Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
855
Corsicana—Cortez
856
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
hagelig, idet heten mildnes av havvindene. Aarets
middeltemperatur er 17—18° C., og regnmængden
rikelig. Baade plante- og dyreverdenen har
Middelhavslandenes almindelige præg. Jordbunden er frugtbar,
men slet dyrket. Foruten hvete og rug avles sydfrugter,
vin, indigo, bomuld og silke. Kvægavlen er betydelig.
Av mineraler findes jern og bly. Tunfiske-, sardel- og
østersfangst er en vigtig indtægtskilde for kystbeboerne.
ØBØens indbyggere, som i oldtiden var en blanding av
ligurer og iberer, er senere sterkt blandet og betragtes
nu som italienere. Folkeoplysningen staar ikke høit, men
er i den senere tid gaat frem. Blodhevnen (vendetta)
er endnu ikke fuldt udryddet.
Kommunikationsvæsenet er daarlig, der findes kun 296 km. jernbane.
C. deles i 5 arrondissementer. Hovedstad Ajaccio. —
Historie. C. var oprindelig bebodd av iberer; tidlig
anlagdes paa kysten etruskiske og fønikiske
handelskolonier. Under Karthago i 5 aarh., under Rom 238
f. Kr. I folkevandringens tid herjedes øen av
vandalerne i 5 aarh. Øen kom 754 under Frankerriket,
erobredes 850 av saracenerne og omkr. 1000 av Pisa.
Ved denne tid grundedes paa C. en slags repræsentativ
forfatning i den nordlige del av øen under 15 arvelige
caporali. Omkr. 1300 fik genueserne magten over øen.
Stadig gjentagne opstande i de følgende aarh. hemmet
økonomisk utvikling og forvildet sederne. 1735 utroptes
en av førerne i kampen mot Genua, Theodor Neuhoff
(s. d.), til konge under navnet Theodor I. Genua søkte
Frankrikes hjælp, og en fransk hær tvang 1738 kongen
til at flygte. Men da franskmændene drog bort fra øen,
utbrøt opstanden paany under ledelse av Pasquale Paoli.
1768 sluttedes saa mellem Genua og Frankrike den
overenskomst, at Frankrike skulde undertvinge og
regjere over øen, til det fik alle krigsomkostninger erstattet.
Paoli fortsatte i haab om engelsk hjælp kampen til 1769,
men flygtet saa til England, mens «folkets krig»
(guerilla′en) fortsattes. Under den franske revolution syntes
der i begyndelsen at være haab om at C. som et fransk
departement med delvis selvstyre skulde falde tilro.
Paoli vendte tilbake, men det jakobinske demokrati var
ham imot, og 1793 begyndte han paany, støttet av
England, opstanden. 1794 hyldet en corsikansk
nationalforsamling i Corte Englands konge, og øen fik et
parlament og en engelsk vicekonge og stod i et lignende
forhold til England som Irland. 1796 maatte
englænderne dog rømme øen, og siden har den været en del
av Frankrike. Paoli døde i England 1807.
Corsicana [kårsikā′nə], Forenede Stater, by i staten
Texas, 10 000 indb. Handel med bomuld og korn.
Co′rso (ital., løp) betyder en veddeløpsbane eller
veddeløp, men navnet er især knyttet til den
lystkjørsel av alle samfundslag som paa festdage finder sted i
de store italienske byers hovedgater, som derfor selv
fører betegnelsen C. De høiere stænders c. søndag
eftermiddag 5—7 begynder nu at gaa av bruk. C. i Rom er
en smal, lang gate fra Piazza del Popolo til den
Venetianske Plads; lignende C. findes i andre byer, ogsaa i
Sydfrankrike.
Cortege [kårtǣ′ž] (fr.), følge, æresfølge.
Co′rtes kaldes de repræsentative forsamlinger i
Spanien, Portugal og flere sydamerikanske stater.
Co′rtex (lat.), bark, farmakognostisk betegnelse for
droger som bestaar av træagtige planters bark eller
dele derav, f. eks. c. quercus, ekebark, c. cinnamomi,
kanel. Mindre korrekt brukes ordet om forskjellige
frugters ytterlag, f. eks. c. fructus aurantii, pomeransskal.
Cortez [kortǽp], Hernando (Fernando) (1485—1547),
Mexicos erobrer, drog 1504 til Hispaniola (Haiti) og
blev statholderen Diego Velasquez’ sekretær og deltok i
dennes tog til Cuba (1511). Efter Grijalvas skildring av
Mexicos rigdomme utrustet Valasquez en ekspedition
til erobring av Mexico og satte C. i spidsen. 18 feb.
1519 forlot C. Cuba, omseilte østkysten av Yucatan og
landet ved elven Tabasco, hvor de indfødte underkastet
sig, betalte tribut og leverte 20 slavinder. En av disse,
Marina, blev C.s elskerinde, lærte spansk og ydet ham
senere store tjenester som tolk. Efter en kort seilas i
nordvestlig retning landet C. 21 april der hvor nu byen
Vera Cruz ligger. De indfødte mottok ham venlig, og
keiseren, Montezuma, sendte ham kostbare gaver, forat
de skulde vende om, hvilket blot yderligere ophidset
spaniernes guldbegjær. Samtidig maatte C. underkue
et forsøk paa mytteri av Velasquez’ tilhængere i
ekspeditionen og avbrøt nu forbindelsen med Velasquez;
han efterlot 150 mand som besætning i Vera Cruz og
brøt 16 aug. 1519 op mot Mexico. De krigerske
beboere av Tlascala blev slaat og forbandt sig derefter
med C. mot Mexico. Et planlagt overfald paa
spanierne i Cholula, aztekernes hellige stad, opdagedes ved
Marinas hjælp og
straffedes med et grusomt
myrderi. 8 nov. naadde
C. hovedstaden
Tenochtitlan, blev tilsyneladende
venlig mottat, men
befæstet sig straks i det
ham anviste palads. Paa
grund av truende
misstemning i befolkningen
fængslet C: Montezuma
og tvang ham til at
anerkjende Karl V’s
overherredøgmme. —
Imidlertid hadde Velasquez
avsendt Narvaez med en
hær for at fængsle C. og
fuldende erobringen av
«Ny-Spanien». C. ilte til
kysten, overfaldt
ogfængslet Narvaez (24 mai 1520),
hvorefter de fleste av
dennes folk gik over til C. Alvarado, som var efterlatt i
Tenochtitlan, hadde imidlertid ved blodbad paa de
fornemste azteker ophidset befolkningen, saa at C. ved sin
tilbakekomst fandt fæstningen beleiret. Nogen dage efter blev
Montezuma dræpt av oprørerne, og C. maatte tiltræde
tilbaketoget, som kostet ham store tap. Efter en seier over en
stor aztekisk hær ved Otumba naadde C. Tlascala, og
forsterket med nye tropper drog han atter mot Tenochtitlan,
hvor Montezumas brorsøn Guatemozin var blit keiser.
C. erobret først rikets anden by, Tezeuco, og efter 75
dages haarde kampe blev Tenochtitlan tat og
Guatemozin fanget. — Efter erobringen arbeidet C. med stor
dygtighet paa utviklingen av Mexicos naturlige
hjælpekilder, bergverksdrift og akerbruk, og paa landets
fuldstændige kolonisation. Utnævnt til guvernør og
generalkaptein (1522) over Ny-Spanien lot C. Tenochtitlan eller
Mexico gjenopbygge og utsendte ekspeditioner som
erobret hele Mellemamerika. 1528 vendte C. hjem til
Spanien for at forsvare sig mot fienders og misunderes
angrep. Karl V utnævnte ham til Marqueso del Valle
de Oaxaca og lot ham beholde generalkapitanatet, men
forvaltningen av Mexico blev overdraget til et raad og
en ny vicekonge, Antonio de Mendoza. 1530 drog C.
ut paa nye opdagelsesreiser, konstaterte bl. a. 1536 at
Kalifornien var en halvø; men plaget av evindelige
anklager og ydmygelser drog han 1540 til Spanien for at
forsvare sig. Dette lykkedes ikke, og den dristige og
energiske «conquistador» døde i Spanien upaaagtet og
tilsidesat. [Litt.: Diaz del Castillo, «Historia verdadera
Hernando Cortez.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
