Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
867 Court— Covenant
868
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Court [kūr], Antoine (1695—1760), fr.
protestantisk teolog, «den fransk-reformerte kirkes gjenopretter»,
opsøkte og støttet de efter det nantiske edikts
ophævelse splittede evangeliske menigheter, bekjæmpet
sværmeriet og reorganiserte kirken. 1729 tok han bolig i
Lausanne, hvor et teologisk seminarium var oprettet til
utdannelse av prester til «Ørkenens kirke». Herfra
utfoldet han en stor virksomhet til sin død.
Court [kūr], Pieter de la (omtr. 1618—85),
nederlandsk økonomisk forfatter. Var kjøbmand og
uldvarefabrikant i Leiden, men flygtet derfra 1672 efter hans
ven og partifælle Jan de Witts mord. Slog sig saa paa
økonomisk forfatterskap og blev en av sit aarh.s
merkeligste økonomer ved sin kritik av det herskende
merkantilistiske system.
Court [kåət] (eng.), hof, domstol. Den ældste høiere
domstol er c. of king’s bench, oprettet 1178. Ved
magna charta 1215 oprettedes c. of common pleas
og senere skatkxammerdomstolen (c. of exchequer).
Alle disse dømte efter (landets almindelige) retsregler,
common law, i motsætning til kanslerretten, c. of
chancery, som kunde dømme efter equity (billighet).
Ved retsreformen i 1873 og 1875 blev disse fire
domstoler ophævet som selvstændige institutioner; isteden har
man nu supreme c. of judicature med to
instanser. Første instans er high c. of justice. Denne
bestod oprindelig av fem avdelinger (divbisions), nemlig
de fire nævnte retter, som nu fik ensartet kompetanse,
og av testaments- og egteskapsdomstolen samt sjøretten
(c. of admirality) som femte avdeling. I 1881 blev
imidlertid exchequer division og common pleas division
ophævet. Anden instans er i civile saker c. of appeal,
mens c. for crown cases reserved (i visse
tilfælde) er ankedomstol i straffesaker. I mindre civile
saker er county c.s første instans med appel til high c.
of justice.
Courtage [kurt́ž], se Kurtage.
Courteline [kurtli′n], Georges Moinaunx (1860—),
fr. digter, har skrevet militær-humoresken «Lidoire»,
flere komedier, hvorav kan nævnes «Les gaités de
lPescadron», «Le gendarme est sans pitié», «L′article 330»
og en forts. av Molières «Misanthrope» «La conversion
d’Alceste» (1905).
Courtois [kurtwá], Jacques, kaldt le
Bourguignon (1621—75), fr. maler; C. levet i Italien og har
mest malet slagbilleder, især rytterkampe. 1 sin
ungdom hadde han været i spansk krigstjeneste. 1657 gik
han i kloster og malte efter denne tid ogsaa religiøse
billeder.
Courtrai [kurtré], Belgien, by i prov. Vestflandern,
bare 4 km. fra den franske grænse; 36 000 indb. C. er
omgit av gamle mure og har mange kirker, et gotisk
raadhus og en børs. Industrien omfatter især vævning
av damask, dækketøi og fabrikation av kniplinger og
blonder. C. het før Cortoriacum. 11 juli 1302 blev
her det franske ridderskap under Robert av Artois slaat
av Brügges og Yperns vævere under grev Wilhelm av
Julich. De paa slagfeltet fundne gyldne sporer bevares
som trofæer. Se Verdenskrigen.
Cousin [kuz′], Victor (1792—1867), fr. filosof,
gjorde tidlig overordentlig lykke ved sine veltalende
forelæsninger over filosofiens historie. Avsat fra sin
lærerstilling 1820 utgav og oversatte han ældre filosofer
(Descartes, Platon) og studerte den tyske spekulative
filosofi. Efter Julirevolutionen nød han atter officiel
anerkjendelse, blev medlem av akademiet, pair av
Frankrike og 1840 undervisningsminister og hadde stor
politisk indflydelse, saalænge kongedømmet bestod. — Som
filosof er C. eklektiker, d. e. han slutter sig ikke til et
enkelt system, men utvælger efter et historisk studium
av filosofien hvad der findes av formentlig berettiget
hos de forskjellige filosofer. Han er saaledes paavirket
saavel av den skotske skole som av Hegel og Schelling.
Nogen samlet fremstilling av sin egen filosofi har han
ikke git, skjønt han har skrevet en stor mængde verker.
Som hans hovedverk ansees «Du vrai, du beau et du
bien» (1853), som bl. a. øvet stor indflydelse paa Renan.
Cousin-Montauban [kuzǣ′mõtåbāã′], Charles, greve
av Palikao (1796—1878), fr. officer. Deltok i 1830- og
1840-aarene i kampene i Alger, 1855 divisionsgeneral og
guvernør over Oran. 1859 overanfører over ekspeditionen
mot Kina, som han ledet kraftig, men brutalt. 1862
greve av Palikao. Efter utbruddet av den fransk-tyske
krig 1870 efter keiserinde Eugenies ønske ministerchef
og krigsminister. Drev rustninger og
forsvarsforanstaltninger meget energisk, men skuffet pariserne og den
øvrige befolkning ved løgnagtige fremstillinger av
krigsbegivenheterne. Revolutionen 4 sep. nødte ham til at
flygte ut av landet. Vendte tilbake efter freden.
Coussemaker [kusmakǣǽr], Charles Edmond
Henri de (1805—76), fr. advokat og dommer,
betydelig musikhistorisk forsker, utgav de middelalderske
musikteoretikeres skrifter («Scriptores de musica mediīi
ævi»), et banebrytende arbeide, samt en række
fortjenstfulde skrifter.
Coutances [kutã′s], Frankrike, by i depart. Manche,
ved elven Soulle, 10 km. fra kysten; 6 600 indb. (1911).
C. er bispesæte og har en gotisk domkirke fra 13 aarh.
med to 77 m. høie taarne; uldfabrikker, tilvirkning av
orgler, vogner og pergament. I nærheten findes
marmorbrud. Handel med kvæg og smør.
Couthon [kutõ′], Georges (1756—94), fr.
revolutionsmand, opr. sakfører. 1791 medlem av den
lovgivende forsamling, 1792 av konventet. Ivrig for
republikken og for Ludvig XVI’s henrettelse. Sluttet sig
1793 til bjerget mot girondisterne, medlem av
velfærdsutvalget. Fanatisk terrorist og tilhænger av Robespierre,
imot dantonisterne, til hvis fald han medvirket.
Robespierres fald medførte ogsaa hans. Sammen med
Robespierre og Saint Just guillotinertes han 28 juli 1794.
Coutts [kūts], se Burdett-Coutts.
Coutume [kutým], fr. ord som betyder sedvane,
vedtægt. Det anvendes særlig om retslige sedvaner og
tillægges ofte megen betydning ved retsavgjørelser.
Couture [kut]r], Thomas (1815—79), fr. maler.
Elev av Gros og Delaroche. Historiske billeder, hvorav
hans første «Romersk orgie» (1847; i
Luxembourgmuseet) vakte særlig opsigt. En studie i Nationalgalleriet
i Kra. Han har indlagt sig stor fortjeneste som lærer
for franske og utenlandske malere, av norske Olaf
Isaachsen.
Couvade [kuvád], eiendommelig skik som ved
barnefødsel iagttages navnlig av naturfolk, og som bestaar
deri at faren efter barnets fødsel tilbringer en tid i ro,
avholder sig fra nydelsen av visse spiser o. s. v., mens
moren ofte efter faa timers forløp vender tilbake til det
daglige arbeide. Skikken har en vid utbredelse; den
kjendes særlig fra Sydamerika, er sjelden forekommende
i Afrika, optræder i Europa hos baskerne, fra hvem
betegnelsen c. er hentet. Dens oprindelse er gaadefuld;
almindelig antages den at bero paa overtroiske
forestillinger om en usynlig forbindelse mellem faren og
barnet nogen tid efter fødselen.
Covādo, portug. alen, den store (for detaljhandelen)
— 0.6806 m., den lille = 0.6600 m.
Cove [kouv], se Queenstown.
Covenant [kǽ′vənənt], navn paa de forbund som de
skotske presbyterianere i 16—17 aarh. indgik for at
beskytte sin trosfrihet. Især c. av 1580 med Jakob VI
mot katolikkerne og c. av 1638 rettet mot Karl I’ for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
