895 Cuban—Cubeber 896 Ord som ikke findes under C, maa søkes under K. nesker, men samtidig var der ogsaa stor utvandring. De største byer er hovedstaden Havana med 361 000 indb., Camaguey, 93 000 indb., Cienfugos, 82 000 indb. (30 000 i 1899), Santiago, 63 000 indb. etec. Med befolkningens oplysning staar det ikke videre rart til, men det gaar dog fremover. Der er skolepligt, men loven er ikke helt gjennemført, saa at endnu en betydelig del av folket er analfabeter. I 1916 var der 2 700 folkeskoler med 5 000 lærere og 290 000 indskrevne elever. Der er adskillige høiere skoler, og i Havana et universitet. Statens religion er den katolske. — Næringsveier. Jordbruk er praktisk talt landets eneste næringsvei. Der dyrkes først og fremst sukker (rørsukker), dernæst tobak, kaffe, kakao, frugt (bananer, appelsiner), men litet korn og næsten ikke poteter. En stor del av den dyrkede jord er optat av sukkerplantager, og sukkeravlen er øket fra 800 000 ton i 1902 til 4 mill. ton i 1917. Av husdyr holdes kjør (3′/2 mill.), hester (720 000), muldyr og æsler (60 000). — Der er meget skog paa C. med mange værdifulde træsorter som mahogni, ceder (cigarkassetræ), gummitrær etc. I fjeldene findes der metal, særlig jernmalm, hvorav der aarlig utføres til de Forenede Stater omkr. 600 000 ton; der findes ogsaa litt kobber. Industrien beskjæftiger sig især med tilvirkning av cigarer (Havana-cigarer) og cigaretter, videre sukker og rum. Utenrikshandelen er under Verdenskrigen steget voldsomt i værdi; i 1913 hadde importen en værdi av omkr. 500 mill. kr., i 1917 omkr. 1 000 mill. kr., mens eksporten i 1913 var 600 mill. kr., i 1917 1 320 mill. kr. Over 3/s av handelen foregaar med de Forenede Stater, dernæst kommer de Britiske Øer. Den vigtigste eksportartikel er sukker (i 1917 for 1 000 mill. kr.), dernæst tobak (for 100 mill. kr.). Der er meget livlig skibsfart i havnene, og norske skibe hadde her før Verdenskrigen et av sine bedste fragtmarkeder. Der er i 1916 omkr. 3 800 km. jernbané; de store sukkerplantager har egne private linjer, som forbinder dem med hovedlinjerne. Der er 658 postkontorer og 226 telegrafkontorer. Metrisk maal og vegt. Fra 1914 er myntenheten 1 peso, hvis guldværdi er lik 1 gulddollar. — Statsforfatning. I 1898 erkjendte Spanien C. som en uavhængig stat, men paa grund av de Forenede Staters intervention i krigen mellem Spanien og C. er landet kommet i en nær forbindelse med de Forenede Stater. Forfatningen er fra 1901. Landet er en republik og styres av en præsident og en nationalforsamling bestaaende av et senat og et repræsentanthus. C. har overfor de Forenede Stater forpligtet sig til ikke med et andet land at indgaa en traktat som kan true dets uavhængighet, og ikke at gjøre nogen gjæld som ikke kan betales av de aarlige indtægter, samt til at avstaa marinestation til de Forenede Stater; endelig har ogsaa de Forenede Stater forbeholdt sig ret til intervention, hvis der skulde opstaa uroligheter. I aug. 1906 utbrøt der oprør, og efter forgjæves forsøk paa at undertrykke det, maatte landets første præsident, Palma, nedlægge sit embede. Ingen efterfølger blev valgt, og saa intervenerte de Forenede Stater. Det amerikanske provisoriske styre varte til 1909, da en ny præsident blev valgt (24 jan.). Landets budget viser (1918—19) en indtægt av omtr. 230 mill. kr., mens utgifterne er omtr. 35 mill. kr. mindre. Hær og flaate er ganske ubetydelige. Norges legation i Mexico er ogsaa legation for C. — Historie. C. blev opdaget 28 okt. 1492 av Columbus. Diego Velasquez ledet den første erobrings- og kolonisationsekspedition 1511, og den første by Baracoa anlagdes 1512. Den spanske regjering hemmet øens opkomst: Cubas vaaben. indianerne blev utryddet, kvægavlen hindredes ved eksportforbud; tobaks- og sukkerdyrkningen medførte indførsel av negerslaver; 1717 gjordes tobaksdyrkningen til statsmonopol; dette fremkaldte flere oprør. England, som ved Utrechtfreden 1713 hadde faat del i importprivilegiet, erobret under kolonikrigen Havana 1762, men tilbakegav den til Spanien ved freden i Paris 1763 mot at faa Florida. 1777 blev C. gjort til et særlig «generalkapitanat», og under dygtige generalkapteiner utviklet øens næringsliv sig sterkt. Ved de spanske forfatninger av 1812 og 1820 fik C. ret til repræsentation i cortes; men efter 1823 merkedes ogsaa reaktionen paa C. Negeroprørene, som var begyndt 1812, fortsattes, og 1845 utbrøt et farlig oprør, hvorunder mange blev henrettet; dette befordret kreolernes planer om tilslutning til de Forenede Stater, saaledes at endog senatet s. a. foreslog underhandlinger om C.s avstaaelse til de Forenede Stater. Uavhængighetsplanerne resulterte ofte i oprør (f. eks. 1849 og 1849—51); som motvegt utstedtes en lov om indskrænkning av slavehandelen 1854. Da revolutionen utbrøt 1868 i Spanien, forplantedes den til C., hvor Manuel Céspedes proklamertes som præsident for C.; først 1878 blev opstanden undertrykt. 1881 indførtes den spanske forfatning; slaveriet blev ophævet fuldstændig ved love 1880 og 1886. Men en økonomisk krise 1894, foraarsaket av de Forenede Staters opsigelse av handelstraktaten med Spanien, hvorved sukkerpriserne dalte, bevirket oprør (24 febr. 1895); provisorisk regjering blev dannet, sukkerplantagerne opbrændtes, den store spanske okkupationshær hadde liten fremgang, og da de Forenede Stater protesterte mot Spaniens overgrep, blev der indrømmet C. et utstrakt selvstyre; forfatningen proklamertes 1 jan. 1898. Da et amerikansk panserskib «Maine», som laa i Havanas havn for at beskytte de Forenede Staters interesser, ødelagdes ved eksplosion av ukjendte aarsaker 15 decbr. 1898, benyttet de Forenede Stater sig herav til at erklære Spanien krig; den spanske flaate ødelagdes, og hæren kapitulerte. Ved freden i Paris 10 decbr. 1898 opgav Spanien suveræniteten over C., som fra 1 jan. 1899 midlertidig blev styret av en amerikansk militærguvernør. 21 febr. 1901 blev forfatningen vedtat, og 20 mai 1902 overdroges regjeringsmyndigheten til præsident Tomas Estrada y Palma. Allikevel er avhængigheten av de Forenede Stater iøinefaldende: amerikanske tropper vedblev en tid at holde C. besat, de Forenede Stater fik ret til at ha kulstationer paa C. (1903), en handelstraktat med de Forenede Stater avsluttedes 27 decbr. 1903. Aug. 1906 utbrøt oprør, Palma abdicerte, og præsident Taft (s. d.) utnævnte sig selv til militærguvernør. Den provisoriske regjering varte til 28 jan. 1909, da myndigheten overdroges til præsident José Miguel Gomez (1909—13), som efterfulgtes av Mario G. Menocal (1913—17, gjenvalgt for perioden 1917—21). 7 april 1917 erklærte C. krig mot Tyskland. [Litt.: A. G. Robinson, «C. old and new» (1916); A. Hyatt Verill, «C. past and present» (1914); Leslie’s «Official hist. of the Spanish-Amer. war» (1899).] </chapter> <chapter name="Cuban"> Cubān, et bronsegult mineral som bestaar av kobber, jern og svovel og er nær beslegtet med brogetkobber (s. d.). Forekommer paa Cuba samt ved Kafveltorp og Tunaberg i Sverige. </chapter> <chapter name="Cubeber"> Cubēber er frugterne av den til pepperfamilien hørende, indtil 6 m. lange, [klatrende, tvebo busk piper cubeba, hvis hjem er de store Sundaøer; den dyrkes der, paa Ceylon og Antillerne ofte opad skyggetrærne i kaffeplantagerne. Hunblomsterne sitter i kolber, men under frugtmodningen forlænges frugtknutens nederste del til en omkr. 10 mm. lang stilk. Frugterne, som samles umodne, er næsten kulerunde, graabrune, rynkede og indeholder kun ett frø. Brukes