Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
859 Costa Coteau du Missouri
860
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Co′sta, Lorenzo (1460—1535), ital. maler av
skolen i Ferrara. Elev av Cosimo Tura og Ercole Roberti.
Realist, som ved samarbeide med Fr. Francia i Bologna
tilegnet sig meget av dennes skjønhetssans og
sjæleuttryk uten at gi avkald paa sin sundere følemaate og
kraftigere farve.
Co′sta (lat.), ribben.
Co′sta Cabrāl, Antonio Bernardo da, greve av
Thomar (1803—89), portug. statsmand; oprindelig liberal,
sluttet sig senere til hofpartiet. 1839 justis- og
kultusminister, dannet 1842 en revolutionær junta i Oporto
og gjenindførte Dom Pedros forfatning av 1826; styrte,
fra 1844 som ministerchef, yderst vilkaarlig, kuet al
politisk frihet og paala tunge skatter. Styrtedes 1846,
men fik allerede magten igjen ved valgene 1847, indtil
han 1851 blev fordrevet av Saldanha og flygtet til
England. Senere i diplomatisk virksomhet.
Costarīca, republik i Mellemamerika, mellem
Stillehavet i vest og det Karibiske Hav i øst, Nicaragua i
nord og Panama i syd, flateindhold omtr. 59 000 km,
folketal i 1917 anslaat til 455 000. C. er et bergfuldt
land, opfyldt av Kordiljerne, som danner flere parallele
kjeder i retning nordvest—sydøst; den høieste top er
3900 m. Flere av de høieste fjelde er vulkaner, som
dog ikke har hat mange farlige utbrud. Paa
Stillehavssiden er der flere gode havner, men ingen saadanne paa
Atlanterhavssiden. Klimaet er hett, langs kysten ofte
usundt, i fjeldene derimot sundt. Hovedstaden, S. José,
paa omtr. 10° n. br. og 1185 m. o h,, har en aarlig
middeltemperatur av 19.6°, mens den varmeste maaned
(mai) har 20.4° og den koldeste (dec.) har 18.7 2; nede
ved kysten er det meget varmere. Ved
Atlanterhavskysten regner det meget (optil 3500 mm.), ved
Stillehavskysten mindre. Vigtigste næringsvei er landbruk.
Mest dyrkes der av kaffe, hvorav der i 1917 blev utført
12′/2 mill. kg., og bananer, hvorav der utførtes 81/2 mill.
bundter; bananerne gaar til New York, Boston og New
Orleans, før krigen næsten udelukkende paa norske skibe.
Videre dyrkes kakao, mais, ris og poteter. Der er ikke
megen mineralrigdom, dog findes der litt guld.
Indførselens værdi var i 1917 omtr. 22 mill. kr., utførselens
omtr. 43 mill. kr., derav bananer for 16 mill. kr.
og kaffe for 15 mill. kr. Der er 550 km. jernbane,
1500 km. telegraflinje med 150 stationer og 73
postanstalter. — Av befolkningen er 3500 vilde indianere,
nogen tusen «civiliserte» ind1anere og et par tusen negre.
Resten er blandinger (av spansk blod) eller hvite av
ublandet blod, egte spaniere; disse sidste bor især i
hovedstaden S. José, som har over 36 000 indb.
Religionen er den katolske. Størstedelen av befolkningen
kan hverken læse eller skrive. Der er 420 folkeskoler
med 35 000 elever, 5 høiere skoler og (i S. José) et
medicinsk fakultet, en juridisk skole, tandlægeskole og
farmaceutisk institut. Landet, som blev uavhængig 1821,
styres av en præsident, valgt paa 4 aar, og et parlament
med 43 medlemmer. Budgettet viste i 1917 en indtægt
paa omtr. 121/2 mill. kr., mens utgiften var dobbelt saa
stor. Statsgjælden er (utenlandsk) omtr. 50 mill. kr.,
indenlandsk 20 mill. kr. Hæren tæller høist 1000 mand,
desuten er der en milis paa 50000 mand.
Orlogsflaaten bestaar av to motorkanonbaater. I S. José er
der norsk konsul, i to andre byer vicekonsuler. —
Historie. C. opdagedes 1502 av Columbus, som kaldte
landet C. y Castilla de Oro, fordi de indfødte flere steder
forærte ham klumper av rent guld. De første spanske
kolonisationer (fra 1523) blev hurtig opgit, først Juan
Vasques de Coronado erobret virkelig landet (1561—65)
og anla 1563 Cartago tæt ved den nuværende by. C.
blev del av det spanske generalkapitanat Guatemala,
som 1821 erklærte sig uavhængig og dannet republikken
«De Forenede Stater i Centralamerika», hvortil C. sluttet
sig. C. stod da længst tilbake, men har siden langt
overfløiet de andre stater i velstand og kultur. Denne
heldige utvikling skyldes, foruten dygtige præsidenter
som Juan Mora (1824—32), dels landets rike naturlige
hjælpekilder, dels det at befolkningen, som for største
delen bestaar av hvite, er mere arbeidsom og nøktern
end ellers i Mellemamerika. Desuten har C. ogsaa lidt
mindre av de evige revolutioner og forfatningsændringer
som er dagligdags begivenheter i de andre republikker.
Som følge av denne forholdsvis raske fremgang løsrev
C. sig 1840 fra føderativstaten og erklærte sig
uavhængig under den energiske, men despotiske præsident
Carillo (1839—42). Rafael Mora, en rik godseier,
præsident 1850—59, styrte med stor dygtighet og sluttet et
konkordat med paven 1852, hvorved katolicismen blev
statskirke; han styrtedes av de liberale 1859 og blev
skutt 1860, hvorpaa der fulgte hyppige omveltninger,
indtil Thomas Guardia blev præsident (1870—82) og
bragte ro ved et diktatorisk styre. Guardia indførte
tvungen, gratis undervisning og almindelig vernepligt,
men ødela finanserne ved sin mangel paa
sparsommelighet. Finansforholdene bedredes i høi grad under
efterfølgerne P. Fernández (1883—85) og Bernardo Soto
(1885—89). Efter nogen aars diktatorstyre (J. Rodriguez
1890—94 og R. Iglesiaz 1894—1902) valgtes A. Esquivel
(1902—06). Denne og C. G. Viques (1906—10) styrte
konstitutionelt uten revolutioner. 1906 sluttet C.
handelstraktat med nabostaterne og deltok med de øvrige
mellemamerikanske stater i en konferanse i Washington,
som avsluttet de evindelige indbyrdes stridigheter ved
en freds- og voldgiftstraktat (20 decbr. 1907). 1910—12
herjedes landet av alvorlige jordskjælv. Under
Verdenskrigen holdt C. sig nøitralt indtil den uindskrænkede
tyske u-baatskrig. April 1917 styrtedes præsidenten
Alfredo González (1914—17), som ved haarde
skattereformer hadde vakt overklassens uvilje, og
krigsministeren Federico Tinoco valgtes i stedet. 28 sept. 1917
avbrøt C. forbindelsen med Tyskland og erklærte det
krig 25 mai 1918. C. deltok ikke i fredskonferansen i
Paris og Versaillesfreden 28 juni 1919. Tinoco avløstes
1919 av præsident Acosta, valgt for 1919—23. [Litt.:
Munro, «The 5 republics of Central America», 1918.]
Coster [kåstǣ′r], Charles Théodore Henri de
(1827—79), fr.-belg. forfatter, f. i München av belgiske
forældre. Har bearbeidet en række sagn og
skjemtefortællinger fra Brabant og Flandern: «Légendes flamandes»
(1858), «Contes brabançons (1861). Kjendt er især «La
légende d’Ulenspiegel» (1868). I fortællingen «Le
voyage de noce» (1872) er benyttet motiver fra krigen 1870.
Coster, Lourens Janszoon, nævnt som borger i
Haarlem 1440, er i Holland længe blit feiret som
boktrykkerkunstens opfinder. C.s adkomst til denne hæder
kan nu betragtes som videnskabelig gjendrevet.
Costi, se A costi.
Costons lys [kåstõ′] er blinkfyr med
farvet ild og anvendes til signaler.
Cota′ngens til en vinkel, se Trigonometri.
Côte[kåt], La, Schweiz, landskap i kanton Waadt,
er en 20 km. lang kyststrækning ved Genfersjøen,
bekjendt for sine druer, som leverer en fin hvitvin.
Coteau des Prairies [kåtå-de-præri′], en høislette i
den nordamer. prærie i Syd-Dakota, sydvestlige
Minnesota og nordlige Iowa. Den har en høide av over 600
m. og hæver sig 2—300 m. over det omliggende land.
Længden er omtr. 300 km., bredden 60—70 km.
Ovenpaa ligger mange smaa sjøer.
Coteau du Missouri [kåtå-dy-misuri′], høislette i
den nordamerik. prærie, gaar i en længde av over 1 000
km. fra Assiniboia i Canada gjennem Nord-Dakota og
forskjellig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
