Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Curicó6—Curtius
904
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
903
deres samlingslokale som ogsaa kaldtes c. — 2. Navn
for det romerske senats forsamlingslokale(r): C.
Hostilia paa Forums nordside, brændt 52 f. Kr., C. Julia,
paabegyndt av Cæsar, fuldført av Augustus. — 3. (I
middelalderlig og nyere sprogbruk): Hof, særlig
anvendt om pavehoffet.
Curicó, Sydamerika, provins i det midtre Chile under
ea. 35° s. br., 7 885 km.2° med 115563 indb. (1917); 15
pr. km.:3 Hovedstad C., med 22 452 indb. (1916), midt
i provinsen, 228 m. o. h., ved den chilenske
indlandsbane, har livlig handel.
Curie [kyri′]. 1. Marya C., f. Skllodowska (1867—),
fr.-polsk fysiker, datter av en gymnasieprofessor i
Warschau, studerte ved universitetet i Paris 1895, g.
m. nedenn. Pierre C., men fortsatte sine studier og
utgav 1897 et arbeide om de magnetiske egenskaper ved
hærdet staal. Derpaa studerte hun de av Becquerel
1896 opdagede og efter ham opkaldte straaler. Hun
opdaget 1898, at foruten uran ogsaa elementet thorium
utsender lignende
straaler og kaldte stoffer med
denne egenskap
radioaktive. Hun paaviste
dernæst at ingen andre hittil
bekjendte elementer var
radioaktive, men kom til
den overbevisning at der
i bekblende maate findes
et nyt, hittil ukjendt,
overordentlig sterkt
radioaktivt element. Efter
langvarig arbeide i forening
med sin mand og Bemont
utvandt hun dette
element i en ren
klorforbindelse. I samme mineral
fandt hun endnu et
radioaktivt element, som
hun kaldte polonium.
Radiums atomvegt bestemte
hun til 225. For disse
glimrende opdagelser tildeltes hun og hendes mand 1903
halvdelen av Nobelprisen for fysik; den anden halvdel
fik Becquerel. Samme aar fik hun doktorgraden ved
Paris’ universitet og utnævntes sammesteds 1906 som
sin mands efterfølger til professor. Hun har senere
fortsat sine radioaktive studier, og en stor del av vort
kjendskap til radioaktiviteten skyldes hende. (Se
Radioaktivitet.) — 2. Pierre C. (1859—1906), fr. fysiker,
1878—82 préparateur (hjælpelærer) i fysik ved Paris’
universitet, derpaa lærer og senere professor ved skolen
for teknisk fysik og kemi, holdt fra 1900 forelæsninger
ved universitetet og overtok 1904 sammesteds et for ham
særskilt oprettet professorat. Med sin hustru Marya C.
deler han æren for den berømmelige opdagelse av
radium. — Sammen med broren Jacques C. opdaget og
studerte han fænomenet piezoelektricitet (1880). Videre
har han gjort teoretiske studier over symmetrien i fysiske
fænomener, samt over legemers magnetiske egenskaper
ved forskjellige temperaturer (doktoravhandling 1895),
konstruerte flere fysiske apparater o. s. v. Han omkom
ved et ulykkestilfælde, idet han paa gaten blev
overkjørt av en vogn.
Curitba, Sydamerika, hovedstad i den
sydbrasilianske prov. Paraná, i en sund egn, ca. 60 km. fra
Atlanterhavet, med 65 000 indb. (1917). Har
jernbaneforbindelser med flere indlandsbyer og med sjøstaten
Paranagua i øst.
Cu′rius Dentātus, Manius (d. 270 f. Kr.), berømt
rom. feltherre; slog 290 samniterne, 275 kong Pyrrhos
Marya Curie.
ved Beneventum, 274 samniterne, lukanerne og
bruttierne. Berømmes som eksempel paa gammelromersk
uegennytte og jevnhet i seder.
Cūrman, Karl Peter (1833—1913), sv. læge, 1859
badelæge ved Lysekil og 1872 direktør sammesteds.
1869 professor i plastisk anatomi ved kunstakademiet,
1880 docent i balneologi og klimatologi ved det
Karolinska Institut. Gjorde sig fortjent av badevæsenets
utvikling i sit hjemland og utgav endel avhandlinger
desangaaende.
Curragh [k′rag], Irland, en stor flat hede, 50 km.
sydvest for Dublin. Statens eiendom, brukes til
militæretablissement og har plads for 12000 soldater. Desuten
holdes her 4 aarlige hesteveddeløp.
Currency [k»′rənsi], i alm. ensbetydende med penger
som værdimaaler og ombytningsmiddel. — C.-teorien
kaldes den opfatning som danner grundlaget for den
endnu gjældende saak. Peel’ske banklov av 1844 om
den eng. banks seddelutstedelsesret. Efter denne teori
betragtes pengesedler som c., altsaa som penger,
hvorfor en forøkelse av seddelmængden virker paa samme
maate som en forøkelse av myntcirkulationen, altsaa til
at drive priserne i veiret. Lærens tilhængere mente
ogsaa at der teoretisk intet var iveien for at bankerne
kunde øke sin seddelmængde i ubegrænset maalestok.
For at forebygge en saadan mulighet blev
seddelutstedelsesretten 1844 utskilt fra den engelske banks øvrige
virksomhet og henlagt til en særlig avdeling av banken,
som, borset fra et begrænset beløp, ikke maatte utstede
nye sedler uten mot deponering av den tilsvarende sum
i guld. Teorien har været meget omstridt.
Curre′nte ca′lamo (lat.), «med løpende pemn» (skrive
c. c., d. e. nedskrive flytende, uten betænkning).
Currer [k»′rə] Bell, pseudonym for Brontë, Charlotte.
Curri′culum vīĎtæ (lat.), levnetsløp.
Curry [kw′ri], ogsaa kaldt karri, er en blanding
av flere eller færre av efterfølgende krydderier:
gurkemeie, pepper, koriander, cayennepepper, muskatblomme,
ingefær, kanel, kryddernellik, sennep, kardemomme.
kumen m. fl.
Curtatōne, Italien, distrikt i Mantua, vest for byen
Mantua. Her seiret 1848 østerrikerne over de
neapolitansk-toskanske tropper. :
Curtis [kə′tis], George Ticknor (1812—64),
nordamer. jurist. Praktiserte som advokat i Boston og har
skrevet flere juridiske og historiske bøker. Hans
vigtigste verk er et grundig arbeide angaaende de Forenede
Staters forfatningshistorie: «History of the origin,
formation and adoption of the constitution of the United
States» (2 bd., 1855—58, nyt oplag 1888—96).
Curtius, Ernst (1814—96), fremragende t.
kunstarkæolog og historiker, professor og museumsdirektør i
Berlin. C. gav støtet til og planla de store t.
utgravninger i Olympia 1875—80, likesom han tok væsentlig
del i utgivelsen av «Die Ausgrabungen zu Olympia».
Blandt hans hist. verker kan nævnes «Peloponnesos»,
«Griechische Geschichte» (i 3 bd.) og «Die Stadtgeschichte
von Athen» (1891).
Curtius, Georg (1820—85), t. klassisk filolog, bror
av Ernst C., professor i klassisk filologi i Prag, Kiel og
Leipzig. Han var den første som i en række arbeider
søkte at overføre den sammenlignende sprogvidenskaps
principper paa og utnytte dens resultater for græsk
og latinsk grammatik: «Griechische Schulgrammatik»,
«Grundzüge der griechischen Etymologie», «Das Verbum
der griechischen Sprache», «Philologie und
Sprachwissenschaft»; utgav (med bidrag fra andre) «Studien zur
griechischen und lateinischen Grammatik».
Cur′tius, Marcus (d. 362 f. Kr.), en ung romer,
som efter sagnet opofret sig for fædrenebyen. Der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
