Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
781
Codan—Coen
782
Ord som ikke tfindes under C, man søkes under K.
mæssige sonet. — C. (mus.), et avsluttende tillæg til et
musikstykke. Ogsaa den frie avslutning paa en kanon.
Cōdan, digterisk navn paa Østersjøen; fra Plinius’
navn paa denne: Sinus codanus, den Codanske Bugt.
Codde, Pieter (1599—1678), holl. maler.
Formodentlig utdannet under Frans Hals i Harlem.
Arbeidet i Amsterdam. Malte legemsstore portrætter og
genrebilleder med festlige sammenkomster av herrer og
damer, soldater, bønder o. s. v.
Code [kōd] (eng., av lat. codex). 1. Lovbok. — 2.
Et slags ordbok, indeholdende et system av ord som
brukes ved telegrafering for at spare utgifter, idet hvert
enkelt ord har betydning av en hel mening. Der findes
flere saadanne c.; mest utbredt er ABC-c. (fremkom
1872); to korrespondenter kan ogsaa ha sin private c.,
og større firmaer har ofte sit specielle tillæg til den
almindelige c. Ved den internationale
telegrafkonvention er fastsat regler for c.-telegrammer, hvorav her
skal nævnes: Telegrammet kan anvende ord av de
fleste europæiske sprog om hverandre, men intet ord
maa være over 10 bokstaver. I siffertelegrammer maa
tal og bokstaver ikke brukes i samme ord. Egennavne
maa kun brukes i sin virkelige betydning.
Code[kåd], fr. ord for lovbok (av lat. codex), brukes
ofte som betegnelse for de 5 franske lovbøker som blev
git i aarene 1804—10 (civillovbok, civilproces, handelsret,
straffeproces og strafferet). Særlig anvendes uttrykket
om den første av disse, C. civil. — For at opnaa
større retsenhet blev der under konsulatet i 1800 nedsat
en kommission av jurister. Dennes forslag blev efter
endel omafbeidelser vedtat i 1804 som C. civil. Efter
keiserdømmets oprettelse blev navnet ombyttet med C.
Napoléon. Denne betegnelse gjaldt ogsaa under det
andet keiserdømme, mens det oprindelige navn (C. civil)
anvendtes i mellemtiden og gjenoptoges efter republikkens
indførelse i 1870. C. civil er bygget paa gammel fransk
sevaneret, kongelige forordninger og romerret og
omhandler privatrettens forskjellige dele.
Cōdex, flert. codices (lat., eg. træstamme,
trætavle), var hos de klassiske folk navnet paa en bok,
sammensat av flere skiver av træ eller elfenben. Disse
var som regel overtrukket med voks, hvorpaa man skrev
med en griffel. Siden benyttet man ogsaa ordet som
betegnelse for en bok, skrevet paa pergament (c.
membranaceus). Efterat boktrykkerkunsten var opfundet,
kom ordet c. væsentlig til at betegne haandskrifter.
Bortset fra den specielle sprogbruk, brukes ordet
sedvanlig om bibelhaandskrifter. Naar de kun indeholder
den græske tekst, benævnes de codices puri (ad. e.
de rene c.). Hvis de derimot ogsaa indeholder noter,
kommentarer og oversættelser, kaldes de codices
mixti (d. e. de blandede c.). De saakaldte codices
rescripti (overskrevne c.) eller palimpsester er navnet
paa saadanne haandskrifter som først har været benyttet
til den hellige skrift, men hvor senere den oprindelige
skrift er vasket av og fjernet, forat andre verker kunde
nedskrives. Dog er det ofte lykkes videnskapen atter
at gjøre den ældste skrift læselig. — Av de mere
bekjendte codices kan nævnes: 1. C. alexandrinus
(A) fra 5 aarh. Den indeholder det nye testamente,
Clemens’ to breve og de to første bind av det gamle
testamente i Septuaginta’s oversættelse. Den findes nu
i Britisu Museum i London. — 2. C. vaticanus (B)
fra 4 aarh., indeholder det gamle og nye testamente
med enkelte lakuner. Findes nu i Vatikanet. 8. C.
sinaiticus (y) fra 4 aarh. indeholder næsten hele
det gamle testamente, hele det nye testamente, Barnabas’′
brev og fragmenter av Hermas’ hyrdebok. Den blev
fundet av den bekjendte forsker Tischendorf i St.
Katharinaklostret paa Sinai. Findes nu i Petrograd. — 4. C.
argenteus (sølvboken) fra omkr. 500, indeholder
fragmenter av biskop Ulfilas (311—81) oversættelse av
evangelierne paa gotisk (mesogotisk). Det er et
pragthaandskrift med sølvbokstaver paa purpurfarvet
pergament, vistnok oprindelig bestemt for den gotiske
kongefamilie. Da svenskerne i Trediveaarskrigen erobret Prag,
tok de den med til Sverige. Senere kom den til Holland,
men blev atter kjøpt tilbake og findes nu i
universitetsbiblioteket i Upsala. — 5. C. aureus (guldboken), et
haandskrift i 4° i K.biblioteket i Stockholm, indeholdende
de fire evangelier paa latin i en oversættelse som er
forskjellig fra Vulgata. Utgit av J. Belsheim (Kra. 1878).
— C. (jur.) betegner i det romerske retssprog en
samling av love eller forordninger. Blandt de mest
bekjendte er C. Theodosianus (fra aar 438) og særlig
den paa denne og nogen andre samlinger byggede C.
Justinianus fra 529, hvorav en revidert utgave blev
offentliggjort i 534. Denne utgjør en væsentlig del av
«Corpus juris (civilis)» (s. d.).
Codex regius, se Edda.
Codigōro, Italien, by i prov. Ferrara, 14 000 indb.
C. er anlagt i en sump som holdes tør ved verdens
største pumpeverker.
Cod. ms, fork. for codex manuseriptus (lat.),
haandskrift.
Codogno [kådå′å], Italien, by i prov. Milano, 22
km. sydøst for Lodi, 11 000 indb. Silkevæverier og
handel med parmesanost.
Codrington [kå′drintn]. 1. Sir Edward C. (1770
—1851), eng. admiral. Utmerket sig i slaget ved
Trafalgar 1805 som chef paa linjeskibet «Orion». Blev
1826 chef for Middelhavseskadren, tvang Ibrahim pasja
til vaabenstilstand (sept. 1827), men da denne ikke
overholdtes, ødela han i forening med en fransk-russisk
flaate fuldstændig den tyrkisk-ægyptiske ved Navarino
(20 okt. 1827). C. desavouertes officielt og gik ut av
aktiv tjeneste; først 1831 blev han chef for Kanalflaaten
og 1839 øverstkommanderende i Portsmouth. — 2. Sir
William John C. (1804—84), eng. general, foregaaendes
søn, var brigadechef ved Alma og Inkerman 1854,
divisionsgeneral juni 1855 og fik (11 nov. s. a.)
overkommandoen over den engelske hær paa Krim. 1859—65
guvernør paa Gibraltar.
Cody [kou′di], William Frederick (1845—1917),
almindelig kaldt Buffalo Bill, var speider og fører for
unionstroperne i borgerkrigen (1861—65), indgik 1867
kontrakt med Kansas pacifikbaneselskapet om at levere
kjøt til dets arbeidere og dræpte i den anledning 4280
bøfler paa 18 maaneder. Tjente fra 1868 paany
regjeringen som speider mot sioux- og cheyenneindianerne.
Organiserte 1883 et cirkusforetagende «Wild West»,
hvormed han 1887 bereiste Europa. I sine senere aar
var han stor grundeier og interesseret i en hel række
grubeforetagender. [Litt. R. Nielsen, «Buffalo Bill»,
norsk overs. 1918.]
Coehoorn [kū′hōrn], Menno van (1641—1704),
holl. ingeniørgeneral, deltok i forsvaret av Maastricht og
beleiringen av Grave 1673 og anvendte her de efter ham
opkaldte smaa morterer til bekastning av løpegraver o.s. v.
Stod som forsvarer av Namur overfor Vauban og vandt
dennes høieste anerkjendelse. Deltok i den spanske
arvefølgekrig i erobringen av talrike faste pladser. Hans
verker om krigsbygningskunsten danner grundlaget for
det senere nederlandske befæstningssystem.
Coello [kåe′ljå], Alonso Sanchez (ca. 1515—90),
sp. maler. Elev av Antonis Mor i Madrid. Arbeidet
i Lissabon og Madrid. Filip II’s hofmaler Bedst i sine
portrætter, f. eks. i Brüssel og Berlin.
Coen [kūn], Jan Pieterszoon (1587—1629),
grundlægger av det hollandske kolonivælde i Ostindien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
