Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
865
Courant—Courrières
866
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
requêtes, chambre civile og chambre criminelle. Haut e
c. de justice, senatet konstituert som riksret, dømmer
i politiske saker mot republikkens præsident og ministre
samt i forbrydelser mot statens sikkerhet. C. de
comptes, statsrevision og øverste domstol i
finansforvaltningsspørsmaal. Den avgir hvert aar indberetning
til parlamentet om revisionen og desuten rapport til
præsidenten om de reformer som den finder paakrævet
i statsforvaltningen. )
Courant, se Kurant.
Courante [kurâã′t] (fr.), corrente (ital.), en ital.
dans i ′3/4 takt, i begyndelsen av 17 aarh. den noble
hofdans. I dansesuiten har den plads mellem
allemanden og sarabanden. Franske og tyske komponister gav
den en mere lidenskabelig karakter.
Courbet [kurbǽ], Amédée Anatole
(1827—85), fr. sjøofficer.
Fik 1883
overkommandoen over den franske
flaate ved Tonkins
kyst, erobret forterne
ved Hué-elven og hadde
i nogen maaneder, til
febr. 1884, ogsaa
overkommandoen
overlandhæren; indtok
Sontaīfæstningen. Aug. 1884
overbefaling over den
franske stillehavsflaate,
blokerte Formosa og
forjog en kinesisk
undsætningsflaate.
Courbet [kurbǽ],
Gustave (1819—77),
fr. maler, f. i Ornans.
Med sin store
egenkjærlighet og forfængelighet
vilde han gjerne gaa
for en voldsom refor-
Prosper
mator og kaldte sig
«tilhænger av enhver
revolution». Publikum
som ikke forstod at
skjelne mellem hans
meninger og hans kunst, tok megen forargelse av hans
billeder. «Stenhuggerne» (1850) blev endog opfattet som et
socialistisk agitationsbillede. Paa verdensutstillingen i
1855 blev han negtet at utstille og holdt da en
særutstilling med skiltet «Le réalisme. G. Courbet». C. er
en likefrem virkelighetsskildrer, en kraftig og
jordbunden natur, hvis maleriske og koloristiske skjønhetssans
gjorde hans kunst mere idealiserende end realistisk.
Han er en av det 19 aarh.s største malere saavel i sine
landskaps- og marinebilleder som i fremstilling av det
nøkne. Hans kolorit er snart holdt i brunlige og grønne
toner, f. eks. i de vakre skoginteriører med hjorter, som
selv hans motstandere ikke kunde undlate at beundre;
snart er den i lyse toner som indvarsler
friluftsmaleriet. I sin ungdom kopierte han de spanske mestre i
Louvre. I hans egne billeder finder man saavel disses
forskjønnende dype skygger som flatterende mildt lys.
Til C.s hovedbilleder hører «Atelieret, allégorie réelle»,
hvor typiske figurer fra hans forskjellige billeder er
samlet, «Les cribleuses de blé» (1855, se ill.) og
«Begravelsen i Ornans». I 1870—71 sluttet han sig til
kommunarderne, men frelste Paris’ kunstsamlinger fra at
ødelægges. Han anklagedes senere med urette som
ophavsmand til Vendôme-søilens omstyrtning, ilagdes
omkostningerne, hans verker solgtes, og selv gik han
i landflygtighet til Schweiz, hvor han døde fattig
28 — Aschehougs konversationsleksikon. II.
Gustave Courbet: Kvinder som sigter korn.
og forgræmmet.
(1906).]
Courbette [kurbǽt], et av den høiere rideskoles
forholdsvis lette sprang. Forbenene hæves samtidig,
hvorefter bakbenene kastes frem, inden forbenene berører
marken.
Courbevoie [kurbvwá], Frankrike, by i depart. Seine,
38 000 indb. C., som er en forstad til Paris, har mange
villaer, fabrikker for jernbanevogner og kemikalier.
Courcelles [kursǽl], landsby i Lothringen, nær Metz.
Her stod 14 aug. 1870 det første av de store slag
ved Metz.
Cour d’amour [kurdamū′r], «elskovsdomstol». I
den allegoriske middelalderlige digtning undersøkes og
defineres elskovens væsen og krav ofte paa den maate
at elskovens sak procederes av en domstol, Amors
parlament. Under
indflydelse av denne digtning
[Litt.: G. Riat, «Gustave Courbet»
opstod i fornemme
kredser en art
selskabelig underholdning
med efterligning av de
allegoriske processer.
Virkelige
elskovsdomstoler har neppe
eksistert. [Litt.: Trojel,
«Middelalderens
elskovshoffer», Kbb. 1888.]
Courier de Méré
[kurje d′meré], Paul
Louis (1772—1825),
fr. lærd og politisk
forfatter. Studerte
navnlig græsk sprog og
litteratur (oversatte bl.
a. den græske roman
«Daphnis og Chloe»).
Deltok en tid i
revolutionskrigene, men blev
træt av krig og levet
senere som landmand
i nærheten av Tours.
Utgav en række
aandfulde og bitende, i et
naivt-djervt bondesprog holdte flyveskrifter mot det
bourbonske regimente efter 1815, især mot det klerikale
hykleri. «Satiriske skr.» overs. til dansk av C. Michelsen
(1891). [Litt.: G. Brandes, «Skrifter», V, 251 f.]
Cournot [kurnå′], Antoine Augustin (1801—77),
fr. matematiker og socialfilosof. Et grundlæggende
arbeide er hans «Recherches sur les principes
mathématiques de la théorie des richesses» (1838), som længe
upaaagtet i nyeste tid er kommet til ære og værdighet.
C. er en selvstændig teoretiker av høi rang. Uten
matematisk apparat fremsatte han sine økonomiske idéer i
«Principes de la théorie des richesses» (1863) og i «Revue
sommaire des doctrines éeonomiques» (1877). C.s
anvendelse av matematiske teoremer paa økonomiske
begreper fortsættes av den henimot 19 aarh.s slutning
dannede matematiske skole» inden nationaløkonomien.
Cour permanente d’arbitrage [kūīūr pærmanâãâ′t
darbitŕž] (fr.) er det officielle navn paa den faste
internationale voldgiftsdomstol, som har sit sæte i Haag.
Se Haagdomstolen og Voldgift.
Courrières [kurjǣ′r], Frankrike, by i depart.
Pas-de-Calais, 5 560 indb. C. har kulgruber og
sukkerfabrikker. Den 10 mars 1906 indtraf i gruberne en
forfærdelig eksplosion, hvorved næsten 1 100 mennesker satte
livet til. I C. findes en kirke med et pragtfuldt
gravmæle over Jean av Montmorency.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
