Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
885
Cromlech—Cromwell
886
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
den. Ægyptisk
utenrikspolitik ledet C. med fast
haand. Efter feilgrepet
med Gordon (s. d.), hvem
han ansaa for den urette
mand, tilraadet han Su-:
dans rømning, men var
10 aar efter like saa
hurtig til at erkjende
øieblikket til handling, og
støttet Kitcheners
ekspedition, som førte til
Nubiens og Østsudans
erobring 1898. C. virket
kraftig for
Afrikaoverenskomsten med Frankrike 1904,
hvorved Englands
besættelse av Ægypten
sikredes, mens Frankrike fik
frie hænder i Marokko.
1906 avviste han
energisk tyskernes forsøk paa at besætte Sinaihalvøen, som
erklærtes hørende til Ægypten. C. er en av
Englands største empire-makere i nyere tid. Han var en
kraftig og dygtig administrator, av naturen barsk, men
klok nok til at undgaa unødig haardhet. Med fasthet,
stor menneskekundskap og fin forstaaelse for orientalsk
tænkemaate forstod han at holde motsigelser nede, baade
fra kediven, de ægyptiske ministre og fra fremmed, især
fransk side. Ægypterne forstod at hans styre bragte
dem materielt bedre vilkaar end før, men dette forsonet
ikke med tanken om fremmedherredømmet. 1907
avløstes C. i Ægypten av Sir Eldon Gorst (s. d.) og fik en
nationalgave paa 50 000 £. Han blev 1892 baron, 1899
viscount, 1901 jarl. I overhuset fulgte han det
unionistiske frihandelsparti. Juli 1916 blev han formand for
undersøkelseskommissionen vedrørende Dardanellertoget.
— I et fortrinlig verk, «Modern Egypt» (2 bd. 1908),
skildret C. Ægypten og sin virksomhet der og gav en
biografi av kediven Abbas II (1915). Utgav ogsaa en
røække interessante «Political and literary essays» (3 bd.
1915).
Cromlech, eng., opr. keltisk ord (gælisk crom,
krummet, og leac, sten), dannet i nyere engelsk som
arkæologisk betegnelse for visse arter av forhistoriske
mindesmerker, hvis hoveddel var en kreds, men nu sjelden
anvendes, idet det omfattet monumenter som i
virkeligheten var forskjellige (saaledes anvendt om Stonehenge
og Aveburymindesmerkerne, gravanlæg, reiste stener).
Crompton [krå′mtən], England, by i Lancashire, 4
km. nord for Oldham, forstad til denne by, 15 000 indb.
Bomuldsindustri. _
Cromwell [krå′mwəl]. 1. Oliver C. (1599—1658),
den største, mest originale styrer England nogensinde har
fostret. Født i Huntingdon av en gammel anset familie
som opr. stammet fra Glamorganshire i Wales, vokste han
op i strengt puritanske omgivelser og gjennemlevet mere
intenst end nogen av sine samtidige den store moralske
evolution, som i begyndelsen av det 17 aarh. var i fuld
utvikling i England. I denne periode blev Bibelen Englands
bok. Sprog, tænkesæt, billeder, ræsonnement, alt tok farve
av den; men først med C. blev den en politisk og social
faktor av gjennemgripende betydning. I motsætning til
flere andre av historiens stormænd gjennemgik C. en
langsom utvikling. Dyster og tungsindig av naturen
følte han sig overvældet av det samme mismod som
grep hele det øvrige England under Karl I’s tyranni
(1629—40), og flere vidnesbyrd om hans triste
sindsstemning foreligger fra disse aar. Men i denne
daadløshetens tid modnedes hans geni gjennem sjælekampe,
Evelyn Baring Cromer.
prøvelser og ensomme
studier, og da
begivenheterne i 1640 kaldte ham
frem paa skuepladsen,
sprang det hurtig ut i
fuld blomst.
Gjennembruddet skedde i det
uavgjørende slag ved Edge
Hill (1642), det første som
blev levert i borgerkrigen.
C. opdaget her med en
gang hvad der manglet
parlamentets tropper og
pekte paa den religiøse
begeistring som det eneste
middel til at reise deres
mod og sikre deres seier.
Ut fra denne
betragtningsmaate gik han igang med
at reorganisere arméen,
avskaffe uordener og indføre nye regler for befordring
efter mod og dygtighet istedenfor som før efter fødsel
og rang. Resultaterne uteblev ikke. Slagene ved
Marston Moor og Newbury (begge i 1644) godtgjorde
rigtigheten av C.s reformer, og ved Naseby i 1645 vandt
de sin avgjørende seier. Karl I blev her slaat saa totalt,
at han maatte flygte til den skotske leir, hvorfra han
i jan. 1647 blev utlevert til det engelske parlament.
Imidlertid var der utbrutt en skarp strid mellem
arméen og C. paa den ene side og parlamentet paa den
anden, en strid som danner utgangspunktet for de senere
politiske partier i England. C. og hans folk krævde
samvittighetsfrihet og tolerance; parlamentet streng
puritansk ensartethet, og for at fremtvinge en avgjørelse
bemægtiget C. sig kongens person, da parlamentet ogsaa
krævet hæren opløst. Det er forlængst anerkjendt at
C. klart forutsaa de vanskeligheter som kongedømmets
avskaffelse vilde føre med sig, og satte derfor hele sin
energi ind paa at opnaa en hæderlig og betryggende
ordning for landet; men alt strandet paa kongens
troløshet og dobbeltspil, og en dag i nov. 1647 erfarer C.
til sin forbauselse at han er narret og kongen rømt.
Efterretningen herom vakte hærens raseri, og efter en
seier ved Preston i aug. 1648 og nye underhandlinger
bemægtiget C. sig kongens person paa Isle of Wight og
lot den ulykkelige monark dømme til døden ved en
speciel domstol, som C. selv hadde sæte i. De
vanskeligheter C. hadde forutset, meldte sig like efter kongens
henrettelse (jan. 1649), og de par første aar av
republikens historie («The Commonwealth») er derfor en
yderst urolig tid. I disse aar falder underkuelsen av
Irland og Skotland, som begge hadde tat parti for det
fordrevne kongehus; navnlig var underkuelsen av Irland
overordentlig blodig og unødig grusom. Seirene ved
Dunbar i Skotland (1650) og Worcester i England (1651)
gjorde det fuldstændig av med Karl II, den henrettede
konges søn, som maatte flygte til Frankrike, hvor han
siden opholdt sig helt til «restaurationen» (s. d). C.
vilde nu opløse parlamentet og drev i den anledning
igjennem, at det med to stemmers flertal voterte sin
egen opløsning paa den betingelse at det skulde sitte
sammen i yderligere tre aar. Imidlertid utbrøt krigen
med Holland (1652—54), som for en stund bortledet
Oliver Cromwell.
(Efter maleri av S. Cooper.)
opmerksomheten fra de indre forhold, indtil C. i
febr. 1653, træt av de lange stridigheter med
parlamentet, lot det opløse med magt. Saa brutal som
denne handling var overfor parlamentet, hadde den saa
langt fra til hensigt at etablere noget despoti, at den
tvertimot tok sigte paa at bevare nationens
konstitutionelle rettigheter. Overensstemmende hermed sammen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
