Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Daljunkaren - Dalkarlsberg - Dalkulla - Dallas - Dalldorf - Dall’ Ongaro, Francesco - Dallwitz, Nikolaus Michael Louis Johann - Dalman, Vilhelm Fredrik Akates - Dalmatien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
959
Dalarne var ved denne tid sterkt ophidset som en følge
av de tunge skatter og Gustaf Vasas velvilje for
reformationen. De ønsket Sturerne tilbake, og allerede i 1525
var der utbrutt oprørske bevægelser. Da nu D. utgav
sig for den avdøde riksforstander Sten Stures yngre søn,
Nils Sture, fandt han i begyndelsen adskillig tilslutning
blandt almuen i Ofre Dalarne. Men snart ankom der
en skrivelse fra Sten Stures enke, hvori hun avsløret
bedrageriet og oplyste at vedkommende søn nylig var ]
død; dette hadde til følge at almuen faldt fra D., som
Dalkarlsberg—Dalmatien
maatte flygte til Norge; her blev han imidlertid venlig
mottat av statholderen, den ærgjerrige og intrigante
Vincents Lunge, og hans svigermor fru Inger til Austraat.
V. L.s optræden kan maaske forklares av at der paa
den tid gik rygter om at Gustaf Vasa var død. Hvad
fru Inger angaar, har hun aabenbart trodd paa D..s
foregivende, da hun endog lot ham forlove sig med hendes
datter Elline. Efter et forgjæves forsøk paa med støtte
fra sine venner i Norge at vinde fast fot i Dalarne,
indskibet D. sig efter V. L.s raad i mai 1528 for at
drage til Christian II i Nederlandene, men blev fængslet
i Rostock og henrettet inden aarets utgang. d
Dalkarlsberg, Sverige, jerngrubedistrikt i Orebro
län, syd for Nora stad. D. gruber har siden 1300 været
drevet paa to parallele leier av jernglans med endel
magnetjernsten. Malmen er rik, idet den indeholder
50—60 pct. jern. Den aarlige produktion har i den
senere tid dreiet sig om 30 000 ton.
Dalkulla (sv.), kvinde fra Dalarne.
Dallas [dæ′ləs], by i de Forenede Stater, staten Texas, ved
Trinityelven, 130 000 indb. (1917), største by i staten.
Vigtig jernbaneknutepunkt, centrum for et rikt hvete-,
mais- og bomuldsdistrikt.
Dalldorf, Preussen, by 8 km. nordvest for Berlin.
5—6 000 indb. I D. ligger Berlins sindssyke- og
abnormanstalt. Jernindustri.
Dall’ Ongăro, Francesco (1810—73), ital. digter
og politiker, var først prest, men blev paa grund av
sine frie meninger forbudt at præke. Han drog til Triest,
hvor han gjorde propaganda for sine revolutionære
meninger, utvistes derfra og levet siden i Venedig,
Firenze, Rom og andre italienske byer. D. organiserte
oprøret i 1848 i Venedig og sluttet sig i Rom til
Garibaldi. Han levet en tid senere som journalist i Paris,
men vendte i 1859 tilbake til Italien, blev professor i
litteraturhistorie i Neapel, hvor han døde. Har skrevet
noveller, tragedier og dantestudien «Storia del diavolo».
Dallwitz, Nikolaus Michael Louis Johann
(1855—), t. statsmand, studerte jus, 1884
regjeringsassessor, 1901 ansat i det preuss. indenriksministerium,
1903—10 statsminister i hertugdømmet Anhalt, 1910
preuss. overpræsident i Schlesien og s. a. preuss.
indenriksminister. April 1914 overtok han statholderskapet
i Elsass-Lothringen, og han, som var typen paa en
preuss. junker, fik av keiseren den opgave at
gjennemføre et strengt tvangsregimente i rikslandet — en
tilstand som gled jevnt over i krigens tyranni.
Dalman, Vilhelm Fredrik Akates (1801—81),
sv. riksdagsmand, blev 1821 ansat i kancelliet og 1824
medarbeider av «Allmännjournalen», hørte som medlem
av riddarhuset til oppositionen paa riksdagen 1828—30.
Fra 1833—50 var han med en kort avbrytelse redaktør
av «Dagligt Allehanda». Da det norske Storting i 1859
besluttet statholderpostens, ophævelse, fremsatte D. den
22 decbr. s. a. paariddarhuset en motion, gaaende ut paa at
grundlovsbestemmelserne vedkommende statholderposten
var et unionsvilkaar som ikke kunde forandres uten
Sveriges samtykke. Motionen, som blev vedtat og
oversendtes regjeringen, bidrog til at Karl XV saasig nødt til
at ta tilbake sit løfte om sanktion i statholdersaken.
960
Dalmātien, Balkanhalvøen, landskap ved
Adriaterhavet, før Verdenskrigen østerriksk kronland, grænser i
nord til Kroatien, i øst til Bosnien, Herzegovina og
Montenegro og i syd og vest til Adriaterhavet. Det er
12831 km.², hvorav 2390 km.2 kommer paa øerne.
Folkemængden er 646 000, 50 pr. km.3, hvorav omtr.
97 pct. (611 000) serbo-kroater og 2.6 pct. (18 000)
italienere. — D. er et fjeldland; paa grænsen av
Kroatien gaar Velebitfjeldene, mens de Dinariske Alper
danner gransen mot Bosnien; blandt disse har man
Dinara (1 831 m.) og Troglav (1913 m.). Parallelt med
disse gaar andre kjeder nærmere kysten, de høieste er
Mosor planina og Biokovo planina med toppen Sveti
Juro (1 762 m.). Øerne er ogsaa bergfulde. Av elvene,
som er vandrike og seilbare, er
Kerka med bielven
Cikola, Citina og
Narenta. Av sjøer findes
bare Vranasjø som
ligger 25 km. sydøst
for Zara og er 29 km.3
stor;, dog har man
endel periodisk fyldte
sjøer. Kysten, som
er rikt utstyret med
halvøer, er 560 km.
lang. Av øer kan
nævnes Arbe og Pago
i Quarnero-bugten,
Brazzo, Lesina, Lissa,
Curzola, Lagosta og
Meleda, av halvøer
Sabioncello, som er
65 km. lang. D. har
et mildt, sundt klima.
Middeltemperaturen
er i Zara 15.3° og i
Ragusa 17.1°,
regnmængden er 700—800
mm. (indenfor Cattaro
den største
nedbørmængde i Europa med
4 560 mm.), og
hovedregntiden varer fra
okt. til decbr. Den
almindeligste vind er
sydøsten, som kaldes
scirocco; sjeldnere
blæser nordvesten (mistral) og nordøsten (bora).
Jordbunden bestaar av eocen kalk som er tør og litet
dyrkbar. 10.7 pet. er aker og 46.3 pcet. er eng.
Fiskeriet er av stor betydning, 12 000 fiskere. Av
mineralier findes brunkul, kalksten og marmor.
Industrien omfatter skibsbygning og tilvirkning av likør
(maraschino), kalk og teglbrænding. Skibsfarten er
anselig; handelsflaaten utgjorde i 1910 2900 skibe paa
tilsammen 71 000 ton, derav 99 dampskibe paa 50 000
ton. 1912 løp ind (henholdsvis ut) i de henimot 70
dalmatiske havner 77 700 skibe paa 1′/s mill. ton. Der
findes bare 2—300 km. jernbane. Hovedstaden er Zara. —
Historie. D. fik navn av en stamme av de illyriske
folkeslag, som opr. bebodde landet, og 180 f. Kr. dannet
denne en egen republik, som dog allerede 156 blev
skatskyldig til Rom. Augustus gjorde D. til rom.
provins. I D., som efterhaanden blev helt romanisert,
hørte Diocletian hjemme, og efter sin tronfrasigelse levet
han i hovedstaden Salona (paladsruiner sees endnu ved
Spalato), Ved Romerrikets deling kom D. under det
vestlige rike, men gled 423 over til det østlige. 489
besatte østgoterne landet, som efter Theodorik d. stores
de vigtigste Irmanja,
Dalmatien. Ung pike fra Krivosije.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
