Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
803
Colombiano Colorado
804
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
gende borgerkrig seiret de liberale, erobret Bogotá og
dannet et føderativt forbund: C.s forenede stater (sept.
1861) med Mosquera som diktator 1861—63 og
præsident 1866—67, hvorefter der i nogen aar hersket
forholdsvis fredelige tilstande. Rafael Nuñez (1884—95)
indsattes av de liberale, men utilfreds med hans
energiske styre gjorde de oprør, og en blodig borgerkrig
raste 188.4—85. Nuñes kuet opstanden og gjennemførte
en ny forfatning (1886), som igjen gjorde C. til
enhetsstat med en sterkere, centralisert styrelse. Efter Nuñez
fulgte Miguel Caro (1894—98) og Sanclemente (1898—
1900); denne sidste valgtes av de klerikale og maatte
kjæmpe med stadige oprør av de liberale, hvis leder
Marroquin seiret og blev præsident (1900—04). De indre
uroligheter fortsattes, og C. kom i strid med præsident
Castro i Venezuela, indtil de Forenede Stater mæglet
fred (nov. 1902). 1903 avsluttedes en overenskomst, ifølge
hvilken C. mot erstatning skulde avstaa en strimmel
land omkring Panamakanalen (s. d.) til de Forenede
Stater. Da C.s parlament ikke vilde ratificere
overenskomsten, utskilte departementet Panama (s. d.) sig som
selvstændig republik og anerkjendtes av de Forenede
Stater. 1904 valgtes Rafael Reyes til præsident; hans
embedstid besluttedes 1905 av repræsentationen forlænget
til 10 aar.
stræbt at ordne finanserne, hvortil oprettelsen av en
riksbank (banco central) 1905 har bidraget en del. Reyes
efterfulgtes av Restrepo (1910—14), Concha (1914—18
og Suarez 1918. Likesom Venezuela holdt C. sig nøitral
under Verdenskrigen og undlot paa grund av
fiendskapet til de Forenede Stater at bryte med Tyskland.
utvikling er nu i et langt roligere spor end tidligere.
[Litt.: Scruggs, «The Colombian and Venezuelan
Republics», London 1900.]
Colombiāno, en sølvmynt i republikken Colombia
til en noget vekslende værdi, indeholder 22.5 gr. fint
sølv.
Colombīna (Arlecchinetta, ital.), «lille due», kvindelig
maske i den ital. commedia dell’ arte. Hun er
Pantalones datter (el. kammerpike hos denne) og Harlekins
elskerinde.
Colón, Cristóbal, se Columbus.
Colo′n, by i republikken Panama, ved det
Karibiske Hav, utgangspunkt for jernbanen over eidet og
likeledes for kanalen, 26 000 indb. (1915). Livlig
dampskibsanløpssted, mange dampskibslinjer til Amerika og
Europa. Blev anlagt 1852, da jernbanen paabegyndtes
og kaldtes Aspinwall efter den mand, som hadde idéen
til jernbanen. Norsk vicekonsulat under
generalkonsulatet i Havana.
Cōlon, den eg. tyktarm. Se Tarm.
Colon, Mont, se Collon.
Colonel (fr. kålånæ′l, eng. kēnəl] (av lat. columna,
søile). — 1. Oberst; lieutenant-c., oberstløitnant. —
2. En boktrykskrift mellem nonpareille og petit.
Colōnia (lat.), koloni. Forekommer i en mængde
gammelromerske stedsnavne: C. Agrippinensis, Köln;
C. Augusta Treverorum, Trier; C Eboracensis,
Vork; C. Julia Pisana, Pisa; C. Julia Romula,
Sevilla, o. m. fl.
Colōnia, Sydamerika, prov. med by
i det sydlige Uruguay ved La Plata, 5658 km.2 med
80215 indb. (1916). Betydelig kvægavl og vinavl.
Colonial office [kəlou′njəl å′fis], det engelske
kolonidepartement, oprettet som selvstændig institution 1854.
idet koloniernes anliggender først hadde været underlagt
handelsdepartementet, senere krigsdepartementet. C. o.
ledes av en egen statssekretær, hvem alle
betydningsfulde saker maa forelægges. Dets virksomhetskreds er
forskjellig i de forskjellige slags kolonier; i de
selvstyav samme navn
Reyes har energisk hævdet roen i landet og ]
rende kolonier utnævner det saaledes alene guvernøren,
i kronkolonierne derimot alle de vigtigere embedsmænd.
Colo′nna, ital. slegt, knyttet til Rom og omegn, i
hvis historie den fra middelalderen av har sat dype spor,
og hvor den findes endnu. Tilhørende ghibellinerne
bekjæmpet den de guelfiske Orsinier og spillet en stor
rolle ved pavevalgene (Martin V tilhørte denne slegt).
I Rom eiet familien det berømte Palazzo C. — 1.
Egidio C., kaldt Ægidius Romanus (1247—1316), er
kjendt som en lærd forfatter. Han blev 1295 erkehiskop
i Bourges, men støttet pave Bonifacius VIII mot den
franske konge. — 2. Stefano C., romersk senator,
medvirket ved pavens tilfangetagelse 1303 og Ludvig av
Bayerns keiserkroning 1328, faldt senere i de kampe
Cola di Rienzis optræden 1347 fremkaldte i Rom. — 3.
Sciarra C., foregaaendes bror, deltok med sin bror i
voldsdaaden mot Bonifacius VIII og i keiserkroningen
1328. — 4. Prospero C. (1452—1523), pavelig
feltherre, var oprindelig tilhænger av Karl VIII av Frankrike,
hvem han siden bekjæmpet i forening med spanierne.
1515 blev han fanget av franskmændene, men slog dem
1522 ved Bicocca og indtok Genova. — 5. Pompeo C.
(1479—1532), kardinal, blev 1530 vicekonge i Neapel. —
6. Marcantonio C. (1536—84), kjæmpet forvist fra
Rom i spansk tjeneste, men kom tilbake, sattes i spidsen
for den pavelige flaate 1571 og var med ved Lepanto.
C.s ]
av Klippebergene (Rocky Mountains).
Blev siden spansk statholder paa Sicilien.
Colo′nna, Giovanni Paolo (1637—95), en av sit
aarh.s største kirkekomponister og medstifter av det
filharmoniske akademi i Bologna. Salmer, motetter,
messer, oratorier m. v.
Colo′nna, Vittoria (1492—1547), ital. digterinde,
egtet 17 aar gammel Ferrante d’Avalos, marchese av
Pescara, hvem hun elsket høit, men som ikke besvarte
hendes kjærlighet. Da han døde, viet hun sin digtning
til hans minde. Hun var nær knyttet til tidens lærde,
kunstnere og digtere, saaledes til Michelangelo og Ariosto
og var ivrig interessert i en reform av den katolske
kirke. Hendes religiøse følelser avspeiler sig i hendes
sonetter, «rime» (utg. 1538). Fra 1544 levet hun i Rom,
hvor hun ogsaa døde.
Colo′nna, Palazzo, i Rom ved Kvirinal, opført 15—
18 aarh., med berømt malerisamling og herlige haver
(levninger av Konstantins termer).
Colōnne [kålå′n], É douard (1838—1910), violinist og
leder av de berømte Châteletkonserter i Paris, som har
bidraget til at gjenføde Berlioz og giøre Wagner,
Schumann, Brahms, Grieg, Svendsen, de unge franske
komponister og mange andre bekjendt i Frankrike.
Colonsay [kå′lənsei] og Oronsay, Skotland, to av
de indre Hebrider, adskilt ved et 80 m. bredt sund, som
ved lavvand ligger tørt og kan passeres av fotgiængere.
C. med 300 indb., O. med 12 indb. (1901), alle gæler,
som driver faareavl og utvinding av soda.
Colōnus (lat., kolonist, bonde) betegner i
romerretten: 1. forpagter, 2. omtr. fra Konstantin d. stores tid
den stavnsbundne, kun halvt frie fæster.
Colorado [kåləŕdõ], stat i de Forenede Stater i
Amerika (forkortet navn Col.), danner et rektangel
mellem 37 ° og 41 ° n. br. og 102 ° og 109° v. l. og omgives
av Utah, Wyoming, Nebraska, Oklahoma og New-Mexico.
Flateindhold 269 269 km., folketal 1 015 000 (1918). Den
vestlige del av staten er et fjeldland, en høislette, oppe
paa hvilken hæver sig vilde fjeldkjeder, de høieste dele
En mængde
topper er over 4 000 m., de høieste er Blanca Peak, 4 390
m., og Grays Peak, 3371 m. Høisletterne mellem
fjeldkjederne kaldes «parks». De har en høide av optil
3 000 m., og gjennem dem har elvene gravet sig ned i
dype daler, cañons, især Grand River, en av Colorados
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
