Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
893
Crøger—Cuba
894
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Crøger, Olea Styhr (1801—55), n. prestedatter, f.
i Hitterdal, d. ugift i Seljord, interesserte sig meget for
Telemarkens folkeviser og sagn. Sine betydelige
samlinger av viser og stev med tilhørende melodier overlot
hun til Landstad, som benyttet dem i sine «Norske
folkeviser». [Litt.: H. G. Heggtveit og R. Berge, «O. C.»,
Risør 1918.]
Cs, kemisk tegn for cæsium.
Csaba, se Bekes-Csaba.
Csanád [tša-], komitat i Ungarn, paa nordsiden av
elven Maros, øst for Theiss, 1715 km.² med 145 000
indb. (1910), mest magyarer (omtr. 75 pct.), dernæst
slovaker og rumæner. Landet danner en stor frugtbar
slette, hvor landbruk er omtrent den eneste næringsvei.
Største by er Mako.
Csángós [tša′] el. csango-magyarer, d. e. m.,
bosat i Donaulandene og nedstammende dels fra
kumaner, utvandret i reformationstiden, dels fra
utflyttede szekler. De er for største delen katolikker og
bor nu ogsaa langs Donau i Sydungarn.
Csányi [tšani], László (1790—1849), ung.
frihetsmand. Hadde deltat i felttogene 1809—15, blev derefter
underdommer og ivrig tilhænger av den ungarske
opposition. Under oprøret 1848—49 var C.
regjeringskommissær ved de ungarske hære, bl. a. hos Gørgey i
Nordungarn. I Transsilvanien optraadte han med haardhet
mot alle som viste Østerrike sympati. I mai 1849 blev
C. trafikminister, men blev, da han efter overgivelsen i
Vilagos ikke flygtet, tat tilfange av russerne og hængt.
Csárdás [lšārdāš] el. cezardas (av csarda, kneipe).
en vild zigøinerdans i ′/4 takt av meget vekslende form
og indhold. Dens to store hovedbestanddele er lassu
og frischka. Den er en pardans som begynder langsomt
og under slag med sporebesatte støvler og stiger til
rivende hurtighet.
Csepel [tšæ′pel], Ungarn, ø i Donau, syd for Budapest,
dannet ved at Donau deler sig i to løp. Omtr. 300 km.3
med 20—25 000 indb., magyarer, tyskere og serber. Før
sommeropholdssted for de ungarske konger.
Csik [tšik], komitat i det østlige Siebenbürgen, ved
grænsen, 4859 km.² med 146 000 indb., mest magyarer
(omtr. 86 pct.), dernæst rumæner. Det er et
bergrikt og skogbevokset land, vakkert, men med strengt
klima. Hovedby C.-Szere da.
Csiky [tši′ki], Gergely (1842—91), ungarsk
skuespildigter, var først professor i teologi ved seminariet i
Temesvar, men gik over til protestantismen og bosatte
sig i Pest. Hans første lystspil, «A joslat» (oraklet),
skaffet ham Teleky-prisen. Med dramaet «Proletarerne»
aapnet han rækken av de moderne samfundsdramaer
som gjorde ham til Ungarns populæreste dramatiker.
Csokonay [tšå kkonai], Vitez Mihály (1773—18095),
ung. digter. Han grundla en ungarsk nationallyrik med
folkepoesien som utgangspunkt.
Csoma [tšå′ma], Sándor (1798—1842), ung.
reisende, besluttet at opsøke magyarernes hjem i Asien,
drog derefter ì 1821 til Ladak (i Kasjmir i det nordlige
Indien), hvor han i flere aar opholadt sig i et buddhistisk
kloster og lærte tibetansk. I mange aar reiste han
gjennem landene i det vestlige og indre Asien og hadde faat
Dalailamas tilladelse til at besøke Lassa, da han
pludselig døde. Han har utgit en grammatik og ordbok over
det tibetanske sprog (paa engelsk).
Csongrád [tšå′ngrād], Ungarn. 1. Komitat omkring
det midtre løp av Theiss, 1967 km.²2 med 145 000 indb.,
mest magyarer. Det er et flatt og sumpig land med
mange smaa grunde sjøer. Meget frugtbart, akerbruk,
fædrift og vindyrkning. Hovedby Szegedin. — 2. By
i komitatet ved Theiss, nord for Szegedin, 25 000
indb.
|
|
1
Csorba-sjøen [tšå′rba-], Ungarn, indsjø i
Tatra-fjeldene, storartet beliggenhet 1 350 m. o. h., midtpunkt for
turisttrafikken i den vestl., høieste del av Karpaterne.
Cteno′phora, ribbemanæter (s. d.).
Ctr., forkortelse av centner (s. d.).
Cu, kemisk tegn for kobber (cuprum).
Cuanza (Quanza), elv i portug. Vestafrika, utspringer
under ca. 13° 30′ s. br. i det indre Benguella paa et
plataa, hvor ogsaa flere andre elver har sine kilder.
Rinder først mot nord, saa mot vest gjennem Angola,
mottar særlig fra øst flere betydelige bielver (Loanda,
Lukalla), danner talrike stryk og fosser
(Cambamba-faldene ca. 20 m. høie). Seilbar i sit nedre løp, men dette
er foreløbig av liten betydning. da C.s munding (ca. 50
km. syd for São Paulo de Loanda) sperres av en
sandbanke. Længde ca. 900 km.
Cuartilla [-i′lja], kornmaal, i Buenos Ayres
34.2994 1., Parana 72 1., Cuba 27.272 1., Mexico 22.7037
l1., Madrid 13.8350 1., Uruguay 34.3180 1. Ogsaa gammelt
vinmaal i Spanien, omtr. 4 1.
Cuba el. Kuba, den største av de store Antiller og
av alle de Vestindiske Øer, ligger mellem omtr. 85° og
74A° v.l1. og 20 ° og 23 ° n. br. Den omgives av
Atlanterhavet og den Mexikanske Golf i nord og det Karibiske
Hav i syd; den skilles fra Florida ved Florida-strædet
og fra Jucatan ved Jucatan-strædet. Flateindholdet er
iberegnet de omliggende kystøer 114 000 km.′², uten disse
omtr. 105 000 km.′: (d. e. tredjedelen av Norge). Øens
længderetning gaar fra sydøst til nordvest, og den største
længde er omtr. 1 250 km. (d. e. Lindesnes—Ofoten),
mens bredden bare er 40—200 km. Utenfor kysten
er der mange øer, hvorav den største er Isla de Pinos i
syd; forøvrig er kysten i almindelighet lav og havet
utenfor opfyldt av koralrev. — Natur. I øst gaar der
langs sydkysten en høi fjeldkjede, Sierra Maestro, hvis
høiste top er 2560 m. (d. e. nøiagtig′som Galdhøpiggen).
Nord for disse fjelde ligger en stor dal,
gjennemstrømmet av Rio Canto, øens største elv, over 300 km. lang.
Vestenfor denne dal danner landet et sletteland av høide
200—500 m., som omtr. i midten av øen gaar over i et
fjeldland. Den vestlige del av C. er for en stoø del et
lavt og sumpig land, blot længst i vest hæver der sig
høiere aaser. — Klimaet er hett, men suñdt og
behagelig. Havana paa nordkysten har en aarlig
middeltemperatur av 25.1 ° mens juli har 27.8 ° og jan. 21.8°;
gjennemsnittet av de laveste iagttagne temperaturer er
12.9°. Sommeren og høsten fra mai til oktober er
regntid, mens den øvrige del av aaret er forholdsvis tør; i
Havana er den aarlige nedbør 1175 mm. I den største
del av aaret blæser nordøstpassaten, men undertiden
opkommer der frygtelige hvirvelstorme, cykloner, som
anretter umaadelige ødelæggelser. — Planteveksten er
tropisk med palmer, store. bregnetrær etc., men der
findes ogsaa naaleskog, som dog bestaar av ganske andre
arter end i Norge. Da europæerne kom til øen, fandt
de mange nytteplanter der, bomuld, vanilje, jams, tobak
o. fl., og senere er alle slags europæiske nytteplanter
blit overflyttet.— Dyreverdenen er forholdsvis
fattig, men der findes naturligvis slanger, krokodiller og
andre tropiske dyr. — Folket. Folketallet er ifølge
tælling 1916 omkr. 2 628 000; derav er 72 pct. hvite og
28 pct. farvede, rene negre og blandinger samt nogen
tusen kinesere. Av indianere er der ingen tilbake.
Paa opdagelsens tid bodde der kanske ′1/2 mill. indfødte
der, men disse bukket snart under for spaniernes raa
og grusomme behandling. Omkr. 1840 begyndte en
indførsel av kinesere, men den ophørte snart, da det viste
sig at kineserne ikke taalte klimaet. I de senere aar
har der været stor indvandring fra andre lande, særlig
Spanien; saaledes indvandret i 1917 omkr. 55 000 men-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
