Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
931
omdanne vore forestillinger om den dansk-norske
reformation og dens følger for Norden. Med stor
forkjærlighet behandlet D. Norges kirke- og kulturhistorie.
Han har skrevet «Trondhjems stifts geistlige historie»
(1863), «Norske bygdesagn», bd. I—II (1870—71),
«Norges helgener» (1879), «Det gamle Christiania 1624—
1814» (1871, 2 ill. utg. 1891), «Kong Christian den
førstes norske historie 1448—58», udg. 1879 som det
norske Universitets lykønskningsskrift til universitetet i
Kbh. ved dets 400-aarsfest, ved hvilken leilighet
forfatteren blev kreeret til æresdoktor, «Stemninger i Danmark
og Norge i anledning av og nærmest efter adskillelsen»
(1887), «En krønike om erkebiskopperne i Nidaros» (i
«Festskrift for Trondhjem» 1897) m. m. m. D.s historiske
forfatterskap utmerker sig ved grundig viden, en paa
samme tid naturlig og livlig, kunstnerisk utarbeidet og av
forfatterens eiendommelige personlighet særpræget stil
(dette gjælder ogsaa hans paa latin skrevne arbeider).
Som foredragsholder hadde D. en sjelden evne til at
interessere sine tilhørere gjennem en klar og livfuld,
gjerne ved vid og humor fængslende fremstilling. Blandt
hans forelæsningsserier ved Universitetet maa især
fremhæves hans fremstilling av korstogenes, pavedømmets,
humanismens og reformationsaarhundredets historie. I
den politiske diskussion deltok D. med stor iver, baade
som folketaler og i pressen, altid til forsvar for et
utpræget konservativt standpunkt. — Venner og discipler
hyldet ham med et festskrift 1904.
Daalder [dāl-] el. rijksdaalder var en holl. i det
17 og 18 aarh. indtil 1816 præget sølvmynt av værdi
11/2 gulden= 30 stuivers 150 cents, omkr. kr. 2.25.
Daarekiste, se Sindssykeasyler.
Daasvatn (øvre), gaard og turiststation i Hornnes
herred, Aust-Agder fylke (Nedenes amt), ved den nye
rodelagte vei, omtr. midtveis mellem Hornnes
jernbanestation (Setesdalsbanen) og Aaseral sanatorium.
Daba, liten landsby i Tibet like ved Indiens grænse,
ca. 80° ø.l., omtr. 4500 m. o.h. Berømt for sine i
dalvæggene utgravede huler, som om sommeren brukes til
beboelse. Et berømt kloster og tempel er ogsaa klippehuler.
Daçanāmin, d. e:. «med 10 navne», indisk religiøst
broderskap med 10 avdelinger, kaldt slik efter 10 discipler
av den berømte vedānta-lærer Cankara (ca. 800 e. Kr.).
Endel (især omkring Benares), de saakaldte dandin-d.,
som bærer en stav (danda) som symbol paa
selvbeherskelse, omfatter kun brahmaner, de øvrige derimot folk
av alle kaster.
Da capo, se Capo og Da.
Dacca (Dhaka), by i Forindien, ligger i Ganges-deltaet,
250 km. nordøst for Kalkutta og har 108500 indb. (1911),
Var fra 1610 hovedstad for Bengalens muhammedanske
herskere og derfor en av Indiens største byer; fra denne
tid mange ruiner. I det 18 aarh. berømt tilvirkning av
fint musselin.
Dach, Simon (1605—59), t. digter, har skrevet
verdslige og aandelige sange og leilighetsdigte. Av disse
er bryllupsdigtet «Anke von Tharaw» i preussisk dialekt
og senere omdigtet av Herder til høitysk mest kjendt. D.
døde som professor i poesi ved universitetet i Königsberg.
Dachel (Dakhl), Ægypten, oase i den Libyske Ørken
under ca 25° 30 n. br., ca. 240 km. sydvest for Siut
ved Nilen, tre dagsreiser vest for Charga-oasen. D., som
ligger i en sænkning i ørkenplataaet 58—100 m. o. h.
med indtil 480 m. høie fjeldrygger i nord, har mange
kilder, hvorav flere jern- og svovelholdige og indtil 36°
varme, er frugtbar paa daddelpalmer og oliventrær og
frembringer desuten hvete, ris, durra og forskjellige
frugter. Av dens ca. 15 oasebyer (ca. 500 km.′) med
tilsammen ca. 18 000 indb. (fellaher) er den største
elkasr (100 m. o. h.) med 3 à 4 000 indb.
Daalder—Daddelpalme
932
Dachs (hund), se Hunderacer.
Dachstein, fjeldgruppe i Østerrike,
Salzkammergutalperne; den høieste del danner et plataa paa 1600—
2300 m.s høide og er omgit av en del topper, hvorfra
den største, den egentlige D. (2995 m.), ligger paa
sydsiden. «D.-Riesenhöhle», den største ishule i Europa.
Da′cia. 1. Dacien, rom. provins, indbefattende det
nuværende Siebenbürgen, Rumænien og en del av Ungarn.
Dakerne var vistnok av trakisk herkomst, tapre og
krigerske. Under Augustus plyndret de syd for Donau, men
Augustus drev dem tilbake. Domitian førte en uheldig
krig med dem (se Decebalus); men Trajan undertvang
deres land (101—106 e. Kr.) og gjorde det til en rom.
provins (fremstilling av dakerkrigene paa Trajansøilen).
Dakerne romanisertes hurtig. Aurelian opgav D. og
gjorde Donau til Romerrikets grænse. — 2. D. anvendtes
ofte av middelalderlige latinister for Danmark
(korrektere Dania).
Dacke, Nils (d. 1543), anfører for det efter ham
opkaldte bondeoprør (Dackefeiden) mot Gustaf I Vasa.
D., som tilhørte en anset bondeæt, utnyttet den i
Blekinge og Småland herskende uvilje mot kongens
reformer til fordel for sine ærgjerrige planer og reiste
bønderne (mai 1542). Gustaf lot hære rykke frem, men
da disse litet kunde utrette, sluttedes der en
vaabenstilstand (nov.). Da D. atter aapnet krigen, brøt tre
nye hære i forening med et dansk hjælpekorps ind, og
Lars Siggesson slog bønderne ved Asunden. D. undkom
og traadte nu i forbindelse med pfalzgrev Fredrik,
Albrekt av Mecklenburg, Granvella og andre av Gustafs
fiender, men et nyt oprørsforsøk faldt til jorden; D.
flygtet, men skal under flugten være blit skutt.
Dackefeiden, se Dacke, N.
Dacryomycetāceæ, familie av basidiesopper med
geléagtig eller brusket frugtlegeme. Basidierne er
kølleformede og deler sig i spidsen i to lange grener, som
hver bærer en stor, avlang basidiespore. Denne deler
sig før spiringen ved tvervægger i to til flere celler, som
hver utsender en spiretraad. Av slegterne skal nævnes:
Dacryomyces, som har puteformet, foldet frugtlegeme og
lever paa død ved, og calocera, som har brusket, opret,
kølleformet eller grenet frugtlegeme; den gule, klæbrige,
gaffelformig grenede c. vbiscosa, vokser paa gamle
naaletræstubber. t
Da′ctylis, se Hundegræs.
Daddelpalme (phønix), slegt av palmefamilien.
Busker eller høie trær med fjærdelte blade, hvis avsnit
er rendeformede eller, de nederste, omdannet til torner.
De tvebo blomster danner store, indtil over 1 meter
lange blomsterstande, de saakaldte kolber. I
hunblomsterne er der tre frie frugtblade, av hvilke dog kun det
ene utvikles til frugt; denne er et saftig bær med 1 frø
som paa den ene side har en dyp længdefure. — Den
egentlige d. (ph. dactylifera) er et indtil 20 m. høit træ;
den tilhører de store ørkenomraader i Nordafrika og
det sydvestlige Asien, hvor den spiller en overordentlig
stor rolle og i høi grad bidrager til at lette tilværelsen
for beboerne. D. forlanger for at trives, foruten
tilstrækkelig varme, ogsaa rikelig vand′ i jordbunden.
«Oasernes konge staar med føtterne i vand og med
hodet i himmelens glød», sier araberne om denne
plante. Men saasnart der er grundvand nok til at en
oase kan opstaa, indfinder d. sig, og overalt hvor der
i disse egne er betingelser tilstede for dens trivsel, blir
den dyrket. I almindelighet er det rotskud som plantes,
da disse vil komme til at vise kjønnet før de planter
som er vokset op av frø. Der plantes gjerne i forholdet
100 hunplanter og 6 hanplantnr. Naar blomsterne er
modne for bestøvning, hænges der hankolber op i
huntrærne, en bestøvningsmaate som kjendtes allerede i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
