Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
805
Colorado-Columba
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
kildeelver. «Parkerne» er dels stepper, dels er de klædt
med skog, hvorav der ogsaa er endel i fjeldene. Den
østlige del av staten øst for fjeldene danner træløse og
flate prærier, som skraaner mot øst; ved foten av
fjeldene har de en høide av 16—1800 m. Hele staten har
en gjennemsnitshøide av over 2 000 m., mere end nogen
anden stat. — Klimaet er tørt og sundt. Der er stor
forskjel paa sommer og vinter, især oppe paa høisletterne.
Denver (1 584 m. o. h.) har en aarlig middeltemperatur
av 9.6 % jan. 2.5 °, juli 22.2°. Luften er tør og
nedbøren ringe, gjennemsnitlig 380 mm. om aaret; den
falder mest om vaaren og sommeren. — Folketallet er steget
raskt, i 1860 var det 34277, i 1880 194 327 og nu
altsaa over 1 mill.; der er ikke mange norske her. Den
største by er Denver med 270 000 indb. (1916). — Trods
landets bøide og det tørre klima kan der dog paa
prærien og i den lavere del av fjeldene dyrkes korn, da der
brukes kunstig vanding. Der dyrkes hvete, mais, havre,
poteter samt sukkerroer. Der holdes mange husdyr,
særlig sauer (i 1910 2300 000). Fjeldene er meget rike
paa mineraler. I 1916 utvandtes guld for over 19 mill.
doll., mere end i nogen anden stat undtagen Kalifornien,
videre sølv, 5 mill. doll., kul, næsten 8 mill. ton,
petroleum, kobber, bly, jern, sink, cement, granit etc., alt
ialt til en værdi av over 64 mill. doll. Industrien er
endnu liten; vigtigst er sukkerfabrikationen. Denver er
midtpunktet for kvæghandelen i Rocky Mountains. Der
er næsten 10 000 km. jernbane. — Indvandringen til C.
begyndte 1858. I 1861 blev C. organisert som
territorium, i 1876 optat som stat. Hovedstad er
Der er to universiteter, hvorav det i Denver har 200
lærere og over 1300 studenter. Til staternes fælles
kongres sender C. to medlemmer av senatet og fire av
repræsentanternes hus.
Colorado. 1. Elv i de Forenede Stater, opstaar ved
sammenløpet av de to elver Green og Grand River.
Den første kommer fra Wind River-fjeldene paa omtr.
431/2° n. br. og gaar i sydlig retning, den anden fra
Colorado el. Front Range paa omtr. 40′1/2° n. br. og
flyter vestover. Efter sammenløpet kaldes elven C.
Denne løper gjennem Utah og Arizona, og efter at ha
optat bielven Gila (fra øst) gaar den ind i Mexico og
falder ut i den Kaliforniske Bugt. Baade C. og dens
kildeelver gaar paa store strækninger gjennem uhyre
dype og næsten utilgjængelige daler, cañons, indskaaret
i det omgivende plataa til en dybde av optil 1 800 m.
Længde (fra begyndelsen av Green River) ca. 3 000 km.,
vanddistrikt ca. 565 000 km.′ — 2. Elv i de Forenede
Stater, Texas, gaar forbi Austin ut i den Mexikanske
Golf. — 3. Elv i Argentina. Utspringer under ca. 34 °
30′ s. br. øst for vulkanen Tinguiririca paa grænsen
mot Chile, rinder under navn av Rio Grande mot syd
og sydøst gjennem Andernes østlige forgreninger ut paa
Pampas. Nu kaldes den Rio C., og efter et sydøstlig
løp gjennem lavsletten munder den syd for Bahia Blanca
i Atlanterhavet gjennem to armer (C. nuevo i nord og
C. viejo i syd). Ca. 1 300 km. lang, seilbar ca. 500 km.
Colorādo, se Cigarer.
Colorādo-billen, se Potetbillen.
Coloradoplataaet, Forenede Stater, en stor høislette
i staten Arizona. Det har en høide av 2 000—2 5500 m.
og er temmelig flatt ovenpaa. Mot syd har det en uhyre
brat styrtning, som strækker sig i mange hundrede
km.s længde og er kjendt under navnet Mogollon
escarpment.
Colorado Springs [kåləŕdou spri′z], Forenede
Stater, by i staten Colorado, ved foten av Rocky
Mountains, 100 km. syd for Denver, 39 000« indb.
(1916). Storartet beliggenhet, utsigt til over 4 000 m.
høie fjelde. Har et tørt og sundt klima, og i
om-Denver.
806
egnen findes mange mineralkilder (Manitou), derfor
meget søkt av syke, særlig brystsyke. Vigtig
jernbaneknutepunkt.
Coloradoørkenen, i den sydlige del av Kalifornien,
Nordamerika. Det er en ufrugtbar, sandig strækning,
som delvis ligger lavere end havflaten (91 m. under
havet). Den Kaliforniske Bugt har rimeligvis engang
strakt sig hit. Undertiden gaar endel av elven
Colorados vand over i indsænkningen, hvorved er dannet en
grund sjø, Salton Lake.
Colossēum (ital. Coliseo), navnet paa det store
flaviske amfiteater (s. d.), bygget i Rom av keiser Vespasian
og indviet av Titus 80 e. Kr.; det blev anlagt paa det
sted hvor Nero hadde hat sit palads. C. rummet
omkr. 50 000 mennesker. Yttervæggen var 48′/2 m. høi,
bygningens længdeakse 188 m. og tveraksen 156 m.;
Colosseum.
arenaens længdeakse 86 m. og tveraksen 54 m.;
materialet var væsentlig travertin. C. var bestemt for
gladiator- og dyrekampe. Mere end halvdelen av bygningen
er bevaret, en av verdens vældigste ruiner; i
middelalderen benyttedes C. som fæstning av flere romerske
adelsfamilier, og senere toges stener derfra til opførelse
av paladser.
Colo′strum, se Melk.
Colstrup, Jens (omtr. 1646—1721), n. prest, f. i
Marstrand, blev 1669 medhjælper hos sognepresten i
Uddevalla, 1672 sv. riksdagsmand. Under den skaanske
krig, da Uddevalla blev tat av nordmændene under
Gyldenløve, sluttet C. sig til sine landsmænd, blev antat
til feltprest og fik 1677 Nes sognekald paa Romerike,
men forblev i arméen saa længe krigen varte. Ogsaa
under den store nordiske krig tjenstgjorde han i den
norske hær som feltprest og efterstræbtes forgjæves av
Karl XII. C., som var en anset taler og en praktisk
dygtig mand, tok sig ivrig av skole- og fattigvæsenet i
sit prestegjeld. [Litt.: L. Daae, «Historiske skildringer»,
II, 108)
Colu′bridæ, se Snoger.
Colu′mba (Colum), den hellige (521—97), irsk
munkefader. Efter at ha grundet flere munkesamfund i
Nordirland drog han 563 til Skotland for at missionere
blandt de hedenske pikter. Han grundet her det
navnkundige kloster paa klippeøæn Jona som utgangspunkt
for sin virksomhet. Blev baade av samtid og eftertid
æret høit for sin fromhet og lærdom. I Norge dyrkedes
han under navnene Kolban og Kolbjørn, hvilke skyldtes
en sammenblanding med Columbanus. Hans dag, 9 juni,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
