Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
887
Cromwell—Crookes
888
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
kaldte C. et nyt parlament og forsøkte at skape en ny
konstitution, efterat han i forveien av sit regjeringsraad
hadde latt sig vælge til «lord protector», men hverken
dette parlament (opløst 1655) eller det han lot
sammenkalde i 1656 (opløst febr. 1658), var istand til at
samarbeide med ham, og størsteparten av hans regjering
blev derfor et dispoti som England aldrig hadde været
vidne til. Den maate hvorpaa han ledet England
indad og utad, forsoner med dette strenge enevælde. Han
skapte orden og velstand i riket, sikret
samvittighetsfriheten, gjorde Englands navn hædret og frygtet i
utlandet og er derigjennem blit grundlæggeren av det
britiske verdensrike. C. døde i sept. 1658 og blev lagt
til hvile i Westminster Abbey blandt nationens
stormænd; men efter «restaurationen» skjændet de nye
magthavere hans grav ved at la hans lik kaste ut og
nedgrave under galgen. — I næsten to aarh. var C.s
historiske personlighet gjenstand for den største
misopfatning, indtil endelig Carlyle i 1845/46 rehabiliterte
ham ved en utgave av hans breve og taler («O. C.s
letters and speeches»). Senere har en række historikere
og politikere optat hans liv og gjerning til drøftelse,
og han er nu forlængst sat i høisætet blandt Englands
største mænd. ([Litt.: Firth, C.-bibliografi med art. C. i
«Dict. of national biography». De nyeste, mest
populære biografier over ham er John Morley’ «O. C.» (1900),
og Gardiner, «O. C.» (1901).]J—2. Richard C. (1626—
1712), søn av ovenn., overtok efter sin fars død
protektoratet. Svak og ubegavet som han var og uduelig som
kriger, støttet han sig til parlamentet, men han var ilde
likt av hæren som ogsaa fremtvang hans fald. Uten
motstand nedla han 22 april 1659 sin værdighet og
levet resten av sit liv som privatmand, først i Paris og
fra 1680 i England.
Cromwell [krå′mwəl], Thomas, jarl av Essex (1485
—1540), eng. statsmand, levet i sin ungdom flere aar i
Italien hvor han blev en stor beundrer av Machiavelli
og hans politik. Blev medlem av parlamentet 1523 og
kom i kardinal Wolseys tjeneste, hvem han trofast
støttet indtil hans fald 1529. Erhvervet sig Henrik
VIII’s gunst ved at tilraade skilsmissen med Catharina
av Aragonien. Indtraadte 1531 i geheimeraadet, blev
1533 skatkammerkansler og ved suprematsakten 1534
kongens generalvikar i kirkelige saker; i denne stilling
gjennemførte C. kongens fuldstændige herredømme over
kirken. 1536 blev C. geheimeseglbevarer og ledet nu
helt kongens politik, idet han med machiavellistisk
statsmandskløkt søkte at befæste det kongelige enevælde
baade over stat og kirke. C. fik 1540 Henrik gift med
Anna av Kleve, men mistet tildels derved kongens gunst,
blev anklaget for høiforræderi og henrettet.
Cro′naca, Simone, eg. S. di Tommaso
d’Antonio del Pollajuolo (1457—1508), ital. arkitekt. Hans
berømteste verk er søilegaarden og den epokegjørende
takgesims paa Palazzo Strozzi i Firenze (paabegyndt 1489
av Benedetto da Majano). Av ham ogsaa Palazzo
Guadagni, kirken San Francesco al Monte og den store sal
i Palazzo Vecchio i Firenze.
Cronhamn, Johan Peter (1803—75), sv.
komponist. Lærer og sekretær ved musikakademiet i
Stockholm, virket særlig for fremme av kirke- og skolesang,
komponerte meget avholdte sange og utgav samlingen
«Sjung».
Cronje, Piet Arnoldus (1835—1911), boergeneral;
nedstammer fra en gammel hugenotfamilie; i krigen
mellem England og Transvaal beleiret han
Potchefstroom og tvang garnisonen til kapitulation (1881) ved
at holde den i uvidenhet om en indgaat vaabenstilstand.
C. blev senere medlem av Transvaals folkeraad, viste
sig meget gammeldags og fremskridtsfiendtlig som
po-I
I
I
litiker. Da dr. Jameson dec. 1895 faldt ind i
Transvaal, tok C. ham tilfange ved Krügersdorp (2 jan. 1896).
Ved Boerkrigens utbrud 1899 ledet C. først beleiringen
av Mafeking, men satte ikke noget større ind paa den
og drog senere imot den engelske undsætningshær under
Lord Methuen; denne blev slaat i de blodige slag ved
Modder River (28 nov.) og Magersfontein (11 dec.), i
hvilken stilling C. holdt sig, indtil Lord Roberts uventet
omgik hans venstre, østlige flanke, befriet Kimberley
15 febr. 1900 og avskar ham fra Bloemfontein. C. drog
i ilmarsjer mot ø., med omringedes i Modder Rivers
elveleie ved Paardeberg, hvor han forsvarte sig
haardnakket 8 dage før han overgav sig med 4 100 mand og
6 kanoner. C. førtes til Kapstaden og derfra i april til
St. Helena. Efter freden arrangerte han i Amerika
cirkusforestillinger med emner fra Boerkrigen.
Cronstedt, Axel Fredrik (1722—65), sv. mineralog
og kemiker, studerte først matematik, men gik senere
over til mineralogien. C.s fortjeneste er det at ha
fastsat den kvalitative kemiske sammensætning av en mængde
mineraler, noget hvortil man før hans tid kun hadde et
yderst mangelfuldt kjendskap. Desuten opdaget han i
1751 metallet nikkel. Hans betydeligste videnskabelige
verk «Fõörsök till mineralogie eller mineralrikets
uppställning» (1758) maa ansees som et betydelig fremskridt
likeoverfor de tidligere opstillede mineralsystemer.
Særlig hadde C.s system den fordel at der heri toges langt
mere hensyn til mineralernes kemiske sammensætning
end i de tidligere systemer. Han gjennemførte desuten
en langt fuldstændigere adskillelse mellem mineraler og
organiske naturprodukter, og derved at han skilte
bergarterne ut fra de egentlige mineraler, bidrog han ogsaa
en væsentlig del til at grundlægge bergartslæren.
Cronstedt, Gabriel (1670—1757), sv. officer, blev
1718 oberstløitnant og generalkvartermester ved den
jemtlandske hærstyrke under Armfelt, anla en faskinevei
over fjeldene mot Trondhjem og slog paa en nat bro
over byelven. Han utarbeidet karter over Trondhjem
og egnen om Røros.
Cronstedt, Karl (1672—1750), sv. officer, deltok som
ganske ungi slaget ved Narva (1700) og fulgte dernæst Karl
XII’s tog indtil slaget ved Poltava (1709), hvor han blev
tat tilfange av russerne. 1710 utvekledes han dog og
kjæmpet under Stenbock i slaget ved Helsingborg. En
række forbedringer som paa C.s initiativ g jennemførtes
i hæren, bidrog i 1712 til seieren ved Gadebusch; 1716
blev han chef for artilleriet, av hvis omordning han
hadde store fortjenester.
Cronstedt, Karl Olof (1756—1820), sv. officer, blev
1774 løitnant i marinen, blev 1789 sendt til Stralsund
for at utruste en eskadre og støtte 1790 med denne til
den svenske flaate, som blev kommandert av Gustaf III
selv. I slaget ved Svensksund 9 juli 1790 var C.
kongens flagkaptein og den som i virkeligheten hadde
kommandoen. Æren for den svenske flaates største bedrift
blir derfor i første række hans. 1801 blev han utnævnt
til Sveaborgs kommandant. Under krigen mot Rusland
1808 lot C. sig skræmme, dels av fienden og dels av
bestukne undergivne, til at overgi den sterke fæstning
med maandskap, skibe og 2000 kanoner til fienden.
Dette vakte en storm av forbitrelse som han forgjæves
søkte at avverge ved et forsvarsskrift. Han blev stevnet
for en krigsret, men uteblev og levet siden, slettet av den
sv. hær og berøvet sine utmerkelser, i Finland til sin død-
Crook [kruk], by i England, Durhamshire, 12 308
indb. (1911). Kulgruber.
Crooked Islands [krukəd ai′ləndz], øgruppe nord for
Cubas østende, tilhørende Bahamaøerne.
Crookes [kruks], Sir William (1832—1919),
engfysiker og kemiker. Efter at ha indehat forskjellige un-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
