Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
861
Côte d’Or—Couillet
862
Ord som ikke findes under C, maa søšes undecr K.
Syd-Dakota øst for Missouri og vest for C. des Prairies;
den danner paa en længere strækning vandskjellet
mellem Missouri og Hudsonbugten. Den er berygtet for
sine vilde vinterstorme. Litet frugtbar, blot egnet til
fædrift.
Côte d’Or [kåtdår′], Frankrike. 1. Fjelddrag som
sammenbinder Cevennerne med Vogeserne og danner
vandskjellet mellem Saône og Loire; det høieste punkt
ligger 636 m. o. h. Paa østskraaningen dyrkes vindruer,
som gir den berømte bourgognevin. — 2. Depart.
(Bourgogne), 8 787 km.. med 350 000 indb., 40 pr. km.3
Den mellemste del er opfyldt av C.-kjeden, i det
nordlige rinder Seine og i det sydøstlige Saône, og
Bourgognekanalen, som forbinder Seine med Saône,
gjennemskjærer landet fra nordvest til sydøst. Vigtigst av
næringsveiene er vindyrkningen (bourgognevine og
champagne), akerbruket staar ogsaa høit, og i fjeldene findes
jern og kul. Industrien omfatter tilvirkning av
jernvarer, papir og klæde. Depart. inddeles i 4
arrondissementer. Hovedstaden er Dijon.
Cotentin [kåtãtǣ′], Frankrike, en halvø paa
nordvestkysten, hører til landskapet Normandie. Den
gjennemskjæres av et høidedrag som i nordvest danner Cap
de la Hague. C. utgjør størstedelen av depart. Manche
og har byerne Cherbourg, Coutances, St. Lô og Valognes.
Côtes-du-Nord [kåt-dy-nā́′r], Frankrike, depart. i
nordvest, 7218 km.′Ő med 606 000 indb., 84 pr. km.3
C. er et bergland med mange smaa elver, kysten er rik
paa bugter og halvøer, og i fjeldene findes jern, bly og
skifer. Akerbruk og kvægavl er de vigtigste
næringsveier, ved kysten drives sild-, makrel- og sardinfiske,
desuten deltar befolkningen i fisket paa New
Foundlandsbanken med flere hundrede skibe og næsten 10 000
mand. Depart. deles i 4 arrondissementer.
Hovedstaden er St. Brieuc.
Cotg., mat. forkort. for cotangens, se
Trigonometri.
Cotidal lines [koutai′dl lainz], se Tidevand.
Co′tinus, se Anacardiaceæ.
Cotone′aster, dvergmispel, slegt av eplefamilien,
mest lave busker med udelte, helrandede blade og smaa
blomster i oftest faatallige samlinger i bladhjørnerne.
De bærlignende røde eller sorte frugter blir sittende
paa buskene efter bladfældningen. Vildtvoksende, dog
kun i sydligere egne, er hos os c. vulgaris med røde og
c. nigra med blaasorte frugter. — Flere arter er skattede
prydbusker, saaledes de rødfrugtede c. acuminata
(Himalaja), multiflora (Sibirien), pyracantha og tomentosa,
de to sidste sydeuropæiske. Av de sortfrugtede c. kan
nævnes den sibiriske art c. Ilucida med mørke,
glinsende blade. Et par av de dyrkede c. har stedsegrønne
blade, saaledes c. microphylla (Himalaja), hvis grener
kryper langs med jorden, hele vinteren ig jennem
prydet med de røde frugter og de glinsende, mørke blade.
Cotopaxi [kåtåpa′i], Sydamerika, vulkan i Ecuador
paa Andernes østlige hovedkjede, ca. 40 km. sydøst for
hovedstaden Quito, 5 943 m. C., som fra gammel tid er
typisk som en vulkan med fuldkommen utviklet
kegleform, er for tiden jordens høieste virksomme vulkan og
med sin 2 000 m. høie snekappe en av dens vakreste.
Skjønt C.s krater kun har et tversnit av ca. 700 m., har
dens utbrud (1532—34, 1742—44, 1803 og oftere i 19
aarh., sidste gang 1886) dog altid anrettet frygtelige
ødelæggelser ved lavastrømme og ikke mindst ved
voldsomme vandflomme som følge av den pludselige
smeltning av vulkankeglens snemasser. Besteget av Reisz
1872, av Stübel 1873, av Meyer 1903.
Cotrōne, Italien, by i prov. Catanzaro (Kalabrien),
10 700 indb. C. er bispesæte, har en god havn og
handel med vin, olje og sydfrugter. C. er den gamle græske
| ledelse av Johann Friedrich,
koloni Kroton, anlagt 700 f. Kr. Den naadde sin
glansperiode 510 f. Kr. Pythagoras levet her.
Cotswold Hills [kå′tswould hilz], England, høidedrag
i grevskapet Gloucester, strækker sig fra Bath mot
nordøst til Stratford on Avon, danner vandskjellet mellem
Severn og Themsen og naar i Cleeve Hills den største
høide (345 m.).
Cotta, t. bokhandlerfamilie. Allerede 1640 oprettet
familiens stamfar ved indkjøp av en ældre forretning
«Johann Georg Cottasche Buchhandlung», som siden gik
i arv i familien og særlig vandt et anset navn under
friherre C. von
Cottendorf (1764—1832), Goethes og Schillers
forlægger og utgiver av mange værdifulde litterære
publikationer. Han grundla bl. a. «Allgemeine Zeitung»
og (Dinglers) «Polytechnisches Journal». Under sønnen
Georg, friherre C. von Cottendorf (1796—18683),
blev forlaget sterkt utvidet ved indkjøp av beslegtede
forretninger, hvorav dog flere senere atter er utskilt.
1889 gik den Cotta′ske bokhandel ved salg ut av
familiens besiddelse og fortsættes nu under firmanavn «cJ.
G. Cottasche Buchhandlung Nachfolger».
Cotta, Heinrich v. (1763—1844), t. forstmand,
oberforstrat og direktør for forstakademiet i Tharand, Sachsen,
som oprettedes under ham i 1811 og hvis ledelse han
indehadde til sin død. «Bekjendt som forstvidenskapens
grundlægger, like anset som fremragende lærer og som
forfatter. Av hans verker er særlig «Grundriss der
Forstwissenschaft» (1832) bekjendt.
Cottage [kåtædš, eng. kå′tədž] (eng.), hytte; litet hus,
landsted.
Cottage-systemet [kå′tədž-] (av eng. cottage, hytte,
litet hus) tilsigter til beboelseshuse at opføre smaa
bygninger for en eller et par familier istedenfor store
kaserner. Smaahusene skal helst ogsaa være omgit av
haver. Sml. Boligspørsmaalet og Havebyer.
Cottereau [kåtrå′], Jean, med tilnavnet Chouan,
se Chouaner.
Cottet [kåtæ′], Charles (1863—), fr. maler. Elev
av Roll og Puvis de Chavannes. Begyndte som
friluftsmaler med lysende, funklende farver, gik siden over til
dystrere toner, som er anvendt i hans udmerkede
skildringer av natur og bondeliv i det alvorlige Bretagne:
«Aftensol», «Begravelse i Bretagne».
Cottonolje [kåtn-], se Bomuldsfrøolje.
Co′ttus, Cottidæ, se Ulker.
Cotu′rnix, se Vagtelslegten.
Coucheron-Aamot [kušərång-], William (1868—),
n. forfatter, f. i Stavanger, blev 1889 sekondløitnant i
marinen, drog 1890 til Kina, hvor han i to aar tjenstgjorde
paa en kanonbaat og foretok herunder en reise i landets
indre til den kinesiske mur og utflugter til andre dele av
Østasien. Sine iagttagelser skildret han i breve til
«Morgenbladet» og senere i bøkerne «Fra den kinesiske mur til
Japans hellige bjerg (1893), «Kineserne og den kristne
mission» (1894) og «Gjennem de gules land og krigen i
Østasien» (1895). I «Det norske folk paa land og sjø» (1901)
gir han paa grundlag av selvstændige forskninger en
oversigt over Norges krigshistorie indtil 1814. C. har holdt
talrike foredrag rundt omkring i Norge og Danmark. Var
1893—96 sekretær i Indredepartementet og eier nu den
historisk bekjendte ø Veø i Romsdalsfjorden.
Coucy-le-Château [kusi′lə-šatå′], Frankrike, depart.
Aisne (Champagne), betydelige levninger av den mægtige
middelalderske borg, bygget 1230—40, ødelagt av
Mazarin 1652. Den vældige donjon er 31 m. i tversnit, 55 m.
høi og er et av Frankrikes mest imponerende
middelalderske bygverker.
Couillet [kujæ′], Belgien, by i prov. Hennegau, 11200
indb. Kulgruber og smeltehytter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
