Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
895
Cuban—Cubeber
896
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
nesker, men samtidig var der ogsaa stor utvandring. De
største byer er hovedstaden Havana med 361 000 indb.,
Camaguey, 93 000 indb., Cienfugos, 82 000 indb. (30 000
i 1899), Santiago, 63 000 indb. etec. Med befolkningens
oplysning staar det ikke videre rart til, men det gaar
dog fremover. Der er skolepligt, men loven er ikke
helt gjennemført, saa at endnu en betydelig del av
folket er analfabeter. I 1916 var der 2 700 folkeskoler med
5 000 lærere og 290 000 indskrevne elever. Der er
adskillige høiere skoler, og i Havana et universitet. Statens
religion er den katolske. — Næringsveier. Jordbruk
er praktisk talt landets eneste næringsvei. Der dyrkes
først og fremst sukker (rørsukker), dernæst tobak, kaffe,
kakao, frugt (bananer, appelsiner), men litet korn og
næsten ikke poteter. En stor del av den dyrkede
jord er optat av sukkerplantager, og sukkeravlen er øket
fra 800 000 ton i 1902 til 4 mill. ton i 1917. Av
husdyr holdes kjør (3′/2 mill.), hester (720 000), muldyr og
æsler (60 000). — Der er meget skog paa C. med mange
værdifulde træsorter som mahogni, ceder (cigarkassetræ),
gummitrær etc. I fjeldene findes der metal, særlig
jernmalm, hvorav der aarlig utføres til de Forenede Stater
omkr. 600 000 ton; der findes ogsaa litt kobber.
Industrien beskjæftiger sig især med tilvirkning av cigarer
(Havana-cigarer) og cigaretter, videre sukker og rum.
Utenrikshandelen er under Verdenskrigen steget
voldsomt i værdi; i 1913 hadde importen en værdi av omkr.
500 mill. kr., i 1917 omkr. 1 000 mill. kr., mens
eksporten i 1913 var 600 mill. kr., i 1917 1 320 mill. kr. Over
3/s av handelen foregaar med de Forenede Stater,
dernæst kommer de Britiske Øer. Den vigtigste
eksportartikel er sukker (i 1917 for 1 000 mill. kr.), dernæst
tobak (for 100 mill. kr.). Der er meget livlig skibsfart
i havnene, og norske skibe hadde her før Verdenskrigen
et av sine bedste fragtmarkeder. Der er i 1916 omkr.
3 800 km. jernbané; de store sukkerplantager har egne
private linjer, som forbinder dem med hovedlinjerne.
Der er 658 postkontorer og 226 telegrafkontorer. Metrisk
maal og vegt. Fra 1914 er myntenheten 1 peso, hvis
guldværdi er lik 1 gulddollar. — Statsforfatning.
I 1898 erkjendte Spanien C. som en
uavhængig stat, men paa grund av de
Forenede Staters intervention i krigen
mellem Spanien og C. er landet
kommet i en nær forbindelse med de
Forenede Stater. Forfatningen er fra 1901.
Landet er en republik og styres av en
præsident og en nationalforsamling
bestaaende av et senat og et
repræsentanthus. C. har overfor de Forenede
Stater forpligtet sig til ikke med et
andet land at indgaa en traktat som
kan true dets uavhængighet, og ikke at gjøre nogen
gjæld som ikke kan betales av de aarlige indtægter,
samt til at avstaa marinestation til de Forenede Stater;
endelig har ogsaa de Forenede Stater forbeholdt sig
ret til intervention, hvis der skulde opstaa
uroligheter. I aug. 1906 utbrøt der oprør, og efter forgjæves
forsøk paa at undertrykke det, maatte landets første
præsident, Palma, nedlægge sit embede. Ingen
efterfølger blev valgt, og saa intervenerte de Forenede Stater.
Det amerikanske provisoriske styre varte til 1909, da
en ny præsident blev valgt (24 jan.). Landets budget viser
(1918—19) en indtægt av omtr. 230 mill. kr., mens utgifterne
er omtr. 35 mill. kr. mindre. Hær og flaate er ganske
ubetydelige. Norges legation i Mexico er ogsaa legation for C. —
Historie. C. blev opdaget 28 okt. 1492 av Columbus.
Diego Velasquez ledet den første erobrings- og
kolonisationsekspedition 1511, og den første by Baracoa
anlagdes 1512. Den spanske regjering hemmet øens opkomst:
Cubas vaaben.
indianerne blev utryddet, kvægavlen hindredes ved
eksportforbud; tobaks- og sukkerdyrkningen medførte
indførsel av negerslaver; 1717 gjordes tobaksdyrkningen til
statsmonopol; dette fremkaldte flere oprør. England,
som ved Utrechtfreden 1713 hadde faat del i
importprivilegiet, erobret under kolonikrigen Havana 1762,
men tilbakegav den til Spanien ved freden i Paris 1763
mot at faa Florida. 1777 blev C. gjort til et særlig
«generalkapitanat», og under dygtige generalkapteiner
utviklet øens næringsliv sig sterkt. Ved de spanske
forfatninger av 1812 og 1820 fik C. ret til repræsentation i
cortes; men efter 1823 merkedes ogsaa reaktionen paa
C. Negeroprørene, som var begyndt 1812, fortsattes, og
1845 utbrøt et farlig oprør, hvorunder mange blev
henrettet; dette befordret kreolernes planer om tilslutning
til de Forenede Stater, saaledes at endog senatet s. a.
foreslog underhandlinger om C.s avstaaelse til de
Forenede Stater. Uavhængighetsplanerne resulterte ofte i
oprør (f. eks. 1849 og 1849—51); som motvegt utstedtes
en lov om indskrænkning av slavehandelen 1854. Da
revolutionen utbrøt 1868 i Spanien, forplantedes den til
C., hvor Manuel Céspedes proklamertes som præsident
for C.; først 1878 blev opstanden undertrykt. 1881
indførtes den spanske forfatning; slaveriet blev ophævet
fuldstændig ved love 1880 og 1886. Men en økonomisk
krise 1894, foraarsaket av de Forenede Staters opsigelse
av handelstraktaten med Spanien, hvorved
sukkerpriserne dalte, bevirket oprør (24 febr. 1895); provisorisk
regjering blev dannet, sukkerplantagerne opbrændtes,
den store spanske okkupationshær hadde liten fremgang,
og da de Forenede Stater protesterte mot Spaniens
overgrep, blev der indrømmet C. et utstrakt selvstyre;
forfatningen proklamertes 1 jan. 1898. Da et amerikansk
panserskib «Maine», som laa i Havanas havn for at
beskytte de Forenede Staters interesser, ødelagdes ved
eksplosion av ukjendte aarsaker 15 decbr. 1898, benyttet
de Forenede Stater sig herav til at erklære Spanien krig;
den spanske flaate ødelagdes, og hæren kapitulerte. Ved
freden i Paris 10 decbr. 1898 opgav Spanien
suveræniteten over C., som fra 1 jan. 1899 midlertidig blev styret
av en amerikansk militærguvernør. 21 febr. 1901 blev
forfatningen vedtat, og 20 mai 1902 overdroges
regjeringsmyndigheten til præsident Tomas Estrada y Palma.
Allikevel er avhængigheten av de Forenede Stater
iøinefaldende: amerikanske tropper vedblev en tid at holde
C. besat, de Forenede Stater fik ret til at ha kulstationer
paa C. (1903), en handelstraktat med de Forenede Stater
avsluttedes 27 decbr. 1903. Aug. 1906 utbrøt oprør,
Palma abdicerte, og præsident Taft (s. d.) utnævnte sig
selv til militærguvernør. Den provisoriske regjering
varte til 28 jan. 1909, da myndigheten overdroges til
præsident José Miguel Gomez (1909—13), som efterfulgtes
av Mario G. Menocal (1913—17, gjenvalgt for perioden
1917—21). 7 april 1917 erklærte C. krig mot Tyskland.
[Litt.: A. G. Robinson, «C. old and new» (1916); A. Hyatt
Verill, «C. past and present» (1914); Leslie’s «Official
hist. of the Spanish-Amer. war» (1899).]
Cubān, et bronsegult mineral som bestaar av kobber,
jern og svovel og er nær beslegtet med brogetkobber
(s. d.). Forekommer paa Cuba samt ved Kafveltorp og
Tunaberg i Sverige.
Cubēber er frugterne av den til pepperfamilien
hørende, indtil 6 m. lange, [klatrende, tvebo busk piper
cubeba, hvis hjem er de store Sundaøer; den dyrkes
der, paa Ceylon og Antillerne ofte opad skyggetrærne
i kaffeplantagerne. Hunblomsterne sitter i kolber,
men under frugtmodningen forlænges frugtknutens
nederste del til en omkr. 10 mm. lang stilk.
Frugterne, som samles umodne, er næsten kulerunde,
graabrune, rynkede og indeholder kun ett frø. Brukes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
