Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cubeber - Cubicularius - Cubiculum - Cubit - Cubitum - Cucujo - Cuculidæ - Cucumaria - Cucumis - Cucurbita - Cucuta - Cuddalore - Cuddapah - Cuenca (Spanien) - Cuenca (Ecuador) - Cuernavaca - Cuesmes - Cueva, Juan de la - Cuevas de Vera - Cugnot, Nicolas Joseph - Cui, César - Cui bono? - Cuijp, 1. Aalbert - Cuijp, 2. Benjamin Gerritsz - Cuivre poli - Cujus regio, ejus religio - Cul - Culex - Culiacan - Cullen, Paul - Cullera - Cullinan-diamanten - Culloden - Culmann, Karl - Culpa - Cumaceer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
897
Cubicularius—Cumaceer
898
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
som lægemiddel og indeholder æterisk olje,
samt cubebin.
Cubiculārius (lat.), hos de gamle romere:
kammertjener.
Cubi′culum (lat.). 1. Værelse, særlig soveværelse. —
2. Martyrgrav og særlig et kapel i en saadan.
Cubit [kj′bit], ældre længdemaal i England — 18 eng.
tommer — 0.4572 m.
Cu′bitum el. -us (lat.). 1. Albue. — 2. Gammelrom.
længemaal, længde fra albuen til langfingerens spids
(= 6 palmi, 24 digiti) = 0.44 m.
Cucu′jo, det spanske navn paa en i Sydamerika
hjemmehørende billeslegt (pyrophorus) av smeldernes
c.-syre
familie, hvis talrike arter lyser om natten med et sterkt ]
grønlig opaliserende lys fra to blæreformige pletter paa
brystskjoldets overside og et parti forrest paa
undersiden av bakkroppen. Den mest bekjendte art er den
ca. 15 mm. lange p. noctilucus, som før spaniernes
ankomst til Sydamerika bruktes alm. av indianerne til
fakler og lamper baade ute og inde. Senere brukte
spanierinderne dem til kjolepynt paa ball.
Cuculīdæ, se Gjøkefamilien.
Cucumāria, slegt av sjøpølser (s. d.).
Cu′cumis, agurk, se Græskarfamilien.
Cucu′rbita, græskar, se Græskarfamilien.
Cu′cuta(San José de C.), Sydamerika, by i
repuplikken Colombia, depart. Santander, nær grænsen av
Venezuela, 360 m. o. h. med 20364 indb. (1911). Er
ved jernbane forbundet med Villamizar ved elven Zulia.
Cuddalore, by i Forindien, paa østkysten av Dekan
syd for Pondichéri, 56 500 indb. (1911), derav over 2 000
kristne. Betydelig handel med ris og sukker. Havnen
er grund og kan ikke anløpes av store skibe.
Cuddapah, by i Forindien, 220 km. nordvest for ]
Madras med ca. 20 000 indb.;
mission.
Cue′nca, Spanien, prov. og by i Nykastilien. Prov.
er 17193 km.² og har 276 000 indb., 16 pr. km.., den
tyndest befolkede av alle Spaniens prov. Den vestre
del er flat og frugtbar, men daarlig dyrket, den østre
del bergrik. Der er faa veier og jernbaner. Byen C.,
hovedstad i prov., ligger 130 km. sydøst for Madrid,
902 m. o. h., har 11 000 indb., gotisk domkirke, gamle
adelspaladser etc. Var før berømt for sin kunstindustri.
Cue′nca (Santa Ana de C.), Sydamerika, by i
republikken Ecuador og hovedstad i prov. Azuay, under ca.
3° s. br. i en vakker, frugtbar dal mellem Andeskjederne,
2 355 m. o. h., Ecuadors tredje by med 50 000 indb. (1915).
Cuernavāca, Mexico, hovedstad i staten Morelos,
60 km. syd for Mexico, 1 660 m. o. h. 13000 indb.,
sukkerfabrikker, landbruksskole.
Cuesmes [kyæ′m], Belgien, by i prov. Hainaut
(Hennegau), 3 km. sydvest for Mons, 9 700 indb.,
maskinfabrikker, kulgruber.
Cueva, Juan de la (ca. 1550—16099?.), sp. digter,
reformerte det sp. dramas teknik og stil til større
naturlighet og enkelhet. Blandt hans dramaer kan
nævnes «El infamador» og «El saco de Roma».
Cue′vas de Vera, Spanien, by i prov. Almeria, ved
elven Almanzora, 12 km. fra Middelhavet, 27 000 indb.
I nærheten rike sølvgruber.
Cugnot [kuñå′], Nicolas Joseph (1725—1804), fr.
protestantisk og katolsk
ingeniørofficer, var den første som benyttet dampkraft ]
til at drive kjøretøier frem med. 1769 konstruerte C.
en trehjulet dampvogn, som med 4 personer i kunde
gaa 3.5 km. i timen. Vognen opbevares i Conservatoire
des Arts et Métiers i Paris. Et landeveislokomotiv til
at trække svært artilleri med (1771) viste sig
uhensigtsmæssig, men C. maa dog ansees som lokomotivets første
opfinder. Se pl. Automobiltyper I.
29 — Aschehougs konversationsleksikon. II.
Cui [kyi′], César (1835—), russ. komponist,
ingeniørgeneral og professor i Petrograd, som komponist
tilhørende den ungrussiske skole (Borodin,
Riniski-Korsakow, Mussorgski, Dargomyzski) med programmusik i
tilslutning til Berlioz og Liszt. Operaerne «Fangen i
Kaukasus», «Mandarinens søn», «Ratcliff», Le flibustier»
m. fl., orkesterverker, kor, romancer, artikler og skrifter,
navnlig om musikken i Rusland.
Cui bono? se Bonum.
Cuijp [køgyp], holl. malerfamilie. 1. Aalbert C.
(1620—91), elev av sin far Jacob Gerritsz C. (1594
—1652); utdannet under indflydelse av Jan van Goijen.
Arbeidet væsentlig i Dordrecht. Dyrebilleder, portrætter,
stilleben, men især gode landskaper. — 2. Benjamin
Gerritsz C. (1612—52), elev av sin onkel Jacob
Gerritsz C., videre utviklet under paavirkning av Rembrandt.
Arbeidet i Dordrecht. Historie- og genremaler.
Cuivre poli[kyivrə-påli′] (fr.), messing (legering av
kobber og sink), især siden 1870 meget anvendt
istedenfor bronse.
Cu′jus re′gio, e′jus reli′gio (lat.), dandsherrens
religion skal være undersaatternes», en grundsætning i
det saakaldte kirkelige territorialsystem. Paa
reformationstiden blev dette ofte gjennemført, saa at
undersaatternes religion maatte rette sig efter landets
regjerings. I nyere tid er det overalt opgit som stridende
med religionsfriheten.
Cul [ky] (fr.), bakdel. C. de Paris [ky-d-pari′],
falsk bakdel, tournure. C. de sac [ky-d-sák],
blindgate; vanskelig situation.
Cu′lex, se Myg.
Culiacān, Mexico, hovedstad i staten Sinaloa, 80 km.
fra Stillehavskysten, forbundet ved jernbane med sin
havn Altata, ca. 14 000 indb. Bispesæte.
Sukkerraffinaderier, bomuldsvæverier. Blev anlagt 1532.
Cullen [kr′lən], Paul (1803—78), irsk erkebiskop og
kardinal, utfoldet et energisk arbeide for at styrke den
romerske kirkes stilling i Irland. Han grundet skoler
og hospitaler, lot opføre kirker og gjennemførte
grundlæggelsen av et katolsk universitet i Dublin. Politisk
forsvarte han kronen og forfatningen og optraadte
gjentagne ganger mot sine trosfællers lyst til at løsrive sig
fra det engelske herredømme.
Cullera [kuljéra], Spanien, by i prov. Valencia, nær
mundingen av elven Jucar, syd for Valencia, 12 000 indb.
Rester av mauriske bygverker. Dyrker og utfører ris
og andet korn samt sydfrugter.
Cullinan-diamanten, verdens største diamant,
opkaldt efter direktøren for Premier (Transvaal) Diamond
Mining Co., i hvis gruber den blev fundet i jan. 1905.
Uslepen veiet den ca. 3 000 karat; den blev av den
transvaalske stat skjænket til den engelske konge og
slepet til 9 større og 96 mindre brillanter, de to største
paa 516 og 309 karat.
Culloden [kəlou′dn], C. Moor, Skotland, slette i
grevskapet Nairn, øst for Inverness. Her seiret 16 april
1746 hertugen av Cumberland over prætendenten Karl
Edvard Stuart.
Culmann, Karl (1821—81), t. matematiker og
ingeniør. Efter flere aars praksis ved jernbane- og
broanlæg blev han i 1855 professor i ingeniørfag ved den
tekniske høiskole i Zürich. Som videnskapsmand har han
særlig indlagt sig fortjeneste ved utvikling av
grafostatikken, hvor hans navn specielt er knyttet til den
saakaldte C.ss snitmetode til bestemmelse av kræfterne
i fagverkskonstruktioner.
Culpa, skyld,se Erstatning, Uagtsomhet.
Cumacēer (cumacea), smaa rækelignende krebsdyr
med avrundet krop og lang, tynd hale. Kun den
forreste del av kroppen er dækket av et skjold, de bakerste
Trykt septen.ber 1920.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
