Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1015
nes høie embeder politiserende adelsmænds bytte. I 15
aarh. sporedes i mange kredser en religiøs
inderliggjørelse. 1520 naadde reformationen D. 1526 bar Fredrik I
aapenlyst lutherdom tilskue, og ved reces av 30 okt.
1536 indførtes reformationen lovformelig. De nye
kirkeforhold besegledes ved herredagen i Odense 1539. H.P.
Resen (1561—1638) førte teologisk den rene lutherdom
til avgjørende seier. Under Christian IV prægedes
iøvrig kirken av statskirkelig tvangsvæsen. 1
forfatningsforandringen 1660 hadde geistligheten (H. Svane) stor
andel; ved den avskaffedes menigheternes ret til at
kalde prester. Enevældet kodificerte saa hvad
utviklingen hadde skapt (Danske lov 1683, ritualet 1685,
alterboken 1688, Kingos salmebok 1699). Med 18 aarh. begyndte
den pietistiske vækkelse, og med Christian VI (1730)
kom denne retning til herredømmet. Forkyndelsen fik
nu en anden klang, troslivet inderliggjordes, men den
aandelige synskreds indsnævredes. 1736 indførtes
konfirmationen, 1739 organisertes folkeskolen ved lov om
skoler paa landet. I aarhundredets sidste halvdel gjorde
nye strømninger sig gjældende, først supranaturalismen,
saa rationalismen, som mot aarhundredets slutning blev
næsten eneraadende. I 19 aarh. vender man atter
tilbake til den gamle rettrocnhet (J. P. Mynster 1803,
Grundtvig 1810); rationalismen forsvinder av forkyndelsen.
Ved grundloven av 1849 fik den evangelisk-lutherske kirke
en fortrinsstilling som folkekirke. 1854 reiste S.
Kierkegaard den oprivende «sandhetsvidne-strid». I 1860-aarene
begyndte «Kirkelig Forening for Indre Mission», og siden
har man gjerne regnet med tre retninger: centrum
(Mynsters), den Grundtvig’ske og den indre missions
(Vilh. Bech). Omkring aarhundredskiftet begyndte
efterhaanden en «moderne» teologi, paavirket av
tyskreligionshistorie, at gjøre sig gjældende. 1903 indførtes som
lokal repræsentation for de enkelte menigheter
menighetsraad, og disse har indstillingsret til geistlige
embeder. Siden 1868 har der været adgang til at danne
valgmenigheter. Saakaldte «anerkjendte» trossamfund
er jøder, reformerte, romersk-katolikker og metodister.
Ved folketællingen 1911 var 2879473 medlemmer av
folkekirken, mens 41 889 stod utenfor denne. — Un
dervisningsvæsenet. Den lavereskole (tidligere
«almueskole») har først i det 19 aarh. naadd en
tilfredsstillende utvikling. Lærerutdannelsen blev ordnet ved den
«store» skolekommission 1789—99, som avfødte den for
sin tid udmerkede skolelov av 1814, hvis gjennemførelse
dog tok lang tid. Bell-Lancasters undervisningssystem
(se Bell, Andrew) fandt i D. en overordentlig sterk
utbredelse, idet det indtil 1833 var indført i 2110 skoler.
Ved Grundtvigs og andres angrep blev det efterhaanden
avskaffet. Ved aarhundredets midte opstod den
Grundtvig’ske friskolebevægelse, som tilstræbte en nøgøiere
forbindelse mellem skole og hjem og en undervisning
bygget mere paa det levende ord end paa boken. Skolen
staar i nær forbindelse med kirken, lærerne skal
tilhøre folkekirken. Presten er selvskrevet medlem av
skolekommissionen, provsten av skoledirektionen.
Barnet er underkastet skolepligt fra syvende til fjortende
aar, og forsømmelser straffes med mulkt.
Lærerutdannelsen besørges av syv stats- og en række
privatseminarier; videre utdannelse gir statens lærerhøiskole; fra
1892 haves en særlig utdannelse for forskolelærerinder
paa landet. — Latinskolen svarte længe bokstavelig til
sit navn. Først Christian VI paabød undervisning i
dansk og bruk av danske lærebøker; men det nyttet
litet, før plakat av 1805 og lov av 1809 hadde
indskjærpet paabudet. Først ved lov av 1871, som indførte en
sproglig-historisk og en matematisk-naturvidenskabelig
linje, blev morsmaalet med oldnordisk artiumsfag. Den
nugjældande lov om høiere almenskoler av 24 april 1903
Danmark
tilsyn med utdannelsen.
1016
gjør et skridt henimot «enhetsskolen», idet disses første
klasser («mellemskolen») bygger paa folkeskolens
undervisning indtil 11 aars alder, hvorefter et treaarig
gymnasium, spaltet i tre linjer (klassisk,
matematisk-naturvidenskabelig og ny sproglig), danner avslutningen;
parallelt med første gymnasieklasse haves som regel en
«realklasse» som fortsætter og avslutter «mellemskolen».
Fællesundervisning er ved den nye lov knæsat. Ogsaa
for voksne findes mange skoler; en særlig rolle blandt
disse spiller folkehøiskolerne (s. d.). Universitetet i
Kjøbenhavn har 5 fakulteter (teologisk, rets- og
statsvidenskabelig, medicinsk, filosofisk og
matematisk-naturvidenskabelig); desuten findes i Kbh. en stor polyteknisk
læreanstalt, en veterinær- og landbohøiskole, en
farmaceutisk læreanstalt, kunstakadmi m. m., samt et
skolemuseum med tilhørende pædagogisk bibliotek. —
Retsvæsen. I retslig heuseende var landet oprindelig delt
i tre provinser: Skaane, Sjælland med omliggende øer og
Jylland med Fyn; retsreglernes opr. kilde var
sedvaneret. Deres mundtlige overlevering fæstnedes skriftlig,
provinsiallovene, av hvilke Jyske lov (1241) er den eneste
officielle retssamling. Disse provinsiallove var det alm.
retsgrundlag like til Christian V’s danske lov (1683).
Fra 13 aarh. møter man dernæst stadsretterne, som var
love for kjøpstæderne, vedtat av byens borgere og
stadfæstet av dens overherre, i regelen kongen. Ved siden
herav utvikledes de egentlige rikslove. Allerede under
Knut den store møter vi vederloven, som gjaldt for en
bestemt klasse av borgere (kongens hirdmænd), senere
den skaanske og sjællandske kirkeret, gaardretterne
(militær ret paa befæstede gaarder) og fra Christoffer
Il’s tid like til enevældet haandfæstningerne. Fra
Christian II’s regjeringstid begynder lovgivningsarbeidet
at ta fart. Der utkom i tiden indtil Christian V’s
Danske lov en stor mængde recesser og ordinanser, men
først den sidstnævnte lov bragte dog fuldstændig
retsenhet (se Danske lov). Den følgende tid like til
grundloaven (1849) har en række reformer at opvise.
Her skal blot nævnes de gjennemgripende landbolove i
slutningen av 18 aarh., de mange proceslove samt de
fire straffelove fra 1833, 1840 og 1841. Ved grundloven
gik lovgivningsmyndigheten over til konge og riksdag i
forening. Av vigtigere love under den nye statsskik
kan nævnes straffeloven (1866), konkursloven (1872),
skifteloven (1874), fattigloven (1891), auktionsloven (1891),
sjøloven (1892), loven om formuesforholdet mellem
egtefæller (1897), kjøpeloven (1906), lov om rettens pleie
(1916). Ved denne sidste er domstolene organisert
saaledes at visse saker anlægges ved underretterne og
indankes for landsretterne (Østre landsret i Kbh. for
østifterne, Vestre landsret i Viborg for Jylland, og Søndre
landsret i Sønderborg for de sønderjyske landsdele),
mens andre saker anlægges ved landsretterne som
første instans og indankes for høiesteret. I straffesaker
og saker om politiske forbrydelser medvirker jury.
I Kbh. findes den særlige sjø- og handelsret, hvis
avgjørelser ogsaa indankes for høiesteret. — Hæren.
Kongen er høistbefalende chef; under ham styrer
krigsministeren hærens anliggender, dels gjennem to
generalkommandoer (én i Kjøbenhavn for «landsdelene øst
for Storebelt» og én i Viborg for «landsdelene vest
for Storebelt»), dels ved direkte befalinger til
av-En generalinspektør for hvert vaaben fører
I krigstid utnævnes en
overgeneral for under krigsministeren at lede
operationerne. — Hæren bestaar efter lov av 1909 av: 1.
Generalstaben. 2. Fotfolket bestaaende av livgarden med
en linje- og en forsterkningsbataljon samt en brigade
à to linjeregimenter à tre bataljoner, otte
linjeregimenter à tre bataljoner samt fem reserveregimenter à fire
delingerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
