905 Curtius Rufus—Cutter 906 Ord som ikke findes under C, maa søšes under K. dannet sig paa torvet i Rom et dypt svelg som ikke kunde fyldes. Spaamænd forkyndte nu at staten vilde være i stor fare om det ikke blev fyldt, men at det kun kunde lukkes med Roms kosteligste eie. Da styrtet C. sig i kløften i fuld rustning tilhest med de ord: «Rom eier intet kosteligere end vaaben og mod», og svelget lukket sig. </chapter> <chapter name="Curtius Rufus"> Cur′tius Rūfus, Quintus, rom. historiker, som under keiser Claudius skrev Alexander d. stores historie i 10 bøker, hvorav 8 bevaret. Om C. sclv er intet sikkert kjendt. — Hans verk viser mangel paa kritik, unøiagtigheter i tids- og stedsbestemmelser, mangel paa militær forstaaelse; fremstillingen er livlig; personer og situationer søkes jevnlig karakterisert ved indlagte (av ham selv komponerte) taler. </chapter> <chapter name="Curzola"> Cu′rzola, ø i Adriaterhavet, tilhørende Dalmatien, 276 km.ǽ² med 18000 indb. Øen er opfyldt av aaser, den høieste er 5738 m. Der var før megen skog, som brukes til skibsbygning. Indbyggerne lever av skibsbygning, skibsfart, fiskeri og litt jordbruk. I nordøst byen C. med 2000 indb., har god havn, gammel domkirke og gamle bymure. </chapter> <chapter name="Curzon of Kedleston"> Curzon of Kedleston [kō′zən əv lédlstn], George Nathaniel, første jarl (1859—), eng. statsmand; 1886 konservativt medlem av parlamentet; foretok 1888 en politisk studicreise i Centralasien («Russia in Central Asia and the Anglo-Russian question», 1889), var 1889 «Times»s korrespondent i Persien og skrev den bedste bok om persisk politik og historie, «Persia and the Persian question» (2 bd., 1892), reiste derpaa i Østasien («Problems of the far East, Japan, Chorea, China», 1894). Var 1891—92 understatssekretær for Indien og i Salisburys tredje konservative kabinet understatssekretær for utenrikske anliggender (1895—98). Som vicekonge i Indien 1899—1905 gjennemførte C. med dygtighet og energi betydelige reformer i Indiens forvaltning og arbeidet maalbevisst paa at utvide Englands indflydelse over de tilgrænsende lande, saaledes ved oberst Younghusbands Tibet-ekspedition 1903—04 og ved en rny overenskomst med Afghanistan 1905. C. søkte ogsaa at styrke de indfødte vasalfyrsters lojalitet mot det britiskindiske herredømme, dels ved personlig paavirkning, dels ved at nærme sig orientalske former i styresættet. Hans reformbestræbelser, navnlig Bengalens deling i to provinser (1905), skafftt ham mange fiender, især i byraakratiske kredser, og da hertil kom en konflikt med den indiske armés chef, Lord Kitchener, og ministeren for Indien, Brodrick, tok han sin avsked og avløstes aug. 1905 av Lord Minto. Jan. 1908 blev han som konservativ indvalgt i de irske peer’′ers repræsentation i overhuset og agiterte med mere energi end held mot Asdquith’s plan om indskrænkning av overhusets magt. 1911 blev han jarl. Under Verdenskrigen blev C. medlem av kabinettet som lord-seglbevarer mai 1915 og fra decbr. 1916 leder av overhuset, medlem av krigskabinettet og formand for luftkrigsraadet. Okt. 1919 avløste han Balfour som utenriksminister. [Litt.: Lipsett, «Lord C. in India» G. N. Curzon of Kedleston. (1903); Th. Raleigh, «Lord C. in India, a selection from his speeches as viceroy» 1898—1905» (1906).] </chapter> <chapter name="Cusanus"> Cusānus, Nicolaus, eg. Nicolaus Chrypffs el. Krebs (1401—64), kardinal, teolog og filosof, f. i Cues ved Trier. Blev 22 aar gl. doktor i den kanoniske ret. Traadte i kirkens tjeneste og deltok i kirkemøtet i Basel. Han forela dette sit store skrift: «De concordantia catholica», hvori han hævder at et alm. kirkemøte staar over paven. Skuffet over kirkemøtets gang sluttet han sig senere til paven, Eugen IV, i hvis tjeneste han utførte flere betydningsfulde hverv. Til løn blev han kardinal og 1450 biskop av Brixen. C. var en betydelig tænker og teolog, han betegner overgangen mellem middelalderen og den nyere tid. Paavirket av Dionysius Areopagita og mystikken lærer han at Gud er den uendelige, i hvem alle motsætninger opløser sig i uendelig harmoni. Derfor er Gud den absolutte virkelighet, i og ved hvem alle enkeltting bestaar. Saaledes er verden kun Guds væsens selvutfoldelse i enkeltheternes mangfoldighet. Mens mennesket empirisk kan erkjende disse, kan det kun erkjende Gud ved negativt at tænke alle ufuldkommenheter bort, som knytter sig til endeligheten, og ved en mystisk opløftelse til Gud som enheten i mangfoldigheten. Disse tanker har C. utviklet i sit hovedskrift: «De docta ignorantia». </chapter> <chapter name="Cuscuta"> Cuscūta, sniketraad (s. d.). </chapter> <chapter name="Custine"> Custine [kysti′n], Adam Philippe, greve av (1740 —98), fr. officer, deltok i Syvaarskrigen og i den amer. frihetskrig. 1789 medlem av riksstænderne; reformivrig. Deltok i krigen med Østerrike og Preussen 1792, erobret Mainz og Frankfurt; overalt ivrig for at gjennemføre de revolutionære frihetsidéer. Efter Dumouriez’ forræderi fik C. overbefalingen over nordhæren, hvis slappe disciplin han med held søkte at gjenoprette; vandt trods sin strenghet soldaternes hengivenhet («general Moustache»). Han blev imidlertid gjenstand for velfærdsutvalgets mistanke, under falskt paaskud lokket til Paris, uten grund anklaget for forræderi og guillotinert. </chapter> <chapter name="Custos"> Cu′stos (lat.), vogter (se Kustode). </chapter> <chapter name="Custozza"> Custo′zza, Italien, landsby, omtr. 18 km. fra Verona, hvortil mindet om to ital. nederlag mot Østerrike knytter sig. 25 juli 1848 maatte Karl Albert i spidsen for sardinierne vike for Radetzky, og 24 juni 1866 led Lamarmora nederlag overfor erkehertug Albrecht. </chapter> <chapter name="Cutch"> Cutch [kiš], britisk vasalstat i Indien, provinsen Bombay, ved det Indiske Hav, øst for mundingen av Indus og nord for bugten ved C., 19730 km.2 med 513 000 indb. (1911). Det er et træløst og øde land med fjelde av et vildt utseende. Blot litt av jorden kan dyrkes, da der hersker stadig tørke, og som følge derav er der ofte hungersnød. I nord ligger den store saltsjø Runn of C. </chapter> <chapter name="Cuticula"> Cuti′cula (bot.), en tynd hinde som beklæder plantedelenes overhud paa yttersiden. (Se Hudvæv. </chapter> <chapter name="Cuttack"> Cuttack, by og distrikt i Indien, Bengalen. Distriktet, som ligger paa vestsiden av den Bengalske Bugt, er omtr. 9400 km.² og har over 2 mill. indb. Byen C. har 52 500 indb. (1911). Den ligger som midtpunkt i det vigtige Orissa-kanalsystem ved indgangen til bakkelandet indenfor kysten og har militær betydning. </chapter> <chapter name="Cutter"> Cutter, Charles Ammi (1837—1903), amer. biblioteksmand, utdannet som teolog, bibliotekar ved Boston Athenæum 1869—983, hvis mønstergyldige trykte katalog væsentlig skyldes ham, og senere ved Forbes-biblioteket i Northamton, Mass. C.s hovedverk er hans «Expansive classification» (1891 ff.), et av de mest logiske og gjennemarbeidede systemer som er utarbeidet for klassifikation av bøker. C. har ogsaa indlagt sig fortjenester ved sine katalogregler (1876), alfabetiseringstabeller og sit arbeide for bibliotekssakens vekst i de Forenede Stater.