Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
807
Columba—Columbus
808
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
betegnes paa primstavene ved en laks («Kolbjørn med
laksen»).
Colu′mba, columbidæ, se Duer.
Colu′mba (astron.), se Duen.
Columbānus (543—615), irsk missionær, drog 590
til Frankrike og grundet her flere klostre, bl. a. Luxeuil,
som brændpunkter for arbeidet paa at vække kristelig
liv i den franske kirke og arbeidet især paa at
gjenindføre det private skriftemaal. Det er tvilsomt, om
den under hans navn bevarte bodsbok i virkeligheten
er av ham. Da han ogsaa irettesatte fyrsterne for deres
umoralske liv, maatte han gjentagne ganger flygte.
Tilsidst kom han til Italien, hvor han grundet det
navnkundige kloster Bobbio, syd for Pavia.
Columbārium (lat., «dueslag») kaldes en eiendommelig
art gravanlæg, bestemt for askeurner; de kjendes næsten
bare fra Rom og hitrører væsentlig fra den første
keiser-Columbarium.
tid, fra Augustus til Claudius (31 f. Kr.—51 e. Kr.), dog
ogsaa fra noget senere tid. Det var temmelig store,
hvælvede anlæg med smaa nischer (optil 4—500) i
væggene, ordnet i rækker over hverandre og bestemt
til at opta i regelen to urner hver. De benyttedes
som gravsteder for fattigfolk, frigivne og slaver. Nogen
c. er anlagt av rike folk, bl. a. keiserne, for det store
antal frigivne og slaver som var knyttet til deres
husstand; hertil hørte et i ny tid gjenfundet c. utenfor
byen, ved Via Appia, opført av Livia, Augustus’ hustru.
Andre byggedes av foreninger eller
bergavelsesselskaper for deres medlemmer eller av
privatspekulanter, til -benyttelse mot betaling. Ved de enkelte
nischer kunde ogsaa anbringes smaa marmortavler med
indskrift.
Colu′mbia (republik), se Colombia.
Colu′mbia, Britisk, se Britisk Columbia.
Columbia [kəlm′biə], el. Oregon, elv i de Forenede
Stater, utspringer i Britisk Columbia paa c4å. 50′1/2° n.
br., gaar først mot nord, saa mot syd omsluttende
Selkirkfjeldene, danner de lange Arrowsjøer og gaar saa
ind i de Forenede Stater. Den optar her Snake River,
som kommer fra fjeldene vest for Yellowstone-parken.
I sit nedre løp danner den grænsen mellem staterne
Washington og Oregon. Længde ca. 2250 km.,
vandomraade ca. 775 000 km.2 Farbar til omtr. 300 km.
fra mundingen. Bekjendt laksefiske.
Columbia [kəlø′mbiə], District of C., de Forenede
Staters forbundsdistrikt, sæte for forbundsregjeringen,
oprettet 1800 ved to love vedtat 1790 og 1791. Det
staar direkte under kongressen og sender ingen
repræsentanter til denne. Flateindholdet er 179 km.′ og
folketallet 353 000 (1915), hvorav 101 000 negre og «farvede».
Folketallet er i 1919 anslaat til 450 000, og byen
Washington, som er en del av distriktet, har en befolkning som
i 1917 anslaaes til 370 000.
Columbia [kəlø′mbiə], byer i de Forenede Stater. —
1. Hovedstaden i Syd-Carolina, ved Santee-elven, 200
km. fra Atlanterhavet, 35 000 indb. (1917). Det er en
vakker by med brede gater og vakre bygninger. Sæte
for Syd-Carolina universitet og en hel del colleges.
Jernstøperier og bomuldsfabrikker. — 2. By i Pennsylvania
ved Susquehanna, over hvilken elv en stor bro, 110 km.
vest for Philadelphia, ca. 12 000 indb.
Columbia [kəlø′mbiə] University, se New York.
Columbi′t, mineral bestaaende av jernmetaniobat med
større eller mindre blanding av det tilsvarende tantalat.
Istedenfor jern kan ogsaa indgaa mangan. C.
krystalliserer rombisk, er temmelig haardt og tungt og har oftest
en mørk farve. Mineralet hører til de mere
karakteristiske mineraler paa granitiske mineralganger og findes
bl. a. flere steder i Norge.
Columbium kaldtes opr. det i mineralet columbit
forekommende metal; men da det senere viste sig at
der i virkeligheten var to metaller, fik disse navnene
tantal og niob. C. eksisterer altsaa ikke.
Columbrētes (Slangeøerne), Spanien, øer i
Middelhavet i Valenciabugten, 65 km. fra kysten, hører til
provinsen Castellon de la Plana. Vulkanske; besøkes
bare av fiskere.
Columbus, Christofer, ital. Christoforo
Colombo, sp. Christóbal Colón (C. er en lat. form)
1446 el. 47—1506), Amerikas opdager, blev født i Genua.
Mange byer strides om æren av at være hans fødested,
ikke alene en mængde smaabyer i nærheten av Genua,
men ogsaa længere bortliggende byer som Piacenza, ja
selv Calvi paa Corsica; men nu kan det ansees som
sikkert, at han blev født i Genua. Ogsaa hans fødselsaar
har været usikkert, saaledes ser. man det ofte angit til
1435 eller 1436, men nu kan 1446 eller 1447 ansees for
fastslaat. Hans far var haandverker og ernærte sig
som væver. Han hadde en datter og fire sønner, av
hvilke C. var den ældste. Man kjender litet til C.s
barndoms- og ungdomsaar, men det er rimelig at han
har faat meget liten boklig dannelse. Som ung ernærte
han sig sandsynligvis som væver likesom sin far, indtil
han i 1473 forsvinder fra Genua. Han fór nu tilsjøs i
flere aar og gjorde i denne tid lange reiser, bl. a. kom
han saa langt syd som til Guinea, og i nord besøkte
han England; han sies fra England at ha seilet til
Island, men historien herom er vistnok opdigtet. Fra
England drog han til Portugal i et av aarene 1477—79.
Her blev han i Lissabon gift med en adelig dame, og
derved blev hans livsforhold bedret. Fra Portugal utgik
paa den tid en mængde opdagelsesekspeditioner mot
syd langs Afrikas kyst. C. var med paa flere av disse,
og samtidig studerte han flittig reisebeskrivelser og karter.
Her blev han ogsaa kjendt med den berømte florentinske
fysiker Toscanelli’s idéer. Toscanelli mente at den
europæisk-asiatiske landmasse optok ′/s av jordklodens
omkreds, og denne opfatning gav han uttryk paa et
kart, hvor han indtegnet alt hvad man da trodde at
vite. Paa dette kart er den vestlige vei til Indien meget
kortere end den østlige, bare halvt saa lang. Tanken
om at søke Indien ad vestlig vei grep C., og fra nu av
satte han hele sit liv ind paa at gjennemføre den.
Men han fik mange skuffelser. Han tilbød i 1484 sin
plan til den portugisiske regjering, men blev avvist.
Saa reiste han til Spanien, idet han forlot sin familie,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
