Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
857
Cortiske organ—Costa
858
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
de la conquista de la Nueva España» (1632; overs. paa
dansk av E. Gigas); Prescott, «History of the conquest
of Mexico» (1843 ff.), «Letters and dispatches of C.»,
ed. by Folsom (1843); A. Helps, «Life of C.» (2 bd. 1871).]
Cortiske organ, se Øret.
Cortland [kå′əđtlənd], Forenede Stater, by i staten
New York, langt inde i landet, 12367 indb. (1915);
jernbaneknutepunkt.
Cortōna, Italien, by i prov. Arezzo (Toscana), 95
km. søndenfor Firenze, i den herlige Chianadal; 4000
indb. (som kommune 29300). C. har været bispesæte
siden 1325. Mellem C. og den nærliggende Perugiasjø
ligger slagfeltet, hvor Hannibal 217 f. Kr. beseiret
romerne under Flaminius. C. er en av Etruriens ældste byer.
Coruña, La, Spanien. 1. Provins, 7903 km.2 med
676 708 indb. (1910), 85 pr. km.A C. er et fjeldland med
tæt befolkede og rikt vandede daler. Aarets
middeltemperatur er 15°, og nedbørmængden er rikelig; i Santiago
saaledes 1729 mm. Akerbruk og kvægavl er de vigtigste
næringsveier, tillike drives skogbruk og fiskeri.
Industrien er ubetydelig. — 2. Hovedstad i ovennævnte
provins, paa en halvø ved Ria de la C., 48 000 indb. C. er
en av Spaniens første handelsbyer og har en meget god
havn. Byen bestaar av to dele, den gamle paa østsiden
av halvøen og den nye, som kaldes Pescaderia, paa den
smale landtunge, som forbinder halvøen med fastlandet.
C. har navigationsskole, cigarfabrik, glasverk og
bomuldsvæverier. 2 km. fra byen staar det 23 m. høie
Herkulestaarn, som skal stamme fra fønikerne og
restaurertes av Trajan. Norsk vicekonsulat under
generalkonsulatet i Bilbao. C. besøktes i 1913 av 34 norske
dampskibe paa tils. 27 293 ton. C. er anlagt av fønikerne,
kaldtes under romerne Brigantium, senere Coronium.
Den indtoges og brændtes av englænderne 1598. Den
22 juli 1805 blev her den spansk-franske flaate slaat av
englænderne. 1809 tvang marskalk Soult englænderne
under Moore til at rømme byen. Moore selv faldt.
Corvīna, et berømt bibliotek, samlet av den ungarske
konge Matthias Corvinus, i Ofen. Det omfattet tilslut
5000 haandskrifter, men gik efter kongens død (1490)
tilgrunde ved vanrøgt og tyrkernes plyndringer. De
faa levninger som nu er tilbake, er spredt omkring i
Europas større biblioteker. (Se pl. Bokbind.)
Corvinie′llo, metalarbeider prydet med skildpadde,
perlemor, rav, stener o. s. v., som sammenholdes ved
et galvanoplastisk utfældt metallag. Opkaldt efter
opfinderen Otto von Corvin og niello (s. d.). Brukes til
bordplater, skaaler, møbler, bokbind o. s. v.
Corvīnus. 1. Se Matthias C.—2. Se Messala C.
Co′rvus, kraakeslegten (s. d.).
Cordalis, lerkespore (s. d.).
Corylāceæ, hasselfamilien (s. d.).
CCo′rylus, se Hassel.
Co′rypha, palmeslegt, høie trær med en stor krone
av vifteformige, næsten kredsrunde, tæt indskaarne blade
paa tornede stilker. Blomsterstanden er en mægtig,
sterkt grenet kolbe som er endestillet, hvorfor c. dør
efter blomstringen.
grønne, bærene er saftløse. Især utbredt i det tropiske
Asien. Av marven lages sago, bladene brukes til
fletverk eller som hos den paa Ceylon og i Indien voksende
c. umbraculifera, hvis blade er 4 m. brede, til solskjermer.
Paa blade av sidstnævnte art er ogsaa singhalesernes
hellige skrifter optegnet. Saavel denne art som den
ostindiske c. elata dyrkes i drivhuse.
Co′ryza, se Snue.
Cos., mat. fork. for cosinus, se Trigonometri.
Cōsecans til en vinkel, se Trigonometri.
Cosel (Cossell), Anna Constanze, grevinde av
(1680—1765), August II’s elskerinde, var datter av en
De duftende blomster er hvite eller ]
|
I
|
]
dansk oberst Brockdorff og blev 1699 gift med den
sachsiske minister v. Hoymb, fra hvem hun lot sig
skille, da August blev forelsket i hende. I 9 aar
forstod hun ved sin skjønhet og aand at bevare kongens
gunst; hun blev riksgrevinde, og de 4 barn hun fødte
kongen blev ophøiet i den polske grevestand. 1712
faldt hun i unaade, og da hun ikke vilde utlevere det
dokument hvori kongen anerkjendte hende for sin
legitime hustru, blev hun fængslet 1716 og holdt i
fangenskap like til sin død.
Coseley [kou′li], England, by i grevskapet Stafford,
4.5 km. søndenfor Wolmerhampton, 23 000 indb. Jern-
og kulgruber.
Cose′nza, Syditalien. 1. Prov. i Kalabrien, kaldtes
indtil 1871 Calabria citeriore, 6653 km.2 med 486 000
indb., 78 pr. km.2 Landet er bergfuldt baade i øst
og vest og har i midten en bred dal, hvori elven Crati
flyter. — 2. Hovedstad i ovenn. prov., 256 m. o. h.,
ligger ved Crati i en usund, men frugtbar dal, 18 km.
fra det Toskanske Hav, 24 200 indb. Handel med silke,
vin og olje; fabrikation av jern- og staalvarer. C. het
under romerne Cosentia. Ved dens beleiring faldt
Alarik 410. C. er ofte blit hjemsøkt av jordskjælv,
saaledes i 1835, 1854, 1870 og sept. 1905.
Cosiì fan tutte (ital.), «saaledes gjør de alle» (kvinder),
titel paa en opera av Mozart (tekst av Daponte). Er
blit et ordsprog.
Cosimo, se Piero di Cosimo.
Cōsinus til en vinkel, se Trigonometri.
Cosmāterne, rom. kunstnerfamilie i det 14 aarh.,
hvis arbeider i stenmosaik har git navnet til den art
av denne kunst som gaar under navn av
cosmatarbeide og som dyrkedes i Rom i det 13 og 14 aarh.
Denne mosaik arbeidet væsentlig med brudstykker av
antikke farvede marmorrester. Den bruktes til forsiring
av gulve, altere, prækestoler (amboner), søiler o. 1.
Cossa, Pietro (1830—81), ital. dramatiker, deltok i
Italiens uavhængighetskrige, reiste til Sydan erika, efterat
franskmændene hadde besat Rom, men vendte efter
nogen tid tilbake og blev professor i italiensk litteratur
ved en teknisk skole i Rom. Blandt hans talrike
dramaer kan nævnes «Nerone», «Messalina», «Cleopatra»,
«Cola de Rienzi» og «Guiliano l’Apostata».
Co′ssus benævnes hos den gamle romerske forfatter
Plinius en larve, antagelig av en stor træbukk, som spistes
som en delikatesse av datidens epikuræere efter at være
fetet med mel. Brukes nu som videnskabelig
slegtsnavn for en stor graa natsommerfugl, pileboreren
eller trædræperen (ec. ligniperda), hvis larve lever
i stammerne av forskjellige løvtrær, som derved ofte
dræpes.
Co′sta, Affonso (fødselsaar ukjendt), portug.
statsmand, siden 1911 leder av det demokratiske parti og
dannet jan. 1913 den første partiregjering under
republikken. Var selv premier- og finansminister 1913—14,
virket under Verdenskrigen for deltagelse paa engelsk
side, særlig som premierminister fra nov. 1915. Lot febr.
1916 alle tyske skibe i portugisiske havner rekvisitionere
og deltok i en koalitionsregjering av demokrater,
unionister og evolutionister (union sagrada). Dannet paany
partiregjering april 1917, men styrtedes decbr. s. a. ved
dr. Sidonio Paëè’s revolution. Deltok i
fredsforhandlingerne i Paris og undertegnet Versaillesfreden 28 juni 1919.
Co′sta, Isaak da (1798—1860), holl. digter, tilhørte
en anset jødisk kjøbmandsfamilie, som stammet fra
Portugal. Gik 1822 over til kristendommen og deltok
ivrig i tidens politisk-religiøse kampe i konservativ
retning. Han skrev det historisk-politiske digt
«Vijf-entwintig jaren», «Hagar» og «De slag bij Nieuwpoort»,
hans sidste arbeide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
