Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
879
Creusot—Crispi
880
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
de særlig ernærer sig som murere, for at vende tilbake
igjen om vinteren.
Creusot [krəzå′], Le, Frankrike, by i depart.
Saôneet-Loire, 36 000 indb. (som kommune, den egentlige by
ca. 20 000 indb.). I omegnen store kulgruber, som har
ledet til vældig industri. Her er et av Europas største
industrielle anlæg, tilhørende Schneider & Co. Der
fabrikeres lokomotiver, skinner, panserplater, jernbroer
og kanoner. Paa kanonfabrikationens omraade er
Schneider ledende ved siden av Krupp; de saakaldte
Schneider-Canet-kanoner er banebrytende. Fabrikkerne
beskjæftiger 15—20 000 arbeidere.
Creutz, Gustaf Filip (1731—855), sv. statsmand og
digter, greve, finlænder av fødsel, kom 1751 til
Stockholm og sluttet sig til G. F. Gyllenborg; de indtraadte i
fru Nordenflychts litterære kreds, «Tankebyggarorden»,
i hvis «Våra Fõōrsök» (1753—55) C.s første digte
fremkom. Han viste sig straks som en formens mester i
rokokodigtningen; hans
farver var avdæmpede,
lyse, hans smak fint
dannet, hans maal at behage,
hans digtning elskværdig
og idyllisk. Betydeligst er
hans hyrdedigt «Atis och
Camilla» (1761) i fem sange
i alexandriner; det
handler om løvejægeren Atis’
elskov til dianaprestinden
Camilla og gjorde stor
lykke; samtiden kunde
det utenad, og det
citertes i tide og utide. Efter
dette skrev C. kun
ubetydelig, men hans ry var
slaat fast. 1763 blev han
minister i Spanien, 1766
—883 i Frankrike, derpaa
kancellipræsident i
Sverige og kansler for Upsala
universitet. C. var en
dygtig diplomat og en fint dannet mand med evne til at
gjøre sig gjældende i enhver kreds. [Litt.: G. Castrén,
«G. F. C», 1917.]
Creutz, Lorentz (1615—76), sv. riksraad og
admiralgeneral. Mottok 1658 det erobrede Trondhjems len, men
blev paa hjemveien fanget i Elverum og var en tid
krigsfange paa Akershus. 1660 riksraad, 1673—76
rikskammerraad samt friherre 1654. I den skaanske krig
utnævntes C. til admiralgeneral, skjønt han savnet de
nødvendige forutsætninger for at utfylde posten, og 1 juni
1676 led den svenske flaate et stort nederlag ved Öland.
Under kampen omkom C. paa admiralskibet, som sprang
i luften med 800 mand.
Crevaux [krəvå′], Jules Nicolas (1847—82), fr.
sjøofficer og opdagelsesreisende. Paa sine to første reiser
(1876—79) undersøkte han Cayennes indland, gik over
de hittil ukjendte Tumuc-Humac-fjelde, utforsket
AmazZonas’ bielver Jary og Paru, fulgte Ica til dens kilder i
Anderne paa grænsen av Ecuador og Colombia, hvorfra
han seilte nedover Ya Pura. Paa sin tredje reise (1881
—82) undersøkte han Magdalena-elven i Colombia, gik
over Anderne og naadde ad bielven Guaviare Orinoco.
Under et forsøk paa at seile nedad Pilcomayo i Gran
Chaco blev han april 1882 myrdet av toba-indianerne i
Bolivia (fort Crevaux) nær Argentinas grænse.
Crève-cæur [krævkør], fr. hønserace, se Høns.
Crevillente [krevilje′nte], Spanien, by i prov. Alicante,
30 km. sydvest for byen Alicante, 11 000 indb.
Vindyrkning, espartogræsfletning.
Gustaf Filip Creutz.
|
Crewe [krū], Robert Offley Ashburton
Crewe-Milnes, første marki av C. (1858—), eng. statsmand.
Blev ved farens døed 1885 medlem av overhuset, hvor han
hurtig blev en av førerne for det liberale parti. 1892
—95 vicekonge for Irland. 1905—08 og 1915—16
lordpræsident for geheimeraadet, 1908 overhusets leder,
1908—10 koloniminister, 1910—15 minister for Indien
efter Lord Morley og 1916 undervisningsminister.
Crewe [krū], England, by i Cheshire, 45 km. sydøst
for Liverpool, 45 000 indb. Ganske ny by, grundet av
Nordvestbaneselskapet, som her har store verksteder,
hvor over 7 000 mennesker er beskjæftiget.
Crex, se Akerrikse.
Cricētus, se Hamster.
Crichton [kriktn], James (f. 1560, død mellem 1585
og 1591), eng. lærd med tilnavnet «den beundringsværdige» ;
opdraget sammen med Jakob VI av Skotland av den
lærde Buchanan. 20 aar gammel kunde C. tale og skrive
20 sprog og var tillike en av de ypperste i alle
ridderlige idrætter. I Mantua dræpte han Italiens mest
frygtede slagsbror i tvekamp og blev derefter opdrager for
hertugens søn Vincenzo av Gonzaga, som paastaaes at
ha snikmyrdet ham.
Cricket [kri′kət], et særlig i England overordentlig
populært ballspil, som drives paa aapen, flat mark,
bedst paa særskilt planerte baner. Paa spillepladsen,
som maa ha et betydelig omfang, er i ca. 20 m.
indbyrdes avstand anbragt to parallele «grinder», hver
bestaaende av 70 cm. lange med 7 cm.s mellemrum
nedrammede stokker, hvorover der ligger to træpinder
(overliggere). Spillerne er delt i to partier, hvert paa 11
mand. Av det ene parti er kun to mand ad gangen i
virksomhet; disse stiller sig en ved hver grind,
bevæbnet med balltræ. Motpartiet vælger en «kaster», som
stiller sig ved et bestemt maal i nærheten av den ene
grind. Partiets øvrige spillere fordeler sig over pladsen.
Spillets gang er: «kasteren» slynger en haard ball (laget
av kork, seilgarn og lær) mot nærmeste grind for at
rive ned mindst én av de to overliggere. Dette skal
motpartiets mand hindre ved med balltræet at slaa
ballen tilbake og længst mulig bortover marken. Lykkes
dette, maa de over pladsen fordelte spillere gripe ballen
og kaste den tilbake til «kasteren». Den tid som
medgaar, inden ballen kommer tilbake, nytter manden med
balltræet til at bytte plads en og mulig flere ganger med
sin medspiller ved den anden grind. For hver gang de
kan skifte plads, faar deres parti 1 point. Naar fem
kast er gjort ved en grind, fortsættes spillet ved den
anden grind, men med ny kaster fra samme parti. De
to partier veksler om at kaste og forsvare, og efter et
visst antal omganger summeres hvert partis points (løp).
Spillet utvikler i høi grad kraft og energi.
Crīmen bruktes i det romerske retssprog oprindelig
om anklage for en forbrydelse, senere om selve
forbrydelsen. Eks.: crimen falsi, falskneri; crimen
bestialitatis, omgjængelse mot naturen med dyr;
crimen læsæ majestatis, majestætsforbrydelse.
Crinoidšča, sjøliljer (s. d.).
Cri′spi, Francesco (1819—1901), ital. statsmand, f.
paa Sicilien, var advokat i Palermo og dernæst i Neapel
og ivrig deltager i politiske sammensvergelser. Under
Siciliens oprør 1848 blev C. medlem av parlamentet,
men blev efter underkuelsen 1849 landsforvist. C.
flakket nu om og kom tilslut til London, hvor han sluttet
sig til Mazzini. 1859 var han atter i hjemlandet,
medvirket ved Siciliens reisning 1860 og utvirket Garibaldis
hjælpetog. C. virket nu haand i haand med denne,
deltok i Victor Emanuels hyldning, men var dog av
forskjellige grunde stemt for en forhaling av øens
forening med Norditalien, et standpunkt som vakte en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
