- Project Runeberg -  Aschehougs konversasjonsleksikon / 2. utgave : 2. Blindeundervisning - Détaille /
883-884

(1920-1932) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

883
Crocus metallorum Cromer
884
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
| hvælvet pande, bredt ansigt og fremstaaende kjæver.
Safran er paa grund av sin store lethet og den ringe
mængde i hver blomst en kostbar vare. Til 1 kg. tør
safran skal der opimot 830 000 blomster. Varen er
derfor ofte forfalsket, saaledes f. eks. med griflerne av
samme plante eller med blomster av ringblomst
(calendula) o. a.

Crocus metallōrum, metalsafran, kaldes hos ældre
kemikere forskjellige gule og røde metalforbindelser.

Crofter [krå′ftə] (eng., av angels. croft, jordlap)
kaldes de smaa leilændinger paa aaremaal i de skotske
Høilande. De var tidligere utbredt over en stor del av
Skotland, men er nu trængt tilbake av større
jordegodseiere. Imidlertid utgjør de endnu flertallet av
befolkningen bl. a. paa Hebriderne, Orkn- og Shetlandsøerne.
Indtil 1745 hadde c. jorden i fælleseie med de gamle
klanhøvdinger, men da den feudale ordning efter
skotternes sidste nationale reisning forsvandt, tok
klanhøvdingerne jorden til eie og behandlet c. som leilændinger
eller fordrev dem fra al god jord, som blev lagt ut til
beite for faarene, fordi ulden med storindustriens
opkomst kom i høi pris. I begyndelsen av 1880-aarene
opstod en bevægelse for at bøte paa den overlast og
uret c. hadde lidt under, og 1884 grundlagdes «Highland
Land Law Reform Association», som snart fik stor
indflydelse og satte frugt i en række love om jordens
overgang til livsfæste paa billige vilkaar el. til selveie
og efter forbilleder i den irske jordlovgivning.

Croisset [krwasæ′], Francis de (1877—), fr.
dramatiker. C., som er f. i Bruxelles som søn av maleren
Alex. Wiener, har foruten en digtsamling («Les nuits de
quinze ans») skrevet en række skuespil: «Cherubin»,
«Le paon», «La passerelle» (for Réjane), «Arséne Lupin»
o. s. v. De har ofte hat stort teaterheld.

Croix [krwa], Frankrike, by i depart. Nord, forstad
til Roubaix (like ved den belgiske grænse), 18 000 indb.
Uldvæverier og jernstøperier, kem. fabrikker.

Croizette [krwazt], Sophie Alexandrine (1847
—1901), fr. skuespillerinde, f. i Petrograd, deputerte 23
aar gammel paa Théâtre français. Har utført en meget
stor del av de kvindelige hovedroller i det moderne
franske drama for 20—30 aar siden, særlig i Alexander
Dumas fils’ skuespil.

Croker [krou′kə], John Wilson (1780—1857), eng.
forfatter og politiker; vakte stor opsigt 1804 ved sin
teaterkritiske bok «Familiar epistles on the present
state of the Irish stage». Blev 1807 medlem av
underhuset, var en glimrende taler, sluttet sig til torypartiet,
men tilraadet dog katolikkernes emancipation. Var 1809
med at grunde toryernes litterære organ «The Quarterly
Review». Samme aar admiralitetssekretær, utviste
frem-Denne type er gjenfundet paa mange steder like fra
Skandinavien til det nordvestre Afrika.
ragende dygtighet og øvet stor politisk indflydelse, især ]
ved sit venskap med Peel. C. gik av 1830 sammen med
Wellingtons ministerium, bekjæmpet heftig Macaulay i
kampen om stemmeretsreformen og vilde efter dennes
vedtagelse 1832 ikke længer være i underhuset. C.s
digt «The battle of Talavera» og «Stories for children
from the history of England» (1817) vakte stort
bifald.

Croker [krou′kə], Thomas Crofton (1798—1854), irsk
folklorist og forfatter. Hans bekjendteste verk er «Fairy
legends and traditions of the South of Ireland» (1824),
som i Grimms tyske overs. blev det nærmeste forbillede
for P. Chr. Asbjørnsens «Norske huldreeventyr»» Har
desuten bl. a. utgit «Legends of the lakes» og skrevet
endel romaner og historiske verker.
Cro-Magnon [kråmañõ′], en hule i nærheten av byen
Eyzies i det franske depart. Dordogne. Her fandtes i
1868 spor av en palæolitiss menneskerace, den
saakaldte C.-M.-race, som utmerket sig ved høi vekst,
kraftig bygning, langstrakt, rummelig kranium, høi og
CCro-Magnon-racen. Mandlig skalle.

Cromarty [krå′məti], fjord i det nordøstlige
Skotland, arm av Morayfjorden. Ved begyndelsen av
fjorden ligger den lille by C., badested og fiskerby.
Benyttet som støttepunkt for flaaten, med befæstninger
og forraad. Landet omkring dannet før grevskapet C.,
nu forenet med Ross til grevskapet Ross and C.

Crome [kroum], John (1769—1821), eng. maler, kaldt
«Old C.» i motsætning til sønnen John Bernay C.
Grunder av Norwich-skolens landskapsmaleri. Paavirket
av holl. malere som Hobbema og Ruysdael, men med
en kjærlig fordypelse i den hjemlige natur og et
personlig syn, hvorved han er enestaaende i sin samtid
og blir en forløper for det 19 aarh.s «paysage intime».
I sin maate at male luft overgaar han Gainsborough ;
hans herlige trær minder om Th. Rousseau.

Cromer [krou′mə], Evelyn Baring, jarl C. og
viscount Errington (1841—1917), eng. statsmand, av
bankierslegten Baring (s. d.). Gik 1858 i militærtjeneste,
blev 1861 adjutant hos overkommissæren paa de Ioniske
Øer, Sir H. Storks, og 1865 dennes sekretær ved
undersøkelsen av Jamaica-oprøret. Blev 1870 kaptein og
1872—76 sekretær hos sin fætter Lord Northbrooke,
Indiens vicekonge. 1876 major og britisk kommissær
ved den ægyptiske statsgjælds kontor, hvis drivkraft
han snart blev, navnlig i forholdsreglerne mot kediven
Ismails ødsle styre. 1880—83 var C. den indiske
vicekonge Lord Ripons finansielle raadgiver og foretok en
grundlæggende ændring i styret av de indiske
statsfinanser. 1883 sendtes han som diplomatisk agent og
generalkonsul til Ægypten, hvis virkelige styrer han var
i 24 aar. C. overtok en forvirret forvaltning og en
statskasse paa falittens rand. Det lykkedes paa faa aar hans
energi og sunde omdømme at ændre forholdet helt. Ved
laan til vandingsanlæg utvidet han det dyrkbare areal,
avskaffet tvungent hoveri og andre misbruk, ordnet
skattevæsenet og indførte hæderlig retspleie og
forvaltning. Allerede 1889 kunde man avdrage paa statsgjæl-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jun 18 00:21:29 2025 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aschehoug/2-2/0450.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free