Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
853
Corregio—Corsica 854
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
erobring blev den justinianske lovsamling 554 indført
ogsaa i det vestrom. rike. Det er digesterne som har
den største betydning for eftertidens retskultur, ikke
paa grund av kompilatorernes arbeide, men ved det
som trods omkalfatringen deri er bevaret av den klassiske
rom. jurisprudens.
Correggio [kåræ′ddžå], eg, Antonio Allegri da
C. (ca. 1494—1534), ital. maler av skolen i Parma,
navnlig utdannet ved studium av Andrea Mantegna og
skolen i Ferrara. Arbeidet i Parma. I C. naar
den ital. malerkunst sin høieste utvikling i rent malerisk
henseende. C. hadde fuldstændig herredøgmme over
midlerne til at gi et illusorisk indtryk av virkelighet.
Disse hans uttryksmidler bestod i rum- og lysvirkning.
Clair-obscuren er i det 15 aarh. leilighetsvis anvendt til
den mest mulig fuldkomne modellering av enkeltfigurer:
C. er den første som bruker den som middel til at
gjøre kompositionen til
et sluttet malerisk hele.
Istedenfor den tidligere
linjekomposition
træder hos ham
harmonisk fordeling av lys
og skygge, og den
klassiske formskjønhet
avløses hos ham av ynde.
Han var den første som
visste at det
menneskelige legeme først i
halvlys og reflekser
viser sig i sin høieste
skjønhet. Til opnaaelse
av rumillusion bruker
han ogsaa sterk
forkortning. Alt er
ordnet konsekvent
perspektivisk fra beskuerens
standpunkt. Hans
figurer er ofte sterkt
bevægede. Denne
bevægelse er dog ikke ydre,
men gjennemtrængt av
indre liv. Ti de nævnte
maleriske midler tjener
ham som i al høiest utviklet kunst til uttryk for
et eiendommelig sjæleliv, hvori det centrale var
skjønhetssans og en fin følsomhet for potenseret livsglæde
og sanselig henrykkelse. Han kjender nervelivets fineste
rørelser; han gir uttryk for livsfølelsen fra stille fred
til overstrommende jubel. — Der er i den senere tid
(takket være Morellis studier) paavist en række
ungdomsarbeider av C. (de første fra 1512—14), som for
en stor del findes i privatsamlinger, og som væsentlig
har madonna med barnet til motiv. Det bekjendte
billede i Dresden av «Den bodfærdige Magdalena» er
en gammel kopi. Kun i Parma faar man det rette
indtryk av C.s kunst. Her smykket han i 1518 i
nonneklosteret San Paolo abedissens privatværelser med fresker
bl. a. forestillende «Dianas jagt». Taket er dekorert
som en løvhytte, gjennem hvis ovale aapninger man ser
amoriner i Dianas jagtfølge. Fra 1520—24 malte han i
kuplen i kirken San Giovanni Evangelista «Kristi
himmelfart» og sammesteds «Marias kroning», som nu er
overflyttet til biblioteket i Parma. Fra 1526—30 dekorerte
han kuplen i domkirken i Parma med «Marias
himmelfart» (sterkt medtat). Av hans staffelibilleder findes
fire hovedverker i museet i Parma, deriblandt det deilige
«Madonna med den hellige Hieronimus» (1527—328).
Religiøse og mytologiske billeder av ham findes spredt
i museerne i Madrid (Kristus viser sig for Magdalena,
I
1
Correggio: Danaē.
Hb55
ca. 1523), Dresden, London, Louvre (Antiope, 1523—25),
Rom (Danaë, 1530—832), Wien (Io, Ganymed, begge ca.
1530) og Berlin. [Litt.: H. Thode, «C.», 1898.)
Correggio [kåræ′ddžå], Italien, by i prov. Reggio,
nordvest f. Modena, 3 000 indb. (som kommune 17 150).
I C. fødtes 1494 maleren Antonio Allegri da Correggio.
Corrèze [kårǣz], Frankrike, depart. i sydvest, 5 888
km.3 med 310 000 indb. Landet er i øst opfyldt av
Auvergnefjeldenes forgreninger, men er i vest et
frugtbart lavland; der dyrkes især rug og poteter; faareavlen
er stor, og C. er bekjendt for sine udmerkede hester.
Ubetydelig industri.
Corrib [kå′rib] (Lough C.), Irland, indsjø i prov.
Connaught, 40 km. lang og indtil 10 km. bred; har
gjennem en bred elv utløp i Galwaybugten.
Corrie′ntes, Sydamerika. 1. Provins i det nordlige
Argentina mellem republikken Paraguay i nord og prov.
Entre Rios i syd, paa
tre sider begrænset av
elver, i nord og vest
av Parana, i øst av
Uruguay, derfor kaldt
Argentinas
Mesopotamien, 84 402 km.′ med
347 055 indb. (1914);
4 pr. km.² Bestaar av
lave, flate sletter med
mange sjøer og myrer,
med skog, krat og
stepper. Har en
overordentlig frugtbar jord som
begunstiger et
indbringende akerbruk (tbak,
ris, mais, sukker) og
betydelig kvægavl. C. blev
temmelig tidlig
kolonisert, fra 1825 ogsaa av
basker, fra 1850 av
spaniere og italienere.
Deles i 25
departementer. — 2. Hovedstad i
prov. .C., i det
nordvestlige hjørne, ved
Parana, 77 m. o. h., med
39 031 indb. Anlagt 1588. Endepunkt for jernbanen
tvers gjennem provinsen fra Monte Caseros ved Uruguay.
— 383. Elv i prov. C.s sydlige del, rinder i sydvestlig
retning til Parana.
Corriger la fortune [kårižé-la-fårty′n] (fr.), c«hjælpe
paa lykken», spille falsk.
Co′rsica (fr. La Corse) el. Korsika, ø i
Middelhavet, tilhører Frankrike og danner et eget departement,
ligger mellem 41° 21′ 4′ (Kap Pertusato) og 43° 42′
(Kap Corse) n. br. samt 8° 32′ (Kap Rosso) og 9° 31′
(Torre d’Alistro) 1. ø. f. Grw. Fra Sardinien skilles den
ved det 15 km. brede San Bonifaciostræde. Længden
er 183 km., bredden 84 km., kystlinjen ca. 700 km. og
arealet 8722 km.2 med 289 000 indb., 33 pr. km. En
fjeldkjede gjennemskjærer øen omtrent i dens
længderetning og fylder med sine forgreninger den større
vestlige del, hvis kyst er indskaaret og furet og har flere
havner; de vigtigste er Golfe de St. Florent paa
nordkysten, Golfe de Porto, de Sagone, d’Ajaccio og de
Valinco. Østkysten er saagodtsom uten indskjæringer
og havner. De høieste topper er Monte Cinto (2710 m.),
Monte Rotondo (2625 m.), Monte d’Oro (2391 m.). Av
elver kan merkes Golo (82 km.) Tavignano (75 km.) paa
østsiden og Gravone (45 km.) og Liamone (40 km.
paa vestsiden, ingen av dem seilbare.
er Rotondo, 7 ha. stor.
Øens største sjø
Klimaet er i det hele tat be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
