Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
957
m. Egersund—Flekkefjordbanen gaar gjennem den
sydlige del av omraadet.
Daler, en i mange lande under denne eller tilsvarende
betegnelser anvendt større sølvmynt. Navnet er en
oversættelse af det tyske Thaler, som atter er en
forkortelse av Joachimsthaler.
det böhmiske bergverk Joachimsthal, av hvis sølv man
i 1518 begyndte at utmynte disse store sølvmynter,
som skulde svare til guldgyldenens værdi. I
Danmark-Norge efterlignet Christian II i 1523 disse mynter under
deres tyske navn. De første norske dalere sloges i
1543—46 i Telemarken av sølv fra Guldnes gruber (se ill.).
Den første norske daler fra 1546.
Mens den utmyntede daler, senere ogsaa kaldt
riksdaler, i Danmark og Norge stadig beholdt omtrent den
samme værdi av omkr. 4 kr. i vor nuværende mynt
vegt ca. 2 lod eller 28 à 29 gram), sank den langt
overveiende mængde cirkulerende smaamynt stadig i værdi.
Dette gav anledning til skjelningen mellem daler in
specie (d. e. i selve den utmyntede myntsort) el.
speciesdaler og daler eller riksdaler i «courant» (omløpende
mynt) eller kurant daler. Denne sidste gjaldt i det
18 og begyndelsen av det 19 aarh. ′
kr. 3.20. Kurantdaleren var en regningsmynt, som kun
rent undtagelsesvis utmyntedes (de saakaldte
«reisedalere» bestemt for kongernes reiser i Norge). Derimot
lød pengesedlerne indtil 1813 paa denne myntsort.
Kurantdaleren deltes i 6 mark à 16 skilling eller
almindelig i Norge i 4 orter (egentlig kvarter) à 24 skilling.
Speciesdaleren, som i 1816 lagdes til grund for det
norske myntsystem, indeholdt altsaa 5 saadanne orter
(paa Østlandet kaldt marker) eller 120 skilling. I
Danmark hadde man fra 1813 til kronemyntens indførelse
daler eller riksdaler riksmynt værd ′/2: speciesdaler.
I Sverige utmyntedes, foruten speciesdalere av
omtrent samme vegt og værdi som de danske og norske,
i perioden 1528—1830 flere andre sorter daler av ringere
værdi, navnlig daler sølvmynt og daler kobbermynt
= 1/ daler sølvmynt) og senere riksdaler banco.
Ogsaa plåtmynt og de av baron Göōörtz i 1718 og 1719
utmyntede nødmynter bærer betegnelsen daler.
Dalgas, Enrico Mylius (1828—94), d. ingeniør,
en av Det Danske Hedeselskabs stiftere ogi mange aar
sjælen i dette selskaps stadig voksende virksomhet for
de danske heders opdyrkning og beplantning. Ansattes
som ung ingeniørofficer ved veibygningen i Randers og
Viborg amter og erhvervet sig herunder et indgaaende
kjendskap til jyske forhold. Sammen med endel andre
stiftet han 1866 Det Danske Hedeselskab, som hvis
administrerende direktør han stod til sin død. Det
lykkedes D., som i sjelden grad forstod at vinde
menigmands tillid, at forene alle klasser og alle myndigheter
til samarbeide for denne store folkesak; og naar man
nu allerede har indvundet over halvparten av de danske
heder, skyldes dette først og fremst D.
Daler—Daljunkaren
Dette navn fik mynten efter ]
) prinsen
5 speciesdaler eller ]
958
Dalgeh, Ægypten, by i prov. Siut, ved Nilen; 11 000
indb. (1907).
Dalhousie [dælhū′zi], James Andrew
Broun-Ramsay, marki av (1812—60), eng. statsmand; blev
1837 medlem av parlamentet, hørte til torypartiet; blev
1845 handelsminister og støttet kraftig Robert Peel med
korntoldens ophævelse 1846. Ved Peels gjenkomst til
magten blev D. generalguvernør i Indien (1847—57).
Fuldendte den anden sikhkrig, som førte til Pandsjabs
annektering 1849; efter den anden birmakrig (1852—54)
« annektertes Pegu, og for yderligere at styrke det
britiske vælde annekterte D. Nagpur 1854, Satara og Audh
1856. D. reformerte i høi grad det engelske styre i
Indien, lot hinduer indtræde i administrationen og
oprettet det lovgivende raad i Kalkutta; utviklet ogsaa
samfærdselsmidlerne sterkt ved at bygge den store
Gangeskanal (1848—54), anlægge 3 700 km. jernbaner
og veier og 7500 km. telegraflinjer og gjennemførte et
) ordnet postvæsen.
Dalila (Delila), Samsons filistæiske elskerinde, bodde
ifølge Dom. 16 ved bækken Sorek og blev av sine
landsmænd brukt til at forraade dommeren Samson.
Dalimils krønike kaldes den ældste tsjekkiske
rimkrønike. Den ukjendte forfatter har skrevet den omkr.
1310; den aander varm fædrelandskjærlighet og vender
sig skarpt mot tyskerne. Den hviler dels paa ældre
krøniker, dels paa overlevering og er temmelig ukritisk.
Oversat paa tysk omtr. 1350.
Dalīn, Olof von (1708—63), sv.
og historiker, kgl. bibliotekar 1737, lærer for kron-
(Gustaf IIl) 1751—56 (adlet), rikshistoriograf
1755, forvist fra hoffet til 1761, hofkansler 1763. D.
vandt almindelig yndest med tidsskriftet «Then
swånska Argus» (1733—34), skrev senere skuespil (bedst
komedien «Den afundsjuke»), læredigte («Sagan om
håsten», «Svenska friheten»), humoristiske prosastykker,
lyriske digte (ogsaa
religiøse) og politiske
smaating. Det ligger nær at
sammenligne hans
forfattervirksomhet med
Holbergs. Selv om D.s forsøk
som sørgespilforfatter ikke
faldt heldig ut, viser det
dog utover Holberg, og
langt mere gjælder dette
hans lyriske digtning, som
vidner om forstaaelse av
folkevisen, og om hans
smaa skjemteviser. Mens
han paa flere omraader,
som historiker («Svea
Rikes historia») og
humorist i mindre maalestok,
staar værdig ved Holbergs
side, eier han ikke
Holbergs komiske genialitet.
Som lærer for kronprinsen
blev han indblandet i hoffets intriger, og da det kom
for en dag at han var delagtig i visse bestræbelser for
at utvide kongemagten, skal der ha været fare for hans
liv. Hans høitstaaende venner avverget faren, men hans
fleraarige forvisning fra hoffet føltes som et haardt slag
baade av dronningen og ham selv. [Litt.: M. Lamm,
«O. D.», 1908.]
Daljunkaren var eg. en sv. bondegut fra
Våstmanland ved navn Jöns Hansson. Han skal en tid ha tjent
som staldgut hos adelsmænd og herunder gjort sig
skyldig i tyveri. Senere drog han til Dalarne, hvor han
optraadte i begyndelsen av aaret 1527. Bønderne i
digter, publicist
Ang
Olof von Dalin.
(Byste av L’Archevesque i Kgl.
Vitterhets- och Antiquitetsakādemien.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
