Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
761
Clavis—-Clemenceau
762
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
skildret dette i
«Clavigo».
Clāvis (lat.), nøkkel, oprindelig betegnelse for
tangenterne paa et orgel (klaviatur), nu det tegn paa
linjesystemet som bestemmer den ledende tones plads og
dermed alle de andres.
Clāvus (lat.), brem, betegner særlig en (smalere eller
bredere) purpurkant, som (henholdsvis) de romerske
riddere og senatorer hadde paa sin tunika (s. d.).
Clay [klei]. 1. Cassius Marcellus C. (1810—1903),
nordamer. politiker, brorsøn av H. C. Var ivrig
abolitionist og startet 1845 antislaveribladet «The true
American». Deltok 1846—47 i den mexikanske krig og var
1861—69 gesandt i Petrograd. — 2. Henry C. (1777—
1852), nordamer. statsmand. Blev 1806 medlem av
senatet og 1811 av repræsentanternes hus, hvor han var
formand til 1823. Opfordret til krigen med England
skuespillet «Eugénie», og Goethe i
1812—14 og understøttet den sydamerikanske
uavhængighetskrig.
I slavespørsmaalet søkte han at mægle
mellem Nord- og Sydstater,
var saaledes en varm
talsmand for
«Missourikompromisset» av 1820,
som utelukket slaveri
nord for 869 304. C.
hyldet monroedoktrinen
og var den som 1824
satte igjennem det
«amerikanske system» med
dets høie beskyttelsestold
og sterke betoning av
de nordamer. fristaters
utvikling som
selvstændig industriland. Paa
dette program kandidat
til præsidentværdigheten
i 1824, men faldt.
Senator paany 1831—42 og
præsidentkandidat 1832
og 1844 uten held. Var
hovedmand for «The
omnibus bill»,
kompromisset av 1850, som forhalet utbruddet av borgerkrigen
i over 10 aar. [Litt.: C. Colton, «Correspondence and
speeches of H. C.» (6 bd. 1846—57; ny utg. 1898.]
Clay Cross [klei krås], England, by i grevskapet
Derby, 8 400 indb., vigtig industriby med talrike
kulgruber og jernverker.
Clayton-Bulwer-traktaten [kleitn-bu′lwə-], opkaldt
efter den nordamer. utenriksminister J. M. Clayton og
den eng. gesandt i Washington Sir Henry Lytton
Bulwer, blev sluttet i 1850 mellem de Forenede Stater og
England angaaende landenes stilling til Centralamerika.
De kontraherende parter vedtok bl. a., at en projektert
kanal mellem Atlanterhavet og det Stille Hav skulde
ansees som nøitral, og at de ikke skulde erhverve nye
kolonier eller anlægge befæstninger i Centralamerika.
Clearing-house [klīriᶇņ-haus], handelsuttryk, er den
eng. betegnelse paa et avregningskontor til indbyrdes
utveksling og opgjør av bankers, pengeindretningers,
fonds- og aktieforretningers samt varehandleres
gjensidige fordringer og tilgodehavende. C.-systemet opstod
i London omkr. 1775 derved at en kreds av
bankbokholdere efter eget initiativ daglig traadte sammen for
saaledes at gjøre op sine firmaers poster for hverandre
efter princippet: naar A. skylder B. 100, og B. skylder
A. 110, avgjøres det indbyrdes gjældsforhold ved et
kantantopgjør av 10, som B. betaler A. Avregningerne
blir for en væsentlig del en posteringssak, og
anvendelse av kontante pengemidler, værdipapirer eller varer
Henry Clay.
reduceres til et minimum, hvilket medfører store
fordele. Heller ikke de ved clearingen fremkomne saldi
opgjøres nu længer kontant, men utlignes ved
giroanvisninger, trukket paa den ledende bank. Denne
fremgangsmaate er sat i system navnlig efter de store
aktiebankers opstaaen og kreditvæsenets raske utvikling fra
midten av forrige aarh. av; og hvor pengeanvisninger i
checkens form har vundet almindelig indgang, altsaa
navnlig inden den engelsktalende verden, blir
c.-systemet et uundværlig led i bankvæsenets daglige
virksomhet. 1864 tiltraadte Bank of England kredsen av
deltagerne i Londons c. Systemets anvendelse fik derved
et sterkt fremstøt og fandt utbredelse efterhvert til alle
større handels- og bankcentrer. Tyskland fik sit første
c. («Abrechnungs-Stelle») 1883, Sverige 1896, og i Norge
oprettedes 1898 Kra. Bankavregningskontor. Dette staar
under Norges Banks ledelse og har for tiden fem
deltagere; dets omsætning var 1918 8461 mill. kr., i
1919 6 850 mill. kr. Omsætningen i Londons c., som
i 1885 var 5511 mill. pund sterling, var i 1914 steget
til 14 665 mill. pund sterling. Under krisen i de
Forenede Stater høsten 1907 øvet New York c. betydelig
indflydelse. I Kra. paatænkes oprettet et c. for aktie-
og fondsomsætning. [Litt.: T. H. Aschehoug,
«Socialøkonomik»; W. Scharling, «Bankpolitik», 2 utg., Kbh.
1903.]
Clebsch, Rudolf Friedrich Alfred (1833—72),
t. matematiker, 1858—63 prof. i Karlsruhe, 1863—68 i
Giessen og fra 1868 i Göttingen. Hans hovedarbeider
angaar matematisk fysik, geometri og funktionslære.
Han grundla tidsskriftet «Mathematische Annalen».
Mottok 1869 Priæz Poncelet, som tildeles den som i de sidste
10 aar har utrettet mest i matematik.
Cleburne, Forenede Stater, by i staten Texas, 88 km.
sydvest for Dallas, 11 000 indb. Landbruksprodukter.
Cleckheaton [kle′khītn], England, fabrikby i grevsk.
York, 13 000 indb. Har uld- og maskinindustri.
Cleethorpes [klī′pþåəps], England, meget besøkt
sjøbadested i grevskapet Lindsey, 3 km. sydøst for
Grimsby; sammen med det nærliggende Thrunscoe 21 500
indb.
Cle′matis, slegt av soleiefamilien; mest klatrende,
buskagtige planter med motsatte, ofte trekoblede eller
fjærdelte blade, som i spidsen ender med en slyngtraad.
Blomsterne har gjerne fire kronbladlignende
blomsterdækblade. — Av c. er der ialt ca. 170 arter, fordelt i
alle tempererte egne; et større antal av disse dyrkes
som prydvekster paa grund av de ofte pragtfulde
blomster. Her skal nævnes: c. niticella fra Sydeuropa, med
enlige, aapent-klokkeformede, rødfiolette eller blaa
blomster, c. patens, lanuginosa og florida fra Japan og Kina,
hvilke arter har meget store blomster, indtil mere end
15 cm. i tvermaal. Blomsterbladene varierer fra 4—8
i antal, likeledes har de en rik farvevariation fra rent
hvitt, gjennem blaahvitt og grønlighvitt til blaat, fiolet og
purpurfiolet. Disse fire arter er de oprindelige stamarter
til de «storblomstrede c.», av hvilke der i aarenes løp
er fremkommet et stort antal kulturformer. Langt
mindre og mere uanselige blomster har c. vøbitalba, som
dog til gjengjæld har de grønne dele kraftigere utviklet.
Den kan bli 16 m. høi og vokser hurtig, hvorfor den
egner sig godt til dækning av verandaer og lysthuse.
Alle c.-arter maa hos os dækkes om vinteren.
Clemenceau[kləmãså′], Georges Benjamin (1841—),
fr. statsmand, f. i Mouilleron-en Pareds i Vendée, av
gammel Vendéeslegt. Faren var læge, men maatte
forholdsvis ung opgi lægegjerningen paa grund av nervøs
melankoli. Han var utpræget radikal, og ingen begivenhet
fra gutteaarene prentet sig saa dypt i C.s erindring som
den dag 1858, da hans far blev arrestert under den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
