Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
935
første time av næste d. beherskes av solen og kaldes
solens d. (søndag). Derefter følger maanens d. (mandag),
Mars’ d. (tirsdag, Tyrs d.), Merkurs d. (onsdag, Odins d.),
Juriters d. (torsdag, Tors d.) og Venus’ d. (fredag, Frøyjas d.).
Dag er i nordisk mytologi søn av Delling (den
straalende), opfattes som et mandlig væsen, som hver dag
færdes over himmelen. D. brukes ogsaa som mandsnavn.
Dag brukes i bergmandssproget, f. eks. i uttrykket
«ute i dagen» i motsætning til inde i gruben.
Dag (Dagh), tyrkisk ord for fjeld, forekommer i en
mængde geografiske sammensætninger, f. eks. Dagestan
(d. e. fjeldlandet).
Dagali (utt. Daagaali), høitliggende fjeldbygd i vakkert,
skogklædt, øst-vestgaaende dalføre mellem øvre del av
Hallingdal og Numedal. Gaardene ligger paa rad oppe i
lien paa nordsiden av dalføret, som gjennemstrømmes
av Numedalslaagen. D. hører til Nore i Numedal,
hvorhen offentlig kjørevei fører. Til Hallingdal (Gjeilo
jernbanestation) fører ny hovedvei.
Dagarbeider kaldes 1. i landbruket en arbeider som
ikke hører til gaardens faste folk. De fæstes enten til
et bestemt arbeide eller paa bestemt kortere tid, eller
med en kortere opsigelsesfrist end vanlig i
tjenesteforhold, gjerne aftensvarsel. 2. i industrielle bedrifter
m. v. en arbeider som lønnes med dag- eller timeløn,
ikke med maanedsløn eller akkordbetaling. Ofte
utfører de samme arbeidere snart dagarbeide, snart
akkordarbeide. Ansættelsesvilkaarene er de samme i
begge tilfælde. En arbeider som utfører alskens
forefaldende arbeide ved en bedrift (rydningsarbeide,
hjælpearbeide m. v.) kaldes hyppig dagmand.
Dagbladet, n. politisk avis i Kra., hvis første
nummer utkom 2 jan. 1869, grundlagt av Anthon Bang.
«D.» blev organ for den liberale opposition som fremgik
av valgene 1868. Fra 22 febr. 1869 indtil utgangen av
1879 var H. E. Berner (s. d.) redaktør med F. Bætzmann
(s. d.) som mest fremtrædende medarbeider. Dets
uforsonlige kamp mot det Stang—Selmerske høire (navnlig
artikelrækken «Det Stangske system», aarg. 1870) bidrog
til at fremkalde riksretsopgjøret 1883—84. Blandt senere
redaktører har været Erik Vullum 1880, N. Grevstad 1880
—883, L. Holst 1883—98, A. T. Omholt 1899—1904, Olaf
Thomesen 1904—07 og H. Volekmar 1907—15. Fra høsten
1915 har Einar Skavlan været bladets redaktør. «D.» har i
hele denne tid været organ for det rene venstres politik.
Dagbladet, d. dagblad, stiftet 1851, sluttet sig først til
det nationalliberale parti og fik under C. St. A. Billes (s. d.)
ledelse betydelig indflydelse. Redigertes senere en række
aar av forfatteren Vilh. Topsøe indtil hans død 1881.
Bladet er siden Topsøes død blit ledet i utpræget
konservativ retning, men har ikke bevaret sin tidligere
indflydelse. «D.» blev 1891 overtat av C. Ferslew og har nu
alt uten navnet fælles med et andet av de Ferslewske
blade «Dagens Nyheder».
Dagblindhet, nyktalopi, kaldes den tilstand hvor
synsevnen er forholdsvis bedst ved svak belysning; den
førekommer ved synsnervelidelser.
Dagbokel. memorial, en avbokholderiets hovedbøker,
hvori indføres alle formuesforandringer, forsaavidt de
ikke vedkommer de kontante penger (se Bokholderi).
Dagbrud anvendes istedenfor egentlige gruber ved
leiesteder som lar sig avbygge ved aapne arbeidssteder
i dagen. Endel nyttige sten- og jordarter utvindes i
regelen ved d. som f. eks. torv og bygningssten, men
ogsaa ved en del ertsleiesteder anvendes denne
avbygningsmaate. D. anvendes saaledes i Dunderlandsdalen,
ved flere av de store jernmalmforekomster i svensk
Norrland, videre ved svovelkisforekomsterne ved Riotinto
i Spanien, blyforekomsterne ved Bleiberg i Kårnthen,
de alluviale guldforekomster i Kalifornien, de diamant-
Dag—Daghavende
936
førende jordlag i Sydafrika o. s. v. De drives enten i
fjeldskraaninger som stenbrud eller i forsænkninger
(graverier), og avbygningen foretages i regelen i
trappeavsatser (strosser).
Dagbue, den del av et himmellegemes dagcirkel (s. d.)
som ligger over horisonten, i motsætning til natbue, den
del som ligger under horisonten. For stjerner i
himlens ækvator er d. lik natbuen.
Dagcirkel el. døgncirkel, den cirkel parallel med
himmelens ækvator et himmellegeme beskriver under
himmelhvælvingens tilsyneladende daglige omdreining.
Dagden, se Dagø.
Dag Eilifssøn, lendermand, gift med Ragnhild av
Giske, bosat paa Bratsberg, ledsaget Magnus Barfot paa
hans andet vesterhavstog, kjæmpet tappert mot irerne
ved kongens side og var den sidste som flygtet efter
hans fald. D. E., som eiet betydelig jordegods paa
Grenland og Vestfold, stiftet Gimsø nonnekloster. Av hans
sønner er Gregorius Dagssøn (s. d.) den mest bekjendte.
Dagens Nyheter, sv. politisk avis som utkommer i
Stockholm, indtil 1897 alle virkedage, senere hver dag
om morgenen. Dets første nr. utkom 23 decbr. 1864.
«D. N.» eiedes først av et interessentskap med L. J.
Hierta og Rudolf Wall, chefredaktøren, som største
deltagere. Wall indløste efterhaanden parterne. 1889
avløstes han av F. Vult von Steijern. Siden 1 juli 1898
har «D. N.» været ledet av O. v. Zweigbergk, som med
stor dygtighet har fortsat bladets frisindede traditioner.
I unionstiden indtok det stedse en imøtekommende
holdning likeoverfor de norske krav. Bladet, hvis
forskjellige utgaver utgaar i adskillig over 100 000
eksemplarer, hører til Sveriges betydeligste og mest ansete
presseforetagender.
Dagerort, Estland, det vestligste punkt paa øen Dagø
ut mot Østersjøen. Her staar, 60 m. o. h., et fyrtaarn
som er 385 m. høit.
Dagestan (Daghestan), prov. i Transkaukasien, ligger
paa nordskraaningen av Kaukasus og ved den vestlige
bredd av det Kaspiske Hav, omtr. 29 710 km.² med
702 500 indb. (1912). Det er et vildt fjeldland med
topper paa over 4 000 m., enkelte endog dækket med
evig sne. Befolkningen bestaar av en blanding av en
mængde folkeslag, lesgiske stammer, tyrkiske folk,
persere, armeniere, jøder samt nogen tusen russere; med
undtagelse av de sidste tre folk er alle de andre
muhammedanere. Fjeldfolkene lever mest som nomader,
mens befolkningen i øst ved det Kaspiske Hav lever
av akerbruk, dyrker korn, vin, frugt og tobak. — D. blev
efter langvarig og tapper motstand i 1859 russ. besiddelse.
Dagfin Bonde, birkebeiner, en av Sverres og hans
efterfølgeres mest betrodde mænd, var 1201 og senere
befalingsmand paa Sverresborg ved Bergen, som han
1207 saa sig nødt til at overgi til baglerne. Av Inge
Baardssøn blev D. B. gjort til lagmand og kgl. stallare.
Efter Inges dəd satte han igjennem at Haakon
Haakonssøn blev kaaret til konge paa Øreting 1217 og forsvarte
paa riksmøtet i Bergen 1223 Haakons ret til tronen.
D. B. var en avgjort motstander av Skule og fraraadet
forgjæves kongen at øke hans magt; han døde kort
efter Skules ophøielse til hertug.
Da′ggert, se Dolk.
Dagh, se Dag.
Daghavende løitnant ved en militær avdeling utøver
paa chefens (leircommandantens) vegne politimyndighet
inden avdelingens leiromraade. Han er nærmeste
foresatte for og kontrollerer leirvakten, paaser at der er ro i
leiren efter rosignal, inspicerer til ubestemt tid lokaler
som ikke er stillet til underavdelingens disposition,
kontrollerer at givne bestemmelser med hensyn til orden
og renslighet overholdes m. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
