Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
929
gjælder ubetinget for enhver som i troen tilegner sig
«den (jfr. Confess. aug.», art. Il og IX). I den
reformerte kirke er meningerne forskjellige. Zwingli lærte
at d. væsentlig kun maa betragtes som en bekjendelses-
og lydighetshandling fra menneskets side. Calvins
opfatning gik i hovedsaken ut paa at d. er pant og segl
paa at den syndsforladelse som Kristus har vundet,
ogsaa gjælder den enkelte. — D. utførtes opr. ved
neddykkelse, skjønt overøselse el. bestænkning tidlig var i
bruk ved sykes d. Ved slutningen av 13 aarh. blev
denne form alm. anerkjendt i den vesterlandske kirke.
Derimot har den østerlandske kirke stadig fastholdt
neddykkelsen. Ofte bygget man ved siden av kirkerne,
navnlig domkirkerne, særlige daabskapeller, de saakaldte
baptisterier (s. d.). — D. utføres av presten i kirken og
sker i overvær av de saakaldte faddere som daabsvidner
og repræsentanter for menigheten. Er et barn sykt eller
av anden gyldig grund ikke kan føres til kirken, kan
det døpes hjemme i huset. De nærmere forskrifter om
d.s utførelse indeholdes i den norske kirkes alterboks
anden avdeling. Efter Norske lovs 2—5—6 og 8
paaligger det statskirkens medlemmer som pligt at la sine
barn døpe, og hvor barnet maatte være hjemmedøpt,
snarest mulig at fremstille det i kirken til hjemme-d.s
stadfæstelse.
Daabsattest er en av presten paa grundlag av
kirkebøkerne meddelt bevidnelse om en persons daab,
fødselsdag, fødested, forældre m. v. Likesom andre
presteattester utstedes den uten betaling i offentlige anliggender,
men forøvrig mot erlæggelse av det i den geistlige
lønningslov fastsatte gebyr.
Daadyr.
Daadyret (cerous dama), en til hjortenes gruppe
hørende drøvtygger, mindre end kronhjorten, men mere
robust bygget end denne, ikke saa langbenet og med
længere hale. Farven variabel, flekket eller ensfarvet,
rødlig eller graalig. Takkerne har en rund stamme,
som avgir to sidegrener, hvorav den nederste sitter
ganske nær rosenkransen, og som derefter breder sig ut
til et skovlformet endeparti, som bærer talrike smaa
grenskud. — D. træffes nu kun fredet i dyrehaver
og vildtparker i Mellemeuropa, Danmark og det
sydlige Sverige; hos os trives d. ikke. Det stammer fra
Middelhavslandene. D.s kjøt ligner i smak
hjortens, men er finere.
30 — Aschehougs konversationsleksikon. II.
Daabsattest—Daae
930
Daae, n. slegt som optræder i Trondhjem ved midten
av det 17 aarh. Til slegten, som i en utpræget grad
er en presteslegt væsentlig knyttet til Sogn, hører bl. a.
professor Ludvig Kristensen Daa, professor Ludvig
Ludvigsen D. og statsraad Ludvig D. [Litt.: J. F. Lampe,
«Den norske familie Daae», Bergen 1862.]
Daae, Anders (1852—), n. læge, bekjendt for sit
studentikose humor, siden 1880 praktiserende læge i
Chicago. D. indtar en fremskutt stilling i den norske
koloni, og har med adskillig ret været kaldt «norsk
konsul i Chicago». Han var medlem av den n.-amer.
kroningsdeputation.
Daae, Hans (1865—), n. læge, f. i Kragerø, cand.
med. 1890, assistent ved Rikshospitalets avdeling for øre-,
næse- og halssygdomme 1891—97 og har senere været
praktiserende læge i Kra. D. blev 1890 fastlønnet
løitnant i arméens sanitet, kaptein 1894, ved
sanitetsgeneralens stab 1897—1904, major og brigadelæge i Tromsø
1907, oberst og chef for arméens sanitet 1909. Han
har med offentlig stipendium foretat flere studiereiser,
var saaledes militærstipendiat under den græsk-tyrkiske
krig 1897, som han fulgte paa tyrkisk side, og var
Norges delegerte ved den internationale genferkonferanse
1906. D. grundla 1896 «Tidsskrift for Militærmedicin»
og har utfoldet et omfattende og betydningsfuldt
forfatterskap paa det militærmedicinske omraade, likesom
han har indlagt sig store fortjenester ved reorganisationen
av hærens sanitetsvæsen.
Daae, Ludvig (1829—93), n. politiker, 1856
overretssakfører, 1869 foged paa Søndmør, 1876 sorenskriver
i Nordre Søndmør. 1859—79 sat han som
repræsentant for Romsdals amt paa Stortinget, hvor han blandt
sine meningsfæller nød høi anseelse for dygtighet,
kundskapsrigdom og praktisk greihet. Han var
lagtingspræsident 1871—79 og medlem av en række komitéer
og kommissioner. D. tilhørte venstre og stod J. Sverdrup
nær. Fra 1879 var han utenfor det politiske liv, indtil
han 26 juni 1884 indtraadte i Sverdrups regjering som
forsvarsminister. Som saadan fratraadte han allerede
30 april følg. aar, hvorefter han paany bosatte sig paa
sin fædrenegaard Solnør i Skodje (Borgund) paa
Søndmør. Perioden 1886—88 var han repræsentant for
Aalesund og Molde. 1889 blev han utnævnt til
toldkasserer i Kristiansand.
Daae, Ludvig Ludvigsen (1834—1910), n.
historiker, f. i Aremark, 1863 universitetsstipendiat i historie,
1869 universitetsbibliotekar og 1876 professor i historie
ved Kra. universitet. Allerede som student begyndte D.
sin historiske forsker- og forfattervirksomhet. Med off.
understøttelse anstillet
han undersøkelser i
danske, svenske og tyske
biblioteker og arkiver og
utgav flere vigtige
kildesamlinger. Hans talrike
avhandlinger, som for
størstedelen er
offentliggjort i forskjellige norske
og danske tidsskrifter,
særlig n. «Historisk
Tidsskrift» utgit av den
Historiske Forening, blandt
hvis stiftere D. selv er,
omfatter næsten alle
perioder av fædrelandets
historie. Dypest er han
maaske trængt ind i det
15 og det 16 aarh.s
historie, hvor hans
forskning har bidraget til at
(Fot. L.
Ludvig Ludvigsen Daae.
Forbech.)
Trykt september 1920.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
