901 Cunene—Curia 902 Ord som ikke findes under C, maa søkes under K. forgreninger, med betydelig jordbruk (mais, hvete, tobak, sukker, kakao) og bergverksdrift (stensalt, sølv). Stor utførsel av kinabark som indsamles i de vidtstrakte chinchona-skoger. Hovedstad (tillike hele republikkens) Bogotá (s. d.). </chapter> <chapter name="Cunene"> Cunēne, elv i portug. Vestafrika, utspringer i det indre Benguella paa østsiden av randkjeden Andrade Corvo under ca. 12° 30′ s. br., mottar talrike tilløp og rinder mot syd gjennem prov. Mossamedes, bøier derpaa mot vest og danner grænsen mellem denne og tysk Nordvestafrika (Ovambo-land) til sin munding i Atlanterhavet, hvor den ogsaa kaldes Omulonga. C. har en længde av ca. 2000 km., men er ingen vandrik elv. </chapter> <chapter name="Cuneo"> Cu′neo (Coni), Italien. 1. Provins i Norditalien (Piemont), syd for Turin, 7400 km.²2 med 666 735 indb. (1915). I vest og i syd er landet opfyldt av Alperne, i midten er der en stor slette. — 2. Provinsens hovedstad, har 29 600 indb. (1915). Den ligger paa en slette ved elven Stura og var tidligere betragtet som nøklen til den øvre Poslette, var derfor sterkt befæstet. Bispesæte, har en gammel gotisk kirke, forskjellige undervisningsanstalter. Betydelig silkeindustri. </chapter> <chapter name="Cuneus"> Cu′neus (lat.), kile, særlig 1. kileformig slagorden, undertiden lik falanx (s. d.); 2. en av de kileformige avdelinger hvori tilskuerpladsen i det rom. teater og amfiteater deltes ved de straaleformig utgaaende trapper. </chapter> <chapter name="Cunningham"> Cunningham [k»′niņəm], Sir Alexander (1814 —98), eng. arkæolog, søn av Allan C.; kom som adjutant hos generalguvernøren til Indien 1834, utsendtes i særlige ambassader til Kashmir og Tibet og blev 1858 overingeniør i Nordvestprovinserne samt 1870—85 arkæologisk generalinspektør for Indien. Verker: «The Bhilsa topes, or Buddhist monuments of Central India» (1854); «Archæological survey of India» (1871 ff.), «Corpus inscriptionum Indicarum» (bd. 1, 1878) samt pragtverket «The stupa of Bharhut» (1879). </chapter> <chapter name="Cunningham"> Cunningham [k»′niᶇņəm], Allan (1784—1842), skotsk digter, begyndte som stenhugger, men skaffet sig bøker, samlet folkeviser og skrev selv digte, som han tildels utgav som gamle. Han flyttet til London og utgav der «Remains of Nithsdale and Galloway song». Han er skarlagenrøde nedentil, mens kronbladene er hvite med en sortfiolet flek. </chapter> <chapter name="Cupido"> Cupīdo (lat.), attraa. se Eros. </chapter> <chapter name="Cupressus"> Cupre′ssus, cypres, se Cypresfamilien. </chapter> <chapter name="Cuprit"> Cupri′t, se Rødkobbererts. </chapter> <chapter name="Cuprum"> Cu′prum (lat.), kobber. </chapter> <chapter name="Cupula"> Cu′pula, cupulīferæ, se Skaalbærende. </chapter> <chapter name="Cura"> Cūra (lat.), pleie, forsorg, bekymring, bestyrelse av formue. Se ogsaa. Kurator. </chapter> <chapter name="Cura"> Cura, Sydamerika, by i staten Aragua i den nordlige del av republikken Venezuela, nær Tacarigua eller Valenciasjøens sydøstlige bredd, med ca. 12200 indb. (1891). Kaffeproduktion. </chapter> <chapter name="Curaçao"> Curaçao [kyraså′] (Curassao), holl. ø i Vestindien, ca. 60 km. fra Venezuelas nordkyst, 550 km.3 med 35 000 indb. (1917). C. bestaar av gamle, av en kridtformation dækkede eruptiver og koralkalk (største høide, Christoffelberg, 376 m.). Tør og for det meste træløs. Producerer fosfat og sjøsalt. Den efter C. opkaldte likør av pomeransskal fabrikeres nu i Amsterdam. Hovedstad Willemstad paa sydkysten. </chapter> <chapter name="Curaçao"> Curaçao [kyraså′f, en sterk og søt likør, som bl. a. indeholder den æteriske olje av pomeransskal. </chapter> <chapter name="Curare"> Curāre, indiansk pilegift, hvis fremstilling er forskjellig og utilstrækkelig kjendt, dog synes den i regelen at indeholde saft av strychnos-arter blandet med for-Lat. navn paa elskovsguden, skjellige andre saker, bl. a. muligvis slangegift. Indført cattolica», som snart fik stor indflydelse. har skrevet sange i dialekt og forøvrig i sine «Songs of ] Scotland» og andre digte heldig anslaat folkevisens tone. </chapter> <chapter name="Cunningham"> Cunningham [k»′niᶇəm], John (ca. 1575—1651), skotsk adelsmand. Blev 1605 leder av en av Christian IV utsendt ekspedition paa tre skibe for at gjenopdage Grønland. Med skibene fulgte James Hall som kjendtmand i grønlandske farvande. Med to av skibene, «Trost» og «Katten», kom C. ind til Grønlands vestkyst paa 66′1/2°n. br. til kong Christians Fjord og hadde her ] samkvem med grønlændere. Samme aar kom skibene hjem. C. fik 1619 Vardøhus i forlening. </chapter> <chapter name="Cunningham"> Cunningham [k»′niᶇəm], William (1849—1919), skotsk teolog og økonomisk historiker. Blev 1887 unii blodet virker c. lammende, hvorimot den ikke synes at virke naar den optages gjennem fordøielseskanalen. Det virksomme stof curarin kan fremkalde døden allerede i meget smaa mængder. </chapter> <chapter name="Curci"> Curci [ku′rtši], Carlo Maria (1809—91), ital. jesuit; var 1850 med at grunde det jesuitiske organ «Civilità Her kjæmpet C. for pavens ubetingede magt ogsaa over konger og fyrster. Senere hævdet han derimot nødvendigheten av en utsoning mellem paven og kongeriket Italien, samt opgivelsen av pavens verdslige magt. Da han i en skrivelse til paven uttalte samme anskuelse, blev han 1877 utstøtt av Jesuiterordenen. Flere av hans skrifter med samme tendens blev sat paa index; C. underkastet sig og blev paa sine gamle dage paany optat i Jesuiterordenen. </chapter> <chapter name="Curcuma"> Cu′rcuma (av familien zingiberaceæ), urter med tyk og sterkt grenet rotstok og røtter som er tykke i spidsen. Blomsterne, som sitter i en konglelignende samling, er næsten skjult av de brede dækblade. Kapselfrugt. Ca. 30 arter i det tropiske Asien og Afrika. Av disse kan merkes: c. Ilonga (gurkemeie), som dyrkes i Øst- og Sydasien for rotstokkens skyld. Denne indeholder et vakkert gult farvestof, som brukes til farvning. Rotstokken anvendes ogsaa til krydderi og er en væsentlig bestandversitetsprest i Cambridge, og virket hele sit senere liv ] i geistlige stillinger. 1878 begyndte han allerede at holde forelæsninger over Englands økonomiske og sociale historie, og herav opstod det monumentale verk «The growth of English industry and commerce» (1 utg. 1882; 4 betydelig forøkede utg. 1905). Til dette i sit slags inden alle litteraturer enestaaende hovedverk slutter sig de mindre arbeider «Modern civilisation in some of its economic aspects» (1896) og «Western civilisation in its economic aspects» (2 bd. 1898—1900). </chapter> <chapter name="Cuphea"> Cu′phea (kattehalefamilien), urter eller busker med motsatte, hele blade og uregelmæssige, hvite eller røde ] blomster i mellemrummene mellem bladene. Ca. 150 arter, utbredt i Amerika. Flere arter er prydplanter, saaledes den sentblomstrende, rødgule c. eminens, den orangegule c. strigulosa og c. platycentra, hvis blomster del av «curry-powder», en slags karri som er alm. brukt i England. Desuten har rotstokken tidligere været officinel, hvilket ogsaa var tilfælde med rotstokken av den i Indien dyrkede c. zedoariæ, som indeholder zittwerolje. Hos nogen arter, som c. angustifolia og c. leucorrhiza, indeholder de underjordiske dele stivelse. — Prydvekster er f. eks. c. purpurea, hvis blomster kommer frem før bladene. </chapter> <chapter name="Curia"> Cūria (lat.). 1. Navn for 30 avdelinger hvori det romerske folk (oprindelig maaske kun patricierne) var inddelt; denne inddeling dannet grundlaget for comitia s. d.) curiata, paa hvilken der stemtes efter curier. I republikkens tid hadde denne folkeforsamling dog ingen betydning, mens den i kongetiden var den virkelige folkeforsamling, som bl. a. valgte konger. Medlemmerne av c., curiales, hadde en viss forbindelse med hinanden gjennem fælles ofringer, som lededes av n c«curio i