Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
919
Cytolyse—Czernowitz
920
Ord som ikke findes under C, maa søkes uuder K.
samt c. capitatus og leucanthus, som har blomsterne
sittende i hoder i grenspidserne. Andre arter dyrkes i
veksthuse, som den hvitblomstrede c. linkii og den lille,
stedsegrønne, vellugtende c. racemosus.
Cytolȳse, opløsning av celler, kan bl. a. frembrirges
ved særlige sera fremstillet ved indsprøitning av f. eks.
leverceller fra et andet dyr paa kaniner. Særlige former
av cytolytiske immunstoffer er hæmolysiner.
Cytopla′sma, se Celle.
Cz... slaviske ord
maa søkes under Tsj..
Czako, se Chakot.
Czapek [tša′pek], J o se ph (1825—1915), komponist og
musiker, f. i Böhmen, regiments-musikdirektør i
Gõteborg, hvor han var den ledende kraft i musiklivet,
dirigent, komponist, organist, sanglærer, medlem av
Stockholms musikakademi. Symfonier, messer,
konsertstykker, kantater o. s. v.
Czapka [tša′pka] (polsklue), opr. de polske uhlaners
lue med firkantet pull. Anvendes nu almindelig som
hovedbedækning for denne vaabenart.
Czar er polsk form for russisk tsar (s. d.).
Czarniecki [tšarnjæ′tski], Stefan (1599—1665), polsk
feltherre, deltok 1648 i undertrykkelsen av kosakoprøret
og utmerket sig 1655 mot svenskerne. Disses
tilbaketog fra Polen skyldtes for en stor del C. 1658 fik C.
ordre til at drage Danmark til undsætning; han
tilbakeerobret Als, men kaldtes kort efter tilbake til Polen
som russerne hadde angrepet. C. seiret i en række slag
og nødte Rusland til fred 1661. C. var en av Polens
største hærførere, tapper, men grusom.
Czartoryski [tšartåry′jski], gammel, indflydelsesrik
polsk adelsfamilie som 1623 fik tysk riksfyrste- og 1788
ungarsk magnatværdighet. 1. Adam Kazimierz C.
(1734—1823), fyrste; var 1763 kandidat til Polens trone,
men maatte vike for Stanislaus Poniatowski.
efter Polens første deling i østerriksk tjeneste, men
deltok i den polske riksdag 1788—91 og sluttet sig her ivrig
til det national-polske parti. 1812—13 polsk
riksdagsmarskalk og istandbragte konføderationen 1812. — 2.
Adam Jérzy C. (1770—1861), fyrste, foreg.s søn;
deltok i Kosciuszkos frihetskamp og kom som gissel til
Petrograd, hvor han vandt storfyrst Alexanders
venskap. Efter dennes tronbestigelse utnævntes han til
utenriksminister og kurator for de polske læreanstalter.
Ved utbruddet av den polske revolution 1830, som han
sluttet sig til og ofret over halvdelen av sin formue for,
utpektes han til præsident; men 1831, da Kruckovicki
blev diktator, trak han sig tilbake og tok tjeneste i hæren
som menig soldat. Levet senere i Paris som hoved for
de aristokratiske polske emigranter. — 3. Konstantin
C. (1773—1860), fyrste, sidstnævntes bror; oprettet 1809
paa egen bekostning et regiment hvormed han deltok i
Napoleons tog mot Rusland 1812; utmerket sig i slaget ved
Moskva. Grundet senere en kostbar malerisamling i Wien.
Czecher, caechisk sprog, se Tsjekker,
Tsjekkisk sprog.
Czegléd [tšæglēd], Ungarn, by
Budapest, 23 942 indb. (1910), magyarer.
og vindyrkning.
Czenstochowa [tšǣståkå′va], Polen, by i guv.
Petrokov, ved Warthe, 10 km. fra Schlesiens grænse, 72 000
indb., derav mange jøder. C. er polakkernes (og alle
katolske slavers) mest berømte valfartssted med et kloster,
grundet av kong Vladislav Jagello (omkr. aar 1400).
Hvert aar kommer der 300 000 pilegrimmer til byen fra
alle det gamle Polens egne. Se Verdenskrigen.
Czeremosz [tše′remås], bielv til Pruth, utspringer i
Karpaterne og danner grænsen mellem Galizien og
Bukovina. 135 km. lang.
som ikke findes herunder,
„ ungarske under Cs ..
Korn,
frugt-Traadte I
50 km. sydøst for ]
Czernin [tš-] von und zu Chudenitz, Ottokar
Theobald Otto Maria, greve (1872—)], østerr.
diplomat, av böhmisk uradel, medlem av herrehuset 1902,
stod den 1914 myrdede erkehertug Frans Ferdinand nær
og var av ham utset til utenriksminister. Paa hans
foranledning blev han 1913 utnævnt til gesandt i Bukarest.
Han var motstander av den ungarske utenrikspolitik,
som vendte sig mot Rumænien, og vilde binde dette
land fast til treforbundet, bl. a. ved en avstaaelse av
Siebenbürgen, men kunde intet utrette overfor Tisza og
Tyskland. Efter Rumæniens krigserklæring aug. 1916
forlot han Bukarest og utnævntes 22 decbr. s. a. av
keiser Karl til utenriksminister. C., som er en
karakterfast og maalbevisst mand, et fint dannet
kulturmenneske med levende sans for tidens sociale og politiske
rørelser, var tidlig klar over Østerrikes fortvilede stilling
og førte hele sin ministertid i forstaaelse med keiseren
en haabløs kamp for at lede Tyskland og ungarerne
over paa forstaaelsesfredens grund. Vaaren 1917 tilbød
han Tyskland at avstaa
Galizien til et tyskpræget
Polen mot at Tyskland
avstod Alsace-Lorraine til
Frankrike; i et yderst
alvorlig brev ti: keiser
Karl fremstillet han den
truende fare for
verdensrevolution. Støttet paa
et exposé av Hellfferich
avviste keiser Wilhelm
forslaget, og i aug. s. a.
negtet Michaelis overfor
C. at opgi Belgien. 2 okt.
holdt C. en
betydningsfuld tale, hvori han brøt
staven over militarismen
og krævet verden bygget
op paa en ny retsbasis.
U-baatskrigen var han
imot og trodde ikke paa
den; derimot haabet han til det sidste paa et
gjennembrud paa vestfronten. Som østerriksk
underhandler i Brest-Litovsk 1917—18 kjæmpet han sammen
med Kühlmann for en forstaaelsesfred, men de tyske
generaler vilde ikke, og Østerrike maatte ha Ukraines
korn; bedre lykkedes hans bestræbelser i Bukarest.
Jan. 1918 grep han Wilsons 14 punkter med
begeistring og søkte at indlede en direkte forhandling med
præsidenten. Til trods for sit syn paa tysk politik
og sine skarpe domme over altyskerne var C. imidlertid
klar over Østerrikes politiske og økonomiske
avhængighet av Tyskland, og efter vest-offensivens begyndelse
uttalte han 2 april 1918 at et brud mellem de to
forbundsfæller var utænkelig. Kort efter avskediget av
keiser Karl 14 april som syndebukk for keiserens brev
til Sixtus av Parma (mars 1917), hvis indhold hadde
været hemmeligholdt for C. og med sit direkte tilbud
til fienden betød en illojalitet. Efter revolutionen søkte
C. 1919 uten held at danne et fællesborgerlig parti.
Høsten s. a. utgav han «Im Weltkriege», hvor han i
kunstnerisk avrundet form gir en sympatisk skildring
av sin frugtesløse kamp for at redde Østerrike fra
tilintetgjørelsen.
Czernowitz [tšær′nåvits], Bukovina, hovedstad i
nærheten av elven Pruth, 245 m. o. h., 93 000 indb., derav 20—
30 000 jøder. Sæte for Bukovinas regjering og landdag,
en græsk-katolsk erkebiskop etc. Der er et universitet
med (1913) 71 lærere og 1200 studenter, flere høiere
skoler og seminarier, et museum o. s. v. Der findes
ølbryggerier, møller, sagbruk, maskinfabriker og andre
Grev von Czernin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
