Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
933 Daddelplommer— Dag 934
oldtiden. Bærene, «dadler», er saftige og før modningen
høirøde; de spises saavel friske som tørrede og er meget
nærende; de indeholder foruten en del slim og gummi
58 pct. sukker og 24 pct. vand. En fuldt utvokset d.
(i alderen fra 30 til opimot
100 aar) gir aarlig 15—20
kolber med dadler, og hver
kolbe veier 5—731/2 kg. Ogsaa
marven og de unge blade
spises, og ved indsnit i
stammen flyter der en saft ut
som gjæres til daddelvin.
Ogsaaellersnyttiggjøres dette
træ av ørkenegnenes beboere:
av de utvoksede blade
for-E arbeides saaledes matter og
kurver, mens stammerne gir
tømmer og brændmateriale.
— D. vokser ogsaa i visse
dele av Sydeuropa, hvor
frugterne kan modnes i de
sydligste egne av Spanien og
Italien samt i Grækenland.
— De fleste av de dadler
som kommer i den
europæiske handel, stammer fra
Persien; disse gjælder
sammen med de tunesiske som
de bedste dadler. — Flere
buskagtige ph.-arter dyrkes i
handelsgartnerierne, saaledes
den gulliggrønne ph. reclinata
fra Sydafrika, ph. rupicola
fra Himalaja samt den tornede ph. spinosa fra Vestafrika.
Daddelplommer, se Diospyros.
Da′ddi, Bernardo (omtalt 1317—55), ital. maler av
den florentinske skole. Elev av Giotto. For hans skjønne
madonna (1347) i Or san Michele i Firenze skapte
Orcagna sit berømte marmortabernakel. Fresker i S.
Croce i Firenze. I sine senere verker paavirket av
sienesisk kunst.
Daði Guðmundsson (d. 1563), islandsk storbonde
fra Vestlandet, ivrig for reformationens gjennemførelse,
kom i strid med den katolske biskop Jon Arason, som
1548 banlyste ham. D. G. fik imidlertid opfordring fra
Daddelpalme.
Christian III om at gripe bispen, og dette gjorde han
1550. D. G. var den d. regjering en villig tjener, og
denne saa til gjengjæld gjennem fingrene med hans
langtfra pletfri levnet.
Dadler, sorte, se Diospyros.
Daendels, Herman Wilhelm (1762—1818), holl.
general; deltok 1787 i oprøret mot arvestatholderen
Vilhelm V, blev derfor landsforvist, indtil han paa
revolutionstiden kom tilbake med de franske
invasionshære under Dumouriez (1793) og Pichegru (1795) og
blev divisionsgeneral i den nyoprettede Bataviske
Repupliks hær. Avslog som overgeneral den engelsk-russiske
landgang 1799, utnævntes til marskalk av Holland 1807
og styrte med stor dygtighet de ostindiske besiddelser
(1808—11), indtil englænderne besatte Java. Hjemkaldt
av Napoleon ledsaget D. denne paa toget mot Rusland
1812—13). Efter Wienerkongressen sendtes D. 1815 til
Guineakysten for at reorganisere de gjenerhvervede
kolonier, men døde der.
Da′fne. 1. (Græ. mytol.). Nymfe, datter av en
flodgud og Gaia, elsket av Apollon; da han forfulgte hende,
flygtet hun for ham og mottoges av sin mor, som
forvandlet hende til et laurbærtræ (græ. dafne), som
derefter var helliget Apollon. — 2. En laurbær- og
cypreslund ved Antiocheia i Syrien, berømt for sin
skjønhet; i lunden et tempel for Apollon og Artemis, brændt
862 e. Kr.
Dafnier (cladocera), orden av smaakrebs. Staar nær
bladføtterne (s. d.), men har kortere krop med færre
lemmer og er omsluttet av et
sadelformig skjold. Hodet bærer et stort,
sammensat, bevægelig øie, dannet ved
sammensmeltning av de to sideøine,
samt et litet uparret pandeøie. Det
forreste par følehorn korte, det andet
par derimot mægtig utviklet, tjener
som dyrenes vigtigste
svømmeredskap. Munddelene, med undtagelse
av kindbakkerne, rudimentære. Den
korte krop bærer 4—6 par
svømmeføtter. — D. er smaa, kun 1—2 mm.
lange, gjennemsigtige dyr, som lever
saavel i ferskvand som i havet, hvor
de undertiden kan optræde i store
masser. Forplantningen hos d. er
meget eiendommelig: Hunnerne
lægger om sommeren talrike,
ubefrugtede, tyndskallede «sommeregg», som
utruges i en hulhet under skjoldet
paa dyrenes rygside (rugesækken).
Hanner optræder hos mange arter
kun om høsten. Hunnerne faar da
hver et befrugtet, tykskallet «vinter- A
egg», som efter hunnens død synker Dafnie
tilbunds og overvintrer for den føl- (daphnia pulex).
gende vaar at gi oprindelsen til en go., g nerveknuter, over
ny generation, som i sommerens løp iecy »
atter formerer sig parthenogenetisk. i dannelse; o sommeregg;
— Hos os almindelig i ferskvand r (6°r3
slegten daphnia, vandlopperne, kaldt Runi ndiakkasi
saa paa grund av sine hoppende 5—9 svømmeføtter.
bevægelser. Ved kysterne
forekommer særlig almindelig den lille evadne nordmanni.
Da′fnis (græ. mytol.), søn av Hermes og en siciliansk
nymfe, nævntes som opfinderen av hyrdedigtningen
(bukolisk poesi); viste sig utro mot sin elskede, mistet
til straf synet, men optoges i himmelen; stadig besunget
i den alexandrinske hyrdedigtning.
Dag, enten den tid solen er over horisonten, i
motsætning til nat da den er under horisonten (naturlig
d.), eller den tid som forløper fra solen er i øvre (eller
nedre) kulmination til den næste gang indtar samme
stilling (borgerlig d.). I astronomien skjelner man
mellem stjerne-d., d. e. den tid da jorden dreier sig
én gang rundt om sin akse, og sol-d., d. s. s.
borgerlig d. I det borgerlige liv begynder sol-d. naar solen
er i nedre kulmination, og da har vi midnat; naar den
er i øvre kulmination, har vi middag. D. deles i 24
dele, benævnt timer, som enten tælles gjennemgaaende
fra midnat (0) til næste midnat (24) eller fra midnat til
middag (0 til 12 formiddag) og fra middag til midnat
(0 til 12 eftermiddag). Den astronomiske dag regnes
nu fra middag til middag, men skal fra 1925 begynde
ved midnat. Den borgerlige d.s længde avhænger av
solens avstand fra ækvator (deklination, s. d.) og stedets
geogr. bredde. Er begge disse to av samme navn, er
dagen længere end natten; er de av motsat navn, finder
det omvendte sted. — Ukedagenes gamle latinske navne
stammer fra planeterne, som i rækkefølgen efter det
ptolemaiiske system (Saturn, Jupiter, Mars, solen, Venus,
Merkur og maanen) sagdes at beherske hver sin time.
Behersker Saturn d.s første time, kaldes d. «Saturns d.»
(vor lørdag av islandsk laugardagr, badedag), men saa
behersker Saturn ogsaa den 8de, 25de og 22de time.
Den 23de beherskes av Jupiter, den 24de av Mars, og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
