Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1017
bataljoner. 3. Rytteriet bestaaende av to regimenter à fire
dinjeeskadroner, paa Sjælland, og to regimenter à to
linje- og to reserveeskadroner, i Jylland-Fyn, samt
trænavdelingen à tre kompanier. 4. Artilleriet omfattende
feltartilleriet med to regimenter à to avdelinger à fire
batterier og to selvstændige avdelinger (kun den ene er
oprettet); kystartilleriregimentet med tolv linje- og seks
reservekompanier ordnet i tre bataljoner
(fæstningsartilleriet er ved lov av 17 mars 1920 ophævet samtidig med
ophævelsen av Kjøbenhavns landbefæstning). 5.
Ingeniørkorpset bestaaende av et ingeniørregiment à ti linje-
og to reservekompanier, indordnet i tre bataljoner, to
ingeniørdirektioner. 6. Det tekniske korps omfattende
generaltøimesterkvarteret, forsøks- og kontrolavdelingen,
tøihus, laboratorium og krudtverk, den historiske
vaabensamling og motorkjøretøitilsynet. 7. Skoler
omfattende vaabnenes korporal- og kornetskoler til utdannelse
v vernepligtig befal, underofficerskoler til utdannelse
v faste underofficerer, officerskolen med tre klasser:
«yngste» (eleverne er vernepligtige befalingsmænd),
«næstældste», som alle faste officerer i hæren maa ha
gjennemgaat, mens, «ældste» gir frivillig videreutdannelse.
Skyteskolen utdanner hærens skytelærere,
gymnastikskolen dens gymnastiklærere, rideskolen dens beridere.
8. Forpleiningskorpset. 9. Lægekorpset med
sundhetstropperne. 10. Dyrlægekorpset. 11. Auditørkorpset.
12. Arbeidstropperne. 13. Bornholms væbning
bestaaende av en bataljon fotfolk à fire kompanier, en
eskadron rytteri, et batteri feltartilleri, et artillerikompani.
— Hæren rekruteres ved alm. vernepligt, men kun et
fast antal pr. aar indkaldes; resten gaar fri efter
lodtrækning. Tjenestetiden regnes fra det tyvende leveaar,
og det utskrevne mandskap staar 16 aar i hæren. —
Flaate. Den danske flaate bestaar av tre panserskibe
paa 3 500—4 000 ton deplacement, hvorav de to ældste
dog maa sies at ha liten stridsværdi; et panserbatteri
paa 2200 ton og to krydsere paa ca. 1 300 ton hver,
samtlige bygget i aarene 1892—96 og saaledes
forholdsvis ældre fartøier. Endvidere haves 25 torpedobaater,
derav 7 av ældre dato, 11 undervandsbaater, foruten mine-,
skole- og transportskibe m. v. Under bygning er 1
panserskib og 3 undervandsbaater. — Ved orlogsverftet
(Kjøbenhavn) bygges, vedlikeholdes og oplægges
flaatemateriellet. Her findes tillike marinens depoter og
øvrige til en orlogsstation hørende indretninger. Som
chef for verftet staar en sjøofficer (kontreadmiral), un der
hvem igjen sorterer fem korpschefer, som leder de
forskjellige avdelinger ved verftet. — Det faste personel
er inddelt i korpser, bestaaende av officerer,
underofficerer og menige i de forskjellige specialgrener (artilleri,
minevæsen o. s. v.) ombord. Forøvrig bemandes flaaten
med vernepligtig mandskap, hvorav der aarlig indkaldes
og øves omkr. 1 000 mand. — Mynt, maal og vegt.
Av D.s ældre mynter er særlig at merke specien (kr. 4),
kurantdaleren (kr. 3.26, fra 1794 kr. 3.20) og
riksbankdaleren (kr. 2) som gjaldt fra 18138—74. Fra 1 jan.
1875 gik D. med kronemynten over til guldmyntfot (lov
og myntkonvention med Sverige av 26 juni 1873). Med
Norge avsluttedes myntkonvention 16 okt. 1875: Av1 kg.
fint guld utmyntes 2 480 kr. Der utmyntedes 1870—1919
ialt i mill. kroner: 149.246 i guld, 34.817 i sølv og 2.852
i bronse, tils. 187 mill. kr. — Maal og vegt. Ved lov
av 4 mai 1907 er det metriske system indført i D.,
saaledes at det skulde være enegyldig fra 1 april 1914.
Samfærdselsmidler. Ved utgangen av 1918 var
den samlede længde av jernbanerne 4250 knm.,
hvorav 2065 var statens, 2185 privates. Paa
statsbanerne befordredes i finansaaret 1918—19 opimot 30
mill. reisende tilsammen 1 020 mill. km. og 7.3 mill.
ton gods tilsammen 677 mill. km. Privatbanerne kjørte
Danmark
1018
12.8 mill. reisende over ialt 210 mill. km. og 4.1 mill.
ton gods over 83 mill. km. Driftens økonomiske
resultat har i de senere aar været slet og har aldrig været
særlig godt. Paa statsbanernes anlægskapital, som nu
er over 300 mill. kr., er kun i enkelte aar naadd en
forrentning av opimot 4 pct. — Veier. Av amtsveier
(landeveier) fandtes ved utgangen av 1918 6771 km.,
av sogneveier (1913) 37 617 km. 1917—18 var
amternes utgift til veivæsenet 4.7, sognenes 6.3 mill. kr.
Havner. Det store flertal av danske byer har
havn eller let forbindelse med havet over nærliggende
lasteplads. Der er arbeidet sterkt for at forbedre
havnene, og adskillige provinshavner er nu meget anselige
og tar store skibe ind (Esbjerg, Aarhus, Aalborg, Odense,
Frederikshavn, Helsingør, Kolding, Nakskov, Aabenraa).
Til Kjøbenhavns havn, der som de fleste kjøpstadshavuner
er et selvstændig eiendomssubjekt, knyttes betydelige
forventninger, hvad dens udmerkede beliggenhet og efter
nordiske forhold sterke benyttelse ogsaa gjør berettiget.
Skibsfart. D.s handelsflaate (over 4 registerton)
var 1914 562300 ton; der var 672 dampskibe med tils.
433 900 ton, 1906 seilskibe (hvorav 1073, væsentlig
fiskekuttere, fra 4—20 registerton) med 86 000 ton og
1 060 motorskibe med 42 400 ton. Ved Verdenskrigens
slutning var dampskibsflaaten sterkt formindsket: 496
skibe med 83185 300 ton. Kjøbenhavn eiet 85 pct. av
dampskibs-, men kun 17 pct. av seilskibstonnagen. Før
Verdenskrigen indgik til Kjøbenhavn 1 800 000 ton og
avgik derfra 680 000 ton; indenriksk trafik desuten
290 000 ton ind og 500 000 ton ut. Av de i 1913
indgaaede 41 071 skibe var 19 885 danske, 10576 svenske,
7 375 tyske og 1 311 norske; for de utgaaede skibe var
tallene henholdsvis 20 224, 10 818, 7 449 og 1 378. Danske
skibe besørger godt og vel halvparten av indførselen og
2/s av utførselen. Danske skibe seiler i stort omfang
mellem fremmede lande indbyrdes; av den 1906
opseilede bruttofragt, 67.1 mill. kr., faldt 47.4 mill. paa fart
fra utland til utland. — Post. 1919 fandtes 1 240
postkontorer og brevsamlingssteder med tils. 9316
funktionærer. Der blev 1918—19 besørget 237 mill. breve
(205.2 indenlandske, 13.2 fra utlandet og 18.4 til
utlandet, 0.2 transiterende); 1890—91 var tallet 53 mill.
Av aviser og tidsskrifter besørgedes 210 mill. nummer
mot 51 mill. i 1890—91. Endvidere 1.1 mill.
pengebreve, 13.7 mill. pakker, 13.4 mill. postanvisninger og
postopkrævninger, repræsenterende ialt 610.8 mill. kr.
— Statstelegrafen hadde 1907 3 717 km. linjer, 525
stationer og 1128 funktionærer. Der besørgedes 1906
—07 tils. 2 729 000 telegrammer mot 1503 000 i 1890.
1918—19 var ledningsnettet omtrent det samme,
stationernes antal 630, telegrambesørgelsen 3.8 mill. stkr. —
Statstelefonen hadde 1906—07 2663 abonnenter
med 5 mill. samtaler; samtidig hadde de private
telefonselskaper 191 000 abonnenter med 417 mill. samtaler.
Statstelefonen har eneret paa forbindelsen mellem
landsdelene. Lokal telefonering besørges næsten udelukkende
av deprivate selskaper (som skal ha koncession av staten). —
Sprog. Hvor langt tilbake i tiden D. har været
bebodd av den nuværende stamme, kan hverken
oldkundskapen eller sprogkundskapen avgiøre. De ældste
vidnesbyrd om folkets nationalitet findes rimeligvis i
stedsnavnene, men disses alder kan for de ældste lags
vedkommende ikke engang tilnærmelsesvis bestemmes.
Det kan dog sies at intet dansk stedsnavn med nogen
rimelighet kan ansees for at være utgaat fra et sprog
som var stammeforskjellig fra det danske. — Den ældste
sikre kundskap om Nordens sprog faar vi av
indskrifterne med den ældste runerække (se Runer). Det er
umulig i de forholdsvis faa og smaa levninger av dette
urnordiske sprog at se stedlige forskjelligheter. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
