,
en Norges naturhistorie
og en beskrivelse av
Stavanger stift foruten
den bekjendte «Norriges
og omliggende øers
beskrivelse», som har
bidraget til at utbrede
kundskapen om vort
land og vort folk ogsaa
utenfor Norge. Av den
største betydning blev
endelig C.s store overs. av Snorre Sturlasons
kongesagaer, som paany utbredte kjendskapet til Norges
oldtids og middelalders historie og mægtig har bidraget
til at vække den norske nationalfølelse. Intet av C.s
skrifter blev trykt i hans egen levetid; men i 1632
utgav Ole Worm hans Norgesbeskrivelse i latinsk og
tysk oversættelse og aaret efter. tillike sagaoversættelsen.
Hans «Norges naturhistorie» antoges længe at være
bort-Peder Claussøn (Friis).
kommet ved en brand hos Thomas Bartholin, men en
avskrift derav blev fundet av G. Storm i 1876. [Se
«Saml. skrifter av PederClaussøn Friis», utg. av G. Storm,
Kra. 1881.]
Clavāria, fingersop (s. d.).
Clavecin [klavsæ′] (fr.), musikinstrument, klavér.
Clāves Sancti Petri (lat.), «den hellige Peters nøkler»,
binde- og løsenøklen. Uttryk for kirkelig
iurisdiktionsmyndighet, kirkevælde.
Clavicembalo [klavitše′mbalå], forløper for klaveret.
Clāviceps, se Meldrøie.
Clavichord, musikinstrument, forløper for klaveret.
Clavico′rnia, køllehornede, en avdeling av
billerne, hos hvem følehornene ender i en kølle- eller
knapformig fortykkelse. Hertil hører bl. a. aatselbillerne.
Clavi′cula, nøklebenet (s. d.).
Clavijo y Fajardo [klavi′å i faka′rdå], J os é (omkr.
1730—1806), sp. forfatter, kgl. arkivar i Madrid. Mest
kjendt er han ved sit forhold til den franske digter
Beaumarchais, hvis søster han bortførte.
Beaumarchais tvang ham til at gjøre en skriftlig avbigt og
fik ham avsat og forvist fra Madrid. Beaumarchais har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
